Mødedato: 28.04.2016, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Genopretning af Københavns vejinfrastruktur - udmøntning af genopretningsramme

Se alle bilag

Der skal tages stilling til fremrykning og frigivelse af anlægsmidler fra genopretningsramme 2019 til renovering af Bryghusbroen, fire gang- og cykeltunneller, Vejlands Allé (Ørestads Boulevard og Sjællandsbroen), Amagermotorvejen og fire andre vejstrækninger samt et signalanlæg.

Indstilling

Indstilling om,
  1. at der frigives en anlægsbevilling på 59,0 mio. kr. til genopretning af Bryghusbroen og fire gang- og cykeltunneller, jf. bilag 1. De 59,0 mio. kr. frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg fordelt med 0,5 mio. kr. i 2016, 20,5 mio. kr. i 2017 og 38,0 mio. kr. i 2018,
  2. at der frigives en anlægsbevilling på 74,0 mio. kr. til genopretning af seks vejstrækninger og et signalanlæg, jf. bilag 2. De 74,0 mio. kr. frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg fordelt med 31,5 mio. kr. i 2016, 37,0 mio. kr. i 2017 og 5,5 mio. kr. i 2018.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

I Københavns Kommune er der et efterslæb på vedligeholdelse af broer, tunneller og kørebaner, og flere er kraftigt nedslidte. Blandt disse er Bryghusbroen, fire af de mest benyttede gang- og cykeltunneller, seks vejstrækninger og et signalanlæg. Der skal tages stilling til frigivelse af midler ved fremrykning fra Teknik- og Miljøudvalgets genopretningsramme 2019, så renoverings-arbejderne kan sættes i gang, og der kan koordineres og skabes synergi med andre anlægsarbejder.

Løsning

Forvaltningen foreslår, at der fremrykkes midler, så det er muligt at igangsætte forberedelse og udførelse af større genopretningsprojekter. For at der kan opnås synergi med andre anlægsprojekter ved projektering og anlæg, søges midlerne til anvendelse i 2016, 2017 og 2018.

Genopretning af Bryghusbroen og fire gang- og cykeltunneller

Der er mange nedslidte broer og tunneller i København. Hvis disse bygværker ikke renoveres i tide, vil skaderne accelerere og fordyre renoveringen. I værste fald kan det blive nødvendigt at nedklassificere eller at rive bygværkerne ned. Manglende renovering gjorde det nødvendigt fx at udskifte broen over Emdrupvej, hvilket blev dyrere end rettidig renovering og gav konsekvenser for fremkommeligheden.

Forvaltningen anbefaler derfor, at de bygværker, der er i meget dårlig stand renoveres via genopretningsrammen. Forvaltningen indstiller, at de fem bygværker, der aktuelt er i dårligst stand, genoprettes, jf. bilag 1. Det drejer sig om følgende:

  • Bryghusbroen, Indre by
  • Gangtunnel under Tomsgårdsvej ved Hovmestervej, Bispebjerg
  • Gangtunnel under Tuborgvej ved Bispebjerg Parkallé, Bispebjerg
  • Gangtunnel under Tuborgvej ved Rymarksvej, Østerbro
  • Gang/cykelsti under Peder Lykkes Vej ved Tingvej, Amager Vest

Bryghusbroen bærer belægningen på klapfaget præg af mange års slitage, og flere steder er belægningen hullet, og der er revner med underliggende rustdannelser. Uden udbedring vil skaderne forværres meget hurtigt og være til fare for trafikken, da belægningen bliver glat som skaderne accelerer. Det er derfor nødvendigt med en fuld udskiftning af belægningen på klapfaget samt udbedring af fugerne.

I de fire tunneller er der fugt på undersiden af overbygningen, og det er nødvendigt at omisolere tunnellerne. På tre af tunnellerne er forskellige betonreparationer ligeledes nødvendige. Uden udbedring vil skaderne accelerere, hvilket fordyrer renoveringen med anslået 10 % årligt, og i værste fald bliver det nødvendigt at lukke tunnellerne og nedklassificere eller afspærre vejstrækningen, hvis bærelaget over tunnelen er svækket.

