Mødedato: 26.11.2026, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Forespørgsel til klima-, miljø- og teknikborgmesteren om brug af affaldsgebyr til kulturelle aktiviteter og administration

Forespørgsel

Klima-, miljø- og teknikborgmesteren bedes redegøre for,

  1. om forvaltningen vurderer, at det var lovligt at anvende midler fra affaldsgebyret til at finansiere koncerter med undergrundsmusik og strikkeworkshops, som det har været tilfældet på henholdsvis Langgade Nærgenbrugsstation den 17. maj 2025 og Hørgården Nærgenbrugsstation den 18. maj 2025?
  2. hvor mange penge der med Ressource- og Affaldsstrategi 2030 er afsat til kulturelle arrangementer, og hvor mange penge der indtil videre er blevet brugt på disse?
  3. hvor meget affaldsgebyret ville kunne nedsættes, hvis der ikke blev afsat 66 mio. kr. i takstfinansiering til implementeringen af “Stærke genbrugstraditioner i København” i Ressource- og Affaldsstrategi 2030?
  4. hvilke opgaver de 183,5 fuldtidsansatte på affaldsområdet i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager, og om forvaltningen vurderer, at antallet af fuldtidsstillinger er for højt sammenlignet med de 494 fuldtidsansatte renovationsarbejdere i ARC?

(Stillet af Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti)

Motivering

Når københavnerne betaler deres affaldsgebyr, skal de kunne forvente, at pengene går til at indsamle og håndtere deres affald. Ikke til at finansiere koncerter, strikkeklubber og andre kulturelle arrangementer. På trods af det bliver penge inddrevet med affaldsgebyret brugt til at holde ravefester med undergrundsmusik, strikkeworkshops og plantebyttemarkeder på kommunens nærgenbrugsstationer.

Det mener vi er en forkert prioritering af københavnernes penge. Affaldsgebyret skal ikke fungere som en ekstra finansieringskilde til kulturelle aktiviteter. Hvis der er et ønske om at støtte kulturelle arrangementer, er det en helt legitim politisk prioritering, men det skal foregå åbent og ikke pakkes ind som en del af et genbrugsinitiativ.

Ud over at betragte sagen som endnu et desværre alt for velkendt eksempel på lemfældig omgang med skatteborgernes penge, finder vi det stærkt bekymrende, at Peter Pagh, professor i miljøret ved Københavns Universitet, i et interview med Berlingske har udtalt, at Københavns Kommunes brug af midler fra affaldsgebyret til at ”styrke genbrugstraditioner” er i strid med loven.

Professor Peter Pagh fortsætter: ”det er ikke i loven (red. Miljøbeskyttelsesloven) hjemmel til at bruge affaldsgebyret til at finansiere projekter og workshops, der sigter efter at påvirke eller opdrage borgerne til at fremme bestemte holdninger”.

Med sådanne alvorlige udtalelser fra en anerkendt ekspert på området er der et stort behov for, at borgmesteren og forvaltningen kommer på banen med en klar redegørelse for lovligheden af at anvende takstfinansierede midler til aktiviteter under Ressource- og Affaldsstrategi 2030.

Som om det ikke var nok, at københavnernes affaldsgebyr bliver brugt på koncerter og strikkeklubber, har Københavns Kommune også opbygget et enormt bureaukrati på affaldsområdet. Hele 183,5 fuldtidsstillinger i forvaltningen til at administrere et område, hvor det i virkeligheden er 494 renovationsarbejdere i ARC, der står for at hente skrald. Det svarer til én medarbejder i forvaltningen for hver 2,7 renovationsarbejdere i ARC.

Københavnerne betaler affaldsgebyr for at få hentet deres skrald, ikke for at holde hånden under et voksende kommunalt bureaukrati. Vi mener derfor, at det er på høje tid at få undersøgt, hvad alle de mange medarbejdere egentlig laver, og om der ikke er mulighed for at skære ned på administrationen, så københavnerne kan få et lavere affaldsgebyr.

 

Til top