Mødedato: 28.04.2016, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udskillelse af solcelleanlæg til et kommunalt anpartsselskab

Se alle bilag
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til Københavns Kommunes selskabsgørelse af solcelleanlæg som ikke lovligt kan beholdes i kommunalt regi.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Økonomiforvaltningen i 2016 indkøber et færdigregistreret selskab (Københavns Kommunes Solceller ApS) til brug for selskabsgørelse af solcelleanlæg,
  2. at Økonomiforvaltningen indskyder 50.000 kr. kontant i det nye selskab samt apportindskyde solcelleaktiver for 175.000 kr. i det nye selskab, jf. økonomiafsnittet,
  3. at Økonomiforvaltningen modtager mandat til at udpege en chef fra Københavns Ejendomme, som ulønnet direktør for selskabet,
  4. at generalforsamlingskompetencen delegeres til Økonomiudvalget i almindelige sager. Beslutninger af overordnet principiel og økonomisk betydning for kommunen skal dog forelægges for Borgerrepræsentationen,
  5. at Økonomiforvaltningen modtager mandat til at foretage de nødvendige tiltag for at gennemføre den lovpligtige udskillelse af solcelleanlæg til det nye anpartsselskab,
  6. at de bevillingsmæssige konsekvenser godkendes, jf. tabel 1.

(Økonomiudvalget)

 

Problemstilling

Elforsyningslovens hovedregel omkring kommuners produktion af elektricitet fra solcelleanlæg er, at dette skal udøves i et selskab med begrænset ansvar, medmindre der opnås dispensation.

Der er p.t. 3 anlæg, som ikke kan forventes at opnå dispensation og 6 yderligere anlæg, som endnu ikke har opnået dispensation, men hvor dette forventes opnået.

De anlæg, som ikke kan få dispensation, skal udskilles fra kommunen og indskydes i et kommunalt selskab.

Løsning

Hvis anlægget er nettilsluttet senest den 28. juni 2013 kan produktionen af elektricitet fra solcelleanlægget ske uden opfyldelse af kravet om selskabsmæssig udskillelse af anlægget.

Herudover gælder, at en kommune kan producere elektricitet fra solcelleanlæg nettilsluttet efter den 28. juni 2013 uden opfyldelse af kravet om selskabsmæssig udskillelse af anlægget, hvis solcelleanlægget opsættes i forbindelse med nybyggeri, hvor solcelleanlægget er en del af den energirammeberegning, der ligger til grund for byggetilladelsen for bygningen eller der opnås dispensation.

Københavns Kommune har over en årrække opsat solcelleanlæg på kommunale ejendomme og har ultimo 2015 38 solcelleanlæg.

Størstedelen af anlæggene har fået dispensation fra elforsyningsloven, hvilket betyder, at anlæggenes produktion kan anvendes i den kommunale ejendom, hvor de er opsat, og evt. overskudproduktion giver et provenu til kommunen.

De øvrige solcelleanlæg udskilles, som foreskrevet i loven, i et anpartsselskab. Udkast til selskabsdokumenter og vedtægter for det nye selskab er vedlagt som bilag 1.

Da der alene er tale om et administrativt selskab til at forestå driften af et mindre antal eksisterende solcelleanlæg, udpeges der ikke en bestyrelse for anpartsselskabet, hvilket er muligt for små anpartsselskaber.

Anpartsselskabets ledelse vil dermed udgøres af den af Økonomiforvaltningen udpegede direktør, og Københavns Ejendomme vil også fremover stå for administrationen og den løbende vedligeholdelse af de opsatte solcelleanlæg. Selskabet har som ren administrativ foranstaltning ikke til formål at udvikle forretningsomfang eller nye solcelleaktiviteter.

Økonomiforvaltningen forventer at udpege Økonomichef i Københavns Ejendomme, Kim Hjerrild, til direktør.

Det indstilles endvidere, at generalforsamlingskompetencen delegeres til Økonomiudvalget i almindelige sager.

