Ansøgninger til anden runde af frikommuneforsøg om billige boliger og fleksible boligløsninger

Indstilling

Indstilling om,

1. at ansøgning om brug af deleboligordningen for enlige mødre på krisecentre godkendes,

2. at ansøgning om brug af ungdomsboliger som inklusionsboliger, startboliger og deleboliger godkendes,

3. at ansøgning om mulighed for at give dispensation fra bygningsreglementets krav til bl.a. baderumsstørrelser i forbindelse med omdannelse af eksisterende byggeri til boliger godkendes,

4. at ansøgning om en generel dispensation fra bygningsreglementets krav til affaldsskakter godkendes,

5. at ansøgning om mulighed for, at privat bygherre etablerer nøglefærdigt alment byggeri ved blandet alment/privat byggeri godkendes,

6. at ansøgning om vederlagsfri brug af kommunale grunde til brug for skæve boliger til socialt udsatte i op til 30 år godkendes,

7. at ansøgning om reduktion af almene beboeres andel af ydelsen på realkreditlånet godkendes.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets og Socialudvalgets budgetrammer.

(Socialudvalget og Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

Københavns Kommune deltager i et frikommunenetværk med Høje Taastrup, Roskilde, Aarhus, Favrskov og Randers kommuner. Netværket kan ansøge om forsøgshjemmel til undtagelse fra statslig lovgivning med henblik på at løse specifikke kommunale problemstillinger. Netværket indsendte til første ansøgningsrunde den 1. december 2016 fem ansøgninger, som blev godkendt af Borgerrepræsentationen den 2. februar 2017. To ansøgninger om nybyggeri og midlertidige boliger blev foreløbig afvist, mens mindre delelementer i de tre øvrige ansøgninger om hhv. huslejetilskud, midlertidig lejekontrakt og deleboliger blev imødekommet. Det drøftes aktuelt med relevante ministerier om en større del af disse ansøgninger kan imødekommes.

Socialforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen har udformet syv ansøgninger til anden ansøgningsrunde. Ansøgningernes mål er at sikre bedre muligheder for flere almene boliger, der også kan anvendes til boligsocial anvisning.

Løsning

Baggrunden for ansøgningerne er en generel mangel på boliger i prisklasser, som målgruppen for boligsocialanvisning kan betale. Stadig flere boliger, der stilles til rådighed til boligsocial anvisning, må returneres af kommunen, da målgruppen ikke har råd til huslejen. Samtidig er der en betydelig og stigende ventetid på en bolig for borgere med lav betalingsevne, som derfor får unødvendigt lange og udgiftstunge ophold på kommunale botilbud. Derudover er der evidens for, at flere målgrupper opnår en bedre udvikling ved at modtage støtte i egen bolig frem for lange ophold på botilbud.

Ansøgningerne i anden ansøgningsrunde er udarbejdet af Københavns Kommune. Inden udvalgsbehandlingen vil forvaltningerne orientere udvalgene om, hvorvidt en eller flere af de øvrige kommuner i netværket ønsker at være medunderskriver på ansøgningen. Det er ikke et krav, at øvrige kommuner i netværket er medunderskrivere. Såfremt Økonomi- og Indenrigsministeriet godkender et eller flere af forslagene, vil forvaltningerne udarbejde konkrete forslag til implementering, der skal godkendes af Borgerrepræsentationen.

Socialforvaltningen indstiller, at følgende to ansøgninger godkendes:
Deleboliger til enlige mødre på krisecentre
Det er i stigende grad vanskeligt at udsluse enlige mødre fra krisecenterområdet på grund af prisniveauet på boliger og lave indtægter hos målgruppen. Der ønskes mulighed for at kunne anvise to enlige mødre til en delebolig, og at de to familier får mulighed for at opnå boligstøtte. Aktuelt er der bl.a. krav om ét rum pr. beboer. I forsøget vil de voksne i deleboligen få eget værelse. Alt efter antallet af børn, kan der blive tale om, at de må dele værelse. Der skal være en fælles stue, hvor såvel mødre som børn kan opbygge fællesskab. Forsøget forudsætter indgåelse af aftale om en udvidet målgruppe for deleboliger med de almene boligorganisationer.