Udførelsestidspunkterne for genopretningen er koordineret i forhold til fremkommelighed og andre projekter. F.eks. er udførelsestidspunktet for Bryghusbroen betinget af Bryghusprojektet, og udførelsestidspunktet for gangtunnel under Tuborgvej er lagt ud fra synergi med genopretning af Bro for Tuborgvej over banen.

Bygværker er højrisikoprojekter, da der er mange ubekendte faktorer, som først åbenbares under renoveringen. Der er derfor afsat 15 % til uforudseelige udgifter, ligesom de fem bygværker betragtes som en samlet pakke. Det betyder, at såfremt de budgetterede midler for ét bygværk viser sig utilstrækkelige anvendes eventuelt uforbrugte midler fra de øvrige bygværker. Alle udgifter afholdes inden for den samlede anlægsbevilling. Denne tilgang er i overensstemmelse med håndtering af genopretningsrammen 2018 (BR 30. april 2015).

Genopretning af vejstrækninger og signalanlæg

Det indstilles, at seks vejstrækninger og ét signalanlæg genoprettes, jf. bilag 2. Vejlands Allé fra Sjællandsbroen til Ørestads Boulevard og Amagermotorvejen bør genoprettes akut. En mindre del af Vejlands Allé er renoveret via driftsbudgettet, og den resterende del er meget genopretningstrængende. Begge strækninger er kraftigt nedslidte og har nået et kritisk niveau, som kræver løbende reparationer for at undgå fare for trafikanterne. Skaderne indbefatter slaghuller, sporkøring, store revner, krakeleringer og sætninger. Strækningerne forventes udført i et samlet renoveringsprojekt, og udførelsen planlægges med størst mulighed hensyntagen til trafikafviklingen.

Store Kannikestræde i Indre By er meget nedslidt, og flere steder er hullerne i flisebelægningen allerede lappet med asfalt for at undgå fare for faldulykker for fodgængerne. Det indstilles, at de mest nedslidte dele af strækningen genoprettes, hvilket primært er strækningen mellem Fiolstræde og Lille Kannikestræde.

Frederiksholms Kanal, Amagerbrogade og Hovmestervej er nedslidte, og der kan opnås synergi med andre anlægsprojekter, hvis der bevilges genopretningsmidler nu, jf. bilag 2. Af hensyn til fremkommelighed og økonomi er det fordelagtigt at genoprette samtidig med andre projekter.  På Frederiksholms Kanal genoprettes den eksisterende brostensbelægning. Såfremt genopretningen besluttes, er det en udvidelse af Frederiksholms Kanalprojektet, hvilket betyder, at det endeligeibrugtagningstidspunkt vil være op til fire måneder senere end det oprindelige byrumsforbedringsprojekt.

På alle seks strækninger genoprettes udover selve kørebanen de genopretningstrængende dele af brønde, fortov, cykelstier og signalanlæg, da det er økonomisk fordelagtigt at gøre det samtidig. Et signalanlæg på Folehaven udskiftes derfor ved den kommende helhedsgenopretning.

Vejstrækningerne vurderes at være ukomplicerede anlægsprojekter, og der afsættes 5 % af anlægssummen til uforudseelige udgifter. Uanset dette vil bevillingen på samme måde som med bygværksbevillingen dækker alle seks vejstrækninger og signalanlægget. Det skyldes, at de beregninger, som ligger til grund for budgetteringen, er baseret på gennemsnitsberegninger for en standardgenopretning. Der kan forekomme variationer i de enkelte projekter, som først kan konstateres ved projekteringen, fx bærelagenes tilstand. En samlet bevilling giver økonomisk fleksibilitet og mulighed for at udføre mest mulig genopretning inden for den samlede bevilling. Genopretningen af alle strækningerne afholdes inden for den samlede anlægsbevilling.

Økonomi

Der frigives i alt 133,0 mio. kr., som fordeles med 59,0 mio. kr. (2016 p/l) til genopretning af Bryghusbroen og fire gang- og cykeltunneller og 74,0 mio. kr. til genopretning af vejstrækninger og signalanlæg, se tabel 1 nedenfor. De 133,0 mio. kr. er finansieret af Teknik- og Miljøudvalgets genopretningsramme i 2019.

