Mødedato: 27.04.2017, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Demografiregulering 2017 og budgetårene 2018-2021

Se alle bilag
Der skal tages stilling til demografireguleringen af budget 2017 og budgetårene 2018-2021.

Indstilling

Indstilling om,

1. at udvalgenes budgetter for 2017 efterreguleres med i alt 36,2 mio. kr. i overensstemmelse med tabel 1 og bilag 2.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Det endelige folketal 1. januar 2017 er 284 personer lavere end i befolkningsprognosen fra februar 2016. Det var forventningen, at der ville være 602.788 personer 1. januar 2017, og det faktiske tal var 602.504. Samlet set er der sket en stigning på 11.023 borgere fra 2016 til 2017. Se bilag 1 for en oversigt over befolkningsudviklingen.

På den baggrund skal budgetterne for 2017 på de demografiregulerede områder efterreguleres. Herudover skal budgetrammerne for 2018-2021 justeres i forhold til den nye forventning til aktivitetsniveauet i de pågældende år.

Løsning

Efterregulering af budget 2017

Budgetrammerne for Børne- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Socialudvalget korrigeres som følge af den nye befolkningsprognose. Udvalgenes rammer efterreguleres med i alt 36,2 mio. kr., jf. tabel 1.

Tabel 1. Efterregulering af budget 2017

1.000 kr. (2017-p/l)

Efterregulering 2017*

Effekt i 2018 af efterreguleringen

Børne- og Ungdomsudvalget

31.924

32.412

Socialudvalget

-835

-2.004

Sundheds- og Omsorgsudvalget

5.083

-3.845

I alt

36.172

26.564

Note: I beregningerne på Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget indgår effekten af henholdsvis sund aldring og den socioøkonomiske faktor, som blev indført med demografireguleringen for 2015.

Korrektionen på 36,2 mio. kr. indgår i overførselssagen 2016-2017, som behandles på Økonomiudvalgets møde den 25. april 2017 og i Borgerrepræsentationen den 27. april 2017. Reguleringen af udvalgenes budgetter foretages på bevillingsområder og funktioner jf. bilag 2.

Tilpasning af budgetrammerne 2018-2021

Udvalgenes rammer reguleres herudover i forhold til de udmeldte rammer i Indkaldelsescirkulæret for budget 2018. Udvalgene reguleres samlet med 27,0 mio. kr. i 2018. Årsagen til den store opjustering i 2018 er, at efterreguleringen i 2017 også har effekt i 2018 og frem. Reguleringen i 2017 består således af efterreguleringen for 2017 på 36,2 mio. kr. og en regulering på 26,6 mio. kr. i 2018 som følge af, at prognosen for den demografiske udvikling fra 2017 til 2018 især på børneområdet er højere end forventet i sidste års prognose.

Tabel 2. Regulering af budgetrammerne for 2018-2021 (marginale ændringer mellem årene)

1.000 kr. (2017-p/l)

2018

2019

2020

2021

Børne- og Ungdomsudvalget

9.050

12.172

14.839

15.911

Socialudvalget

506

1.610

1.732

1.452

Sundheds- og Omsorgsudvalget

-9.098

-5.517

-591

63

I alt

458

8.266

15.981

17.425

Note: I beregningerne på Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget indgår effekten af henholdsvis sund aldring og den socioøkonomiske faktor, som blev indført med demografireguleringen for 2015. Endelig indgår effekten af den socioøkonomiske faktor på Børne- og Ungdomsudvalget, som foreslås indført med demografiregulering for 2018.

I tabel 3 nedenfor ses de samlede udgifter til demografiregulering som følge af befolkningsudviklingen.

Tabel 3. Samlede udgifter til demografiregulering 2018-2021 (marginale ændringer mellem årene)

1.000 kr. (2017-p/l)

2018

2019

2020

2021

Børne- og Ungdomsudvalget

141.928

147.865

162.323

168.233

Socialudvalget

26.094

26.010

24.756

22.933

Sundheds- og Omsorgsudvalget

5.170

20.416

33.700

43.731

I alt

173.192

194.291

220.778

234.896

Både inputdata og resultatet af beregningerne af demografireguleringen er kvalitetskontrolleret af de berørte forvaltninger.

De priser og mængder, som ligger til grund for demografireguleringen, kan ses i Københavns Kommunes enhedspriskatalog, der findes på www.kk.dk under siden for budget 2017.

I den befolkningsprognose, der ligger til grund for efterreguleringen i 2017 og reguleringen af budgetrammerne for 2018-2021, er der ikke taget højde for den forventede tilgang af flygtninge i 2017 og frem. De forventede merudgifter som følge af tilgangen af flygtninge, forventes adresseret i forbindelse med forhandlingerne om budget 2018.

Økonomiforvaltningen har den 20. marts 2017 udsendt opdaterede budgetrammer til forvaltningerne, så forvaltningerne kan tage højde for demografireguleringen i de budgetbidrag, som udvalgene indsender til Økonomiforvaltningen den 2. maj 2017, og som ligger til grund for forvaltningernes redegørelse for udvalgenes budgetbidrag til budgetforslaget.

I forbindelse med Borgerrepræsentationens godkendelse af indstillingen Demografiregulering af budget 2015 og budgetårene 2016-2019 den 30. april 2015 blev det besluttet, at Socialforvaltningen hvert år skal give Socialudvalget og Økonomiudvalget en orientering om udviklingen i antallet af borgere med handicap set i sammenhæng med den socioøkonomiske udvikling. Orienteringen er vedlagt i bilag 3.