Brug af ungdomsboliger til inklusionsboliger og deleboliger
I almenboligloven er der mulighed for at oprette en række særlige boligformer (inklusionsboliger og deleboliger) i familieboliger. Der ønskes mulighed for, at disse boligtyper også kan oprettes i de ungdomsboliger, som Københavns Kommune i forvejen har anvisningsret til, når kommunerne arbejder med en ung målgruppe. Det vil således give større mening, hvis en inklusionsbolig for en psykisk sårbar ung oprettes i et ungdomsboligmiljø frem for i en familiebolig. Herudover ønskes mulighed for at kunne oprette startboliger og inklusionsboliger på kommunalt initiativ og for kommunale midler, hvis der er et politisk ønske om at arbejde med disse boligtyper, og projekter ikke kan opnå statslig finansiering, hvilket aktuelt er en betingelse i disse boligtyper. Såfremt forsøg godkendes, vil der skulle indgås konkrete aftaler med boligorganisationerne, da boligtyperne ikke er omfattet af den aktuelle udlejningsaftale.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at følgende fem ansøgninger godkendes:
Omdannelse af eksisterende ejendomme
Der ønskes mulighed for at dispensere fra bygningsreglementets krav til nybyggeri i forbindelse med at omdanne eksisterende bygninger til ny eller anden anvendelse. Det kunne eksempelvis være mindre restriktive afstandskrav i toilet- og baderum. Herved vil det blive nemmere for den almene sektor at etablere boliger i eksisterende bygninger, såsom et nedlagt plejehjem eller en tidligere kirke. Ulempen er, at kommunen eventuelt vil skulle gå på kompromis med egne arkitektoniske og kvalitetsmæssige standarder samt vedtagne politikker. Dispensationer vil skulle gives efter konkrete vurderinger, og dispensationsadgangen kan ikke afgrænses til almene boliger, men vil gælde alle boligtyper.

Fritagelse fra kravet om affaldsskakter i bygningsreglementet
Københavns Kommune er i gang med at undersøge muligheder for konkret adgang til dispensation fra bygningsreglementets krav om etablering af affaldsskakte pga. nye krav til affaldssortering. En generel fritagelse fra reglen kan gøre det billigere at opføre og drive både privat og alment nybyggeri – uden at det skal begrundes ved hvert enkelt projekt, som det skal ske ved dispensationsadgang. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i en pressemeddelelse oplyst, at de ønsker at ændre bygningsreglementet i 2017, således at der ikke længere stilles krav om affaldsskakte. Såfremt dette realiseres, vil nærværende ansøgning ikke være relevant i frikommuneforsøget.

Etablering af nøglefærdigt byggeri ved blandede byggerier
Ved blandet privat/alment byggeri ønskes mulighed for, at private grundejere kan opføre nøglefærdigt alment byggeri. Det vil sige alment byggeri, som en privat bygherre opfører, og en boligorganisation efterfølgende overtager. Dette forventes at gøre det billigere og nemmere at opføre blandet privat/alment byggeri, hvor en mindre almen del skal integreres i et større byggeri - eksempelvis i områder, hvor lokalplanen stiller krav om 25 % almene boliger. Fordelen er, at en privat bygherre ikke behøver at følge udbudsreglerne og dermed kan hyre én entreprenør til at stå for det samlede blandede byggeri, frem for at en mindre del af byggeriet (den almene) skal underlægges udbudspligten, hvilket medfører tab af eventuelle stordriftsfordele ved et sammenhængende byggeri. Ulempen er, at kommunens krav til alment byggeri ikke gælder private bygherrer, hvilket betyder, at kommunen ikke kan håndhæve krav til eksempelvis bæredygtighed.

Vederlagsfri brug af kommunale grunde til brug for skæve boliger i op til 30 år
For at kunne opføre skæve boliger til hjemløse ønskes generel tilladelse til at stille kommunale grunde vederlagsfrit til rådighed i op til 30 år for almene boligorganisationer, som bygger såkaldt ’skæve boliger’ til eksempelvis tidligere hjemløse. Erfaringerne viser, at det ikke er muligt at bygge disse boliger i en ordentlig kvalitet og til en lav husleje, hvis den almene boligorganisation skal købe grundene.

Reduktion af beboerandelen af ydelsen på realkreditlånet, som optages ved alment byggeri
Der ønskes mulighed for at reducere beboernes ydelse på realkreditlånet, som optages ved alment nybyggeri (svarende i dag til 2,8 % af byggeriets anskaffelsessum). Dette vil reducere huslejen, men forudsætter, at staten er villig til at betale en tilsvarende større andel af ydelsen på realkreditlånet.

Økonomi

Det er en forudsætning for forsøgene, at de repræsenterer en bedre løsning for borgeren eller en bedre økonomisk løsning for kommunen. Fremsendelsen af ansøgningerne har umiddelbart ikke økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Hvis der gives tilladelse fra staten, og der er kommunalt ønske om at anvende forsøgshjemlerne, kan der være eventuelle merudgifter ved Socialforvaltningens punkter, som afholdes inden for Socialudvalgets egne rammer, jf. Økonomiudvalgets beslutning den 17. maj 2016. Forsøg, der har økonomiske konsekvenser, kan rejses som politiske ønsker i forbindelse med forhandlingerne om Budget 2018.

Videre proces

Såfremt de konkrete ansøgninger til anden runde godkendes af ministeriet, vil regeringen fremsætte lovforslag om tildeling af lovhjemmel eller dispensation i løbet af oktober 2017. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2018, hvorefter forsøgene fra anden ansøgningsrunde kan iværksættes. Kommunerne beslutter herefter om og i givet fald i hvilket omfang, kommunen ønsker at benytte forsøgshjemlerne, men der er ikke noget krav herom. Der er yderligere en tredje ansøgningsrunde for nye forsøg med frist den 1. november 2017. Såfremt der udarbejdes nye ansøgninger til tredje runde, vil disse også blive behandlet i Borgerrepræsentationen.

Nina Eg Hansen                                                     /Pernille Andersen