Fremrykningen indarbejdes i Teknik- og Miljøudvalgets ordinære anlægsramme ved næste sag om periodisering af udvalgets anlægsmidler i 2016.

De 133 mio. kr. ønskes fordelt som det fremgår af nedenstående tabel. Oversigter over de forventede udgifter til henholdsvis anlæg, ekstern rådgivning og interne udgifter fremgår af bilag 1 og 2.

Tabel 1. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler

Udvalg

Aktivitet

Bevilling (nr. og navn)

Funktion

Beløb i mio. kr. (2016 p/l)

2016

2017

2018

I alt

Genopretning af Bryghusbroen og fire gang- og cykeltunneller

TMU

Bryghusbroen

3400 – Ordinær anlæg

2.28.23.3

0,0

2,0

13,0

15,0

TMU

Gangtunnel under Tomsgårdsvej ved Hovmestervej

3400 – Ordinær anlæg

2.28.23.3

0,5

13,5

0,0

14,0

TMU

Gangtunnel under Tuborgvej ved Bispebjerg Parkallé

3400 – Ordinær anlæg

2.28.23.3

0,0

2,0

7,0

9,0

TMU

Gangtunnel under Tuborgvej ved Rymarksvej

3400 – Ordinær anlæg

2.28.23.3

0,0

1,0

7,0

8,0

TMU

Gang/cykelgang under Peder Lykkes Vej ved Tingvej

3400 – Ordinær anlæg

2.28.23.3

0,0

2,0

11,0

13,0

I alt vedr. genopretning af Bryghusbroen og fire gang- og cykeltunneller

0,5

20,5

38,0

59,0

Genopretning af vejstrækninger og signalanlæg

TMU

Vejlands Allé (Ørestads Boulevard-Sjællandsbroen) og Amagermotorvejen

3400 – Ordinær anlæg

2.28.23.3

30,0

16,0

0,0

46,0

TMU

Store Kannikestræde (delstrækning)

3400 – Ordinær anlæg

 

0,5

3,0

0,0

3,5

TMU

Frederiksholms Kanal – genopretning af eksisterende brostensbelægning

3400 – Ordinær anlæg

2.28.23.3

0,5

6,5

0,0

7,0

TMU

Amagerbrogade (Ved Stadsgraven-Englandsvej)

3400 – Ordinær anlæg

2.28.23.3

0,0

1,0

5,5

6,5

TMU

Hovmestervej

3400 – Ordinær anlæg

2.28.23.3

0,5

8,5

0,0

9,0

TMU

Signalanlæg Folehaven

3400 – Ordinær anlæg

2.28.23.3

0,0

2,0

0,0

2,0

I alt vedr. Genopretning af vejstrækninger og signalanlæg

31,5

37,0

5,5

74,0

I alt vedr. bygværker og vejstrækninger

32,0

57,5

43,5

133,0

Videre proces

Forvaltningen igangsætter de forberedende arbejder. Der forventes et løbende ibrugtagningstidspunkt for genopretning af enkelte aktiviteter i 2017 og 2018.

 

Pernille Andersen                                                           / Anders Møller

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentation anbefaler,

  1. at der frigives en anlægsbevilling på 59,0 mio. kr. til genopretning af Bryghusbroen og fire gang- og cykeltunneller, jf. bilag 1. De 59,0 mio. kr. frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg fordelt med 0,5 mio. kr. i 2016, 20,5 mio. kr. i 2017 og 38,0 mio. kr. i 2018.
  2. at der frigives en anlægsbevilling på 74,0 mio. kr. til genopretning af seks vejstrækninger og et signalanlæg, jf. bilag 2. De 74,0 mio. kr. frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg fordelt med 31,5 mio. kr. i 2016, 37,0 mio. kr. i 2017 og 5,5 mio. kr. i 2018.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 8. marts 2016

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. april 2016

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 28. april 2016

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top