Beslutninger af overordnet principiel og økonomisk betydning for kommunen skal dog forelægges for Borgerrepræsentationen, fx: Indskud af kommunale midler i selskabet, disponering over selskabets egenkapital, konvertering af gæld til egenkapital, likvidation, ændring af ejerforhold, vedtægtsændringer (bortset fra nødvendige vedtægtsændringer efter indkøb af selskabet), oprettelse af nye forretningsområder og lignende.

For at sikre at den lovpligtige udskillelse af solceller til et nyt anpartsselskab kan gennemføres fuldt og helt, indstilles det afslutningsvist, at Økonomiforvaltningen får mandat til at gennemføre udskillelsen, herunder at foretage de nødvendige overførsler af solcelleaktiver til anpartsselskabet.

Økonomi

I forbindelse med selskabsudskillelsen af solceller erhverver kommunen et anpartsselskab, som skal have en minimumskapital på 50.000 kr. Herudover apportindskydes solcelleaktiverne på 175.000 kr., hvorefter selskabskapitalen vil være 225.000 kr.

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Indtægt (I) /
Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr.*

(2016)

Varig?
ja/nej

2016

2017

2018

2018

6

ØU

3170 – Københavns Ejendomme, anlæg

6.45.50.3

U

-50

 

 

 

Nej

6

ØU

Finansposter

8.32.21.5

U

50

 

 

 

Nej

I alt

-

-

-

-

0

0

0

0

-

Tabel 2. Udmøntning af anlægsbevilling

Udvalg

Aktivitet/

projekt

Bevilling

Funktion

Beløb i 1.000 kr.

 

(2016 p/l)

(nr. og

navn)

2016

ØU

Kapitalindskud i anpartsselskab

Finansposter

8.32.21.5

Aktier og

andelsbeviser m.v.

50

I alt

-

-

-

0

Fremtidige omkostninger til revisionsbistand mv. og udgifter til vedligeholdelse på de selskabsgjorte anlæg afholdes af selskabet. Københavns Ejendomme har beregnet, at det nye selskab vil have en positiv driftsøkonomi med et mindre likviditetsoverskud, hvormed at der ikke bør være behov for yderligere indskud.

Endvidere må de forvaltninger, som har selskabsgjorte anlæg, fremover ikke anvende den producerede strøm, da den tilhører det nye selskab. Forvaltningerne skal i stedet købe strøm på normale vilkår. Denne udgift afholdes inden for forvaltningernes eksisterende ramme. 

Videre proces

Indstillingen behandles af Borgerrepræsentationen den 28. april 2016.

 

Mikkel Hemmingsen

                                       Bjarne Winge

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at det godkendes, at Økonomiforvaltningen i 2016 indkøber et færdigregistreret selskab (Københavns Kommunes Solceller ApS) til brug for selskabsgørelse af solcelleanlæg,
  2. at det godkendes, at Økonomiforvaltningen indskyder 50.000 kr. kontant i det nye selskab samt apportindskyde solcelleaktiver for 1,5 mio kr. i det nye selskab, jf. økonomiafsnittet,
  3. at det godkendes, at Økonomiforvaltningen modtager mandat til at udpege en chef fra Københavns Ejendomme, som ulønnet direktør for selskabet,
  4. at det godkendes, at generalforsamlingskompetencen delegeres til Økonomiudvalget i almindelige sager. Beslutninger af overordnet principiel og økonomisk betydning for kommunen skal dog forelægges for Borgerrepræsentationen,
  5. at det godkendes, at Økonomiforvaltningen modtager mandat til at foretage de nødvendige tiltag for at gennemføre den lovpligtige udskillelse af solcelleanlæg til det nye anpartsselskab,
  6. at de bevillingsmæssige konsekvenser godkendes, jf. tabel 1

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. april 2016

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen med det tekniske ændringsforslag uden afstemning.

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 28. april 2016

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top