Servicetjek af demografimodellen

Med demografiregulering 2016 (Borgerrepræsentationen den 28. april 2016, pkt. 7) blev det besluttet at udarbejde kommissorium for servicetjek af demografimodellen. Kommissoriet blev godkendt med juniindstilling 2017 (Økonomiudvalget den 14. juni 2016) og fastsatte, at der skal udarbejdes et servicetjek af demografimodellen samt udarbejdes et beslutningsoplæg, der indeholder forslag til tilpasninger af de nuværende demografimodeller, som dels tilgodeser forvaltningernes demografibetingede udgiftsbehov og dels sikrer, at kommunens serviceråderum fastholdes. Med Indkaldelsescirkulære 2019 (Økonomiudvalget den 25. januar 2017) blev der afrapporteret på kommissoriet, og i den forbindelse blev det besluttet, at der med demografiregulering 2017 følges op på udeståender fra afrapporteringen.

Socioøkonomisk faktor - Børne- og Ungdomsudvalget

Med Indkaldelsescirkulæret for budget 2018 blev det besluttet, at Børne- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen udarbejder en model for indarbejdelse af Københavns Kommunes socioøkonomiske sammensætning i demografimodellen på børneområdet. Børne- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen er enige om, at der tages højde for den socioøkonomiske udvikling på børneområdet ved at indregne en positiv økonomisk effekt på 6 mio. kr. årligt som følge af den forbedrede socioøkonomi. Effekten er baseret på vurdering af en række parametre som forældrenes socioøkonomiske forhold og antal økonomiske fripladser. Se bilag 4 for uddybning.

Modellen har effekt for budget 2018 og påvirker således ikke efterreguleringen af budget 2017. Konsekvensen af den socioøkonomiske faktor er indregnet i tabel 2 og 3.

Børne- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen vil i forbindelse med demografireguleringen for 2021 vurdere den socioøkonomiske udvikling med henblik på eventuel revurdering af den økonomiske effekt.

Socioøkonomisk faktor – Sundheds- og Omsorgsudvalget

Der tages i dag alene højde for udviklingen af den forventede restlevetid (sund aldring), som i et vist omfang afspejler den socioøkonomiske udvikling på ældre- og sundhedsområdet. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Økonomiforvaltningen har indgået aftale med KORA om et samarbejde om at udarbejde en analyse af, hvordan udviklingen i Københavns Kommunes socioøkonomiske sammensætning påvirker kommunens udgiftsbehov på ældre- og sundhedsområdet. Analysen afrapporteres i augustindstillingen med henblik på at indarbejde en evt. tilpasning med demografiindstilling 2018.

Servicetjek af inddata

Med Indkaldelsescirkulære 2018 (IC 2018) blev det konstateret, at der kan være en problemstilling vedr. indregning af borgere med handicap over 65 år i mængder og dækningsgrader på handicap- og hjemmeplejeområdet under Socialudvalget. Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen har afdækket problemstillingen og har ikke fundet anledning til at ændre modellen, idet effekten af en ændring er yderst begrænset og ikke står mål med den administrative byrde og de risici, der er forbundet hermed. Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen vil belyse problemstillingen yderligere med inddragelse af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Der afrapporteres i forbindelse med demografiindstilling 2018.

Børne- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen har på baggrund af servicetjekket afdækket kompensation for udgifter til pavilloner, køb af pladser på dag- og døgnområdet under specialundervisning samt energi. For at skabe parallelitet på specialundervisningsområdet og dagtilbudsområdet indregnes udgifter til køb af pladser og pavilloner. 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Økonomiforvaltningen har belyst indregning af udgifter på ejendomsområdet i kompensationsgrader for den eksisterende demografimodel og har ikke fundet anledning til at ændre den nuværende model.

Økonomi

Socialudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Børne- og Ungdomsudvalgets budgetter for 2017 efterreguleres med 36,2 mio. kr. Finansieringen og servicemåltal til efterreguleringen er tilvejebragt i overførselssag 2016-2017, som behandles af Økonomiudvalget den 25. april 2017 og Borgerrepræsentationen den 27. april 2017. Modposten til reguleringen i denne sag er derfor kassen. Reguleringerne fremgår af bilag 2, tabel 1.

Herudover løftes udvalgenes rammer med 27,0 mio. kr. i 2018, 8,3 mio. kr. i 2019, 16,0 mio. kr. i 2020 og 17,4 mio. kr. i 2021. Korrektionerne indgår i de opdaterede budgetrammer, som Økonomiforvaltningen har udsendt til forvaltningerne den 20. marts 2017, og dermed også for juniindstillingen til budget 2018 og budgetforslaget. Reguleringen fremgår af bilag 2, tabel 2.

Videre proces

Idet der i overførselssag 2016-2017 tilvejebringes finansiering og måltal til efterreguleringen i 2017, er det en forudsætning for første at-punkt, at overførselssag 2016-2017 godkendes af Borgerrepræsentationen, før demografiindstillingen godkendes. Økonomiudvalget behandler overførselssag 2016-2017 den 25. april 2017 og Borgerrepræsentation den 27. april 2017.

Såfremt Borgerrepræsentationen godkender demografiindstillingen, indarbejdes efterreguleringen for 2017 i udvalgenes rammer.

 

Peter Stensgaard Mørch                                        /Mads Grønvall

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

1. at udvalgenes budgetter for 2017 efterreguleres med i alt 36,2 mio. kr. i overensstemmelse med tabel 1 og bilag 2.

 

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

 

2. at udvalgenes rammer for budget 2018-2021 korrigeres i overensstemmelse med tabel 2 og bilag 2,

3. at model for socioøkonomi på Børne- og Ungdomsudvalgets område indarbejdes i demografimodellen med effekt fra 2018 og frem.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 18. april 2017

Indstillingens 1. at-punkt blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Indstillingens 2.-3. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 27. april 2017 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top