Mødedato: 26.11.2026, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Forespørgsel til børne- og ungdomsborgmesteren om kvaliteten i den københavnske folkeskole

Forespørgsel

Børne- og ungdomsborgmesteren bedes redegøre for,

  1. hvor længe Børne- og Ungdomsforvaltningen har kendt til, at tallene fra sommerens afgangsprøver viser, at der var hele syv folkeskoler, hvor mindst 20 procent af eleverne ikke bestod dansk og matematik? 
  2. hvorfor Børne- og Ungdomsudvalget ikke er blevet orienteret om, at der ved sommerens afgangsprøver var syv folkeskoler, hvor mindst 20 procent af eleverne ikke bestod dansk og matematik?
  3. hvorfor det er flere af de samme skoler, der over en treårig periode klarer sig dårligt?
  4. hvad borgmesteren og forvaltningen konkret har gjort for at vende udviklingen for de lavest præsterende skoler? 
  5. i hvilket omfang de syv skoler indenfor de seneste 12 måneder har særlige udfordringer de arbejder med herunder fx højt fravær, personaleomsætning, mistrivsel, trusler, psykisk vold eller vold?
  6. hvordan borgmesteren og forvaltningen vil sikre, at alle elever i den københavnske folkeskole får de bedste forudsætninger for at komme godt videre i uddannelsessystemet, uanset baggrund og skole de går på?

(Stillet af SF, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti)

Motivering

En god folkeskole er afgørende for børns muligheder videre i livet. Alle børn i København skal have mulighed for at blive fagligt dygtige og trives i skolen, uanset hvilken skole de går på.

Kvaliteten i den københavnske folkeskole skal derfor ikke alene vurderes ud fra det samlede billede, hvor København ligger over landsgennemsnittet, men også ud fra, hvordan det går på de enkelte skoler.

Tal fra uddannelsesstatistik viser, at Københavns Kommune har syv folkeskoler, hvor over 20 procent af eleverne ikke bestod dansk og matematik i adgangsprøven i seneste skoleår (2025/2026). Det drejer sig om Skolen på Amagerbro, Grøndalsvængets Skole, Tingbjerg Skole, Lundehusskolen, Peder Lykke Skolen, Strandvejsskolen, Ellebjerg Skole. Derudover var der ti skoler, hvor over 17 procent ikke bestod.

Børne- og Ungdomsudvalget blev orienteret om de bydækkende resultater fra folkeskolens afgangsprøver på møde i udvalget den 21. oktober 2026, men orienteringen belyste ikke status på de enkelte skoler og de store forskelle i andelen af elever, der ikke består på tværs af de københavnske skoler.

Samtidig viser tal fra Uddannelsesstatistik, at når man kigger over en treårig periode, så er det mange af de samme skoler, der år efter år har samme lave placering. Blandt de skoler hvor flest elever ikke bestod i år, er syv ud af ti af dem også blandt de skoler, der klarer sig dårligt over en treårig periode.

Det er vores fælles ansvar, at eleverne kan lykkes på alle byens skoler. Og vi må ikke se den anden vej, når så store andele af eleverne ikke består dansk og matematik.

På den baggrund ønskes en redegørelse af kvaliteten i den københavnske folkeskole, herunder hvordan Børne- og Ungdomsforvaltningen og borgmesteren arbejder med at identificere og understøtte skoler med faglige udfordringer, og hvad der skal til for at sikre et højt fagligt niveau på tværs af skolerne i byen, så ingen elever bliver ladt i stikken.

Til top