Medlemsforslag om etnisk ligestilling
Medlemsforslag om etnisk ligestilling
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 28. februar 2002
BR 100/02
Medlemsforslag om etnisk ligestilling
Medlemsforslag om etnisk ligestilling
(Stillet af Bjarne Fey, Frank Hedegaard, Hellen Hedemann, Jens Johansen, Bo Asmus Kjeldgaard, Marlene Krogh, Sven Milthers, Trine Schaltz og Heinrich Metz (alle F)):
Det foreslås, at der skal foretages en etnisk ligestillingsvurdering af alle indstillinger, der forelægges de stående udvalg, og som den enkelte forvaltning vurderer har etniske ligestillingsaspekter.
INDSTILLING
Forslag fra SF's gruppe.
Etnisk ligestillingsvurdering
Det foreslås, at der skal foretages en etnisk ligestillingsvurdering af alle indstillinger, der forelægges de stående udvalg, og som den enkelte forvaltning vurderer, har etniske ligestillingsaspekter.
Vurderingen skal indgå på lige fod med miljøvurderingen af forslag, der forelægges de stående udvalg.
Direkte og indirekte diskrimination
Omdrejningspunktet i vurderingen er diskrimination, der er kernen i etnisk ligestilling.
Der tales om to former for diskrimination. For det første den direkte diskrimination, der fx opstår, hvis folk med fremmedklingende navne ikke indkaldes til jobsamtaler, eller hvis man laver en madpakkeordning, der ikke tager hensyn til forskellige kostvaner. Denne form for diskrimination er typisk let at identificere.
For det andet den indirekte og til tider utilsigtede diskrimination. Denne form for diskrimination handler ofte om et regelsæt eller et system, der har en negativ effekt på en gruppe mennesker, fordi det udelukker dem fra lige deltagelse. Det er typisk en hensigt om at behandle neutralt og dermed lige, der utilsigtet kommer til at indebære diskrimination.
Det er centralt i sagsforberedelsen at have opmærksomheden rettet mod en sags eventuelle etniske ligestillingsaspekter for at undgå såvel
direkte som indirekte diskrimination.
Københavns Kommunes etniske ligestillingspolitik
Københavns Kommune skriver i sit værdigrundlag bl.a., at "Københavns Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads, der er præget af effektivitet, samarbejde og stadig udvikling….. Kommunen skal være en virksomhed, hvor medarbejdernes ansvarlighed, engagement og initiativ værdsættes og hvor mangfoldighed betragtes som et aktiv".
Af den etniske ligestillingspolitik fremgår, at "ligeværdighed og tolerance er grundlæggende principper for ledelsen af Københavns
Kommunes arbejdspladser. Forskelle mellem medarbejdere med hensyn til race, religion, etnisk baggrund, livsopfattelse m.v. må ikke anskues som et problem, men som en mangfoldighed af ressourcer og muligheder, der kan medvirke til at udvikle service, kvalitet og effektivitet i løsningen af opgaverne. For at opnå dette, vil kommunen gennem en aktiv indsats sikre, at der ikke diskrimineres mod ansatte eller ansøgere på grund af race, religion, etnisk baggrund, livsopfattelse m.v.".
Det fremgår endvidere af Københavns Kommunes handlingsplan for etnisk ligestilling, at "hvis vi tillader forskelligheden at komme til udtryk, kan det udvikle nye serviceområder, vise nye løsningsmodeller og fremme andre kommunikationsformer end dem vi i Københavns
Kommune hidtil har brugt".
Københavns Kommune har således i flere henseender forpligtet sig til at gøre en særlig indsats for at sikre etnisk ligestilling. En etnisk ligestillingsvurdering af indstillinger er en måde, hvorpå man konkret
udmønter dette.
En etnisk ligestillingsvurdering af indstillinger vil endvidere sikre, at etniske ligestillingsaspekter bliver en del af beslutningsgrundlaget ved, at kommunens ansatte indtænker aspekterne i deres arbejde. Hermed sikrer man, at diskrimination ikke opstår. Endvidere vil en etnisk ligestillingsvurdering kunne medføre nye måder at løse opgaver på.
Hvem skal vurdere
Det er den enkelte forvaltning, der vurderer, om et forslag forventes at have konsekvenser, der vedrører aspekter af relevans for etnisk ligestilling.
Ansvaret for vurderingen påhviler den forvaltning, der er hovedansvarlig for udarbejdelse af det forslag, der skal forelægges et stående udvalg.
Hvornår i forløbet skal sagen vurderes
Den etniske ligestillingsvurdering bør indgå som et naturligt led i det forarbejde, der ligger til grund for en indstilling og fremlægges sammen med det øvrige beslutningsgrundlag. Jo før det etniske ligestillingsaspekt af en sag tages op til overvejelse, i desto højere grad sikrer man, at den utilsigtede diskrimination undgås.
Hvad skal vurderes
Der skal udarbejdes en vejledning over eksempler på sager, der har relevans for etnisk ligestilling. Det foreslås, at der nedsættes en arbejdsgruppe til at fremkomme med et nærmere forslag vedrørende retningslinier samt arbejdsredskaber vedrørende etnisk ligestillingsvurdering, der kan anvendes af medarbejderne i forbindelse med udarbejdelsen af de konkrete etniske ligestillingsvurderinger.
Omdrejningspunktet vil være, om forslaget direkte eller indirekte medfører diskrimination; herunder er således også en vurdering af, hvorvidt tilsyneladende neutrale krav utilsigtet udelukker en gruppe fra at blive behandlet på lige fod med andre. For at behandle lige kan man til tider være nødt til at behandle forskelligt.
Eksempler kan være:
ansættelser
borgerrettede tiltag som fx etablering af væresteder og klubber, madpakkeordning i folkeskoler, organisering af hjemløse-
institutioner, oplysning om affaldssortering etc…
retningslinier for regulering af et område
…
Etnisk ligestillingsvurdering
Der er ikke tidligere foretaget etniske ligestillingsvurderinger i
Københavns Kommune. Arbejdet med en etnisk ligestillingsvurdering bør derfor ses som en proces, hvor der i løbet af processen vil blive udviklet bedre retningslinier og arbejdsredskaber. De etniske ligestillingsvurderinger, der vil blive foretaget i den første periode, bør derfor indgå som led i videreudviklingen af etniske ligestillingsvurderinger.
Bjarne Fey Frank Hedegaard Hellen Hedemann
Jens Johansen Bo Asmus Kjeldgaard Marlene Krogh
Sven Milthers Trine Schaltz Heinrich Metz