Klimatilpasning og skybrudssikring af København (ansøgning til Forsyningssekretariatet)

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

1. at ansøgningen til Forsyningssekretariatet (bilag 1) godkendes,
2. at Klimatilpasnings- og investeringsredegørelse (bilag 2) godkendes,
3. at der i forbindelse med gennemførslen af skybrudsprojekterne meddeles påbud om afkobling af regnvand fra private matrikler med 5 års varsel (bilag 3),
4. at Københavns Kommune lånefinansierer kommunens andel af skybrudssikringens overfladeprojekter på 3,317 mia. kr. (2015 P/L) som HOFOR refunderer Københavns Kommune,
5. at garantirammen til HOFOR Spildevand A/S øges med 3,610 mia. kr. (2015 P/L).

(Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)

Problemstilling

København vil i fremtiden blive udsat for flere og især mere intense regnvejrshændelser. Det vurderes i Københavns Klimatilpasningsplan fra 2011, vedtaget af Borgerrepræsentationen den 25. august 2011 dagsordenspunkt 17, at hvis der ikke gøres en indsats overfor de stigende mængder regnvand, vil skadesomkostningerne i København beløbe sig til ca. 16 mia. kr. i en periode på 100 år.

Siden 2009 har gentagne skybrud i København tilsammen bl.a. ifølge Forsikring og Pension medført skader på mellem 6-9 mia. kr. Det vurderes på den baggrund, at skadesomfanget, som følge af skybrud, over en 100 års periode vil overstige den oprindelige skadesvurdering fra klimatilpasningsplanen. Hvis kommunen ansøger Forsyningssekretariatet inden udgangen af 2015 om finansiering af overfladeløsninger til klimatilpasning, er der mulighed for 100 % finansiering over vandtaksterne. Alle 300 projekter i ansøgningen kan ikke gennemføres på en gang. Der er behov for at sætte retning og prioritere årligt.

Når projekterne gennemføres er der behov for at meddele påbud om afkobling fra kloakken. I takt med at projekterne gennemføres skal Københavns Kommune lånefinansiere overfladeløsningerne som HOFOR refunderer. Det aktualiserer en øget garantiramme for HOFOR.    

Løsning

Ansøgning om overfladeløsninger frem for udbygning af kloak
Ansøgningen til Forsyningssekretariatet, inklusiv de 16 skybrudsprojekter, der blev godkendt af Borgerrepræsentationen den 30. april 2015, dagsordenspunkt 12, indeholder ca. 300 overfladeløsninger med en skønnet samlet anlægsomkostning på 5,0 mia. kr. Omkostningerne kan finansieres 100 % over vandtaksterne, hvis der indgås aftale med Forsyningssekretariatet inden udgangen af 2015. Hvis aftalen ikke indgås i 2015 er det kun 75 % af overfladeløsningen på veje og i byer, der kan finansieres over taksterne. De resterende 25 % af anlægsomkostningerne ville skulle finansieres over det kommunale budget.

Ansøgningen til Forsyningssekretariatet (bilag 1) indeholder i sig selv ikke en forpligtigelse til at gennemføre projekterne. Forsyningssekretariatets godkendelse af projekterne forudsætter, at ansøgningen dokumenterer, at det er mere omkostningseffektivt at gennemføre skybrudssikringen af København via overfladeløsninger frem for udbygning af kloakken til mere og kraftigere regn.

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen anbefaler, at Borgerrepræsentationen godkender en rammeansøgning til Forsyningssekretariatet, der giver mulighed for at finansiere skybrudssikringen af København over vandtaksterne. Sammen med skybrudsløsninger på overfladen vil afkobling af regnvand være en samfundsøkonomisk god investering, som vil minimere skadeseffekterne fra skybrud.

Klimatilpasnings- og investeringsredegørelse fastsætter udbygningstakt
Forvaltningerne anbefaler, at Borgerrepræsentationen godkender klimatilpasnings- og investeringsredegørelsen (bilag 2), der fastsætter, at overfladeløsningerne og de fire store skybrudsledninger, der skal lede overfladevand til havnen, gennemføres over de næste 20 år. Dette skal ske på en måde, der sikrer mod oversvømmelse forårsaget af skybrud og er omkostningseffektiv, samtidigt med, at der skabes mulighed for at københavnerne kan få bedre byrum.

Nogle steder i byen kan det være tilstrækkeligt med rent vandtekniske overfladeløsninger. Det kan være ved skybrudsveje, der anlægges ved at forhøje en kantsten. Andre steder vil overfladeløsningen ændre mere radikalt på de eksisterende byrum. Når det sker, kan Københavns Kommune vælge at lægge investeringer til byrumsforbedringer oven i, hvilket vurderes, at kunne give anledning til investeringer på op mod 1 mia. kr. over 20 år.  

Byrumsforbedringer kan ikke finansieres via vandtaksterne, men skal anlægsfinansieres gennem det kommunale budget. Omkostningerne her afhænger af ambitionsniveauet og kan variere fra en mindre tilpasning af byrummet til en større forbedring af det samlede byrum. Det har været tilfældet på Tåsinge Plads, hvor en asfalteret plads er blevet til et grønt område. Tilpasningen og forbedringen af byrum kan også ske ved at gennemføre skybrudsprojekter i synergi med andre anlægsprojekter, hvor der allerede er afsat midler til byrum. Ambitionsniveauet for byrumsforbedringer bliver fastlagt i budgetforhandlingerne i Københavns Kommune.

Privat medspil og krav om afkobling
Skybrudssikringen forudsætter privat medspil f.eks. med investeringer i højvandslukkere og foranstaltninger ved kældernedgange. Det vil derfor være nødvendigt at tilslutte offentlige og private ejendomme til skybrudsløsningerne frem for til det almindelige kloaksystem. Det optimerer investeringen i skybrudssystemet, og det kan mindske behovet for en senere udbygning af kommunens renseanlæg. Afkobling vil også kunne reducere behovet for to spildevandsbassiner, der alternativt ville koste omkring 1mia. kr. i anlægsomkostninger. 

Skybrudsløsningerne vil give anledning til påbud om afkobling til de private grundejere. Det vil blive varslet i meget god tid i spildevandsplanen i 2017. I praksis kommer det til at ske i takt med udbygningen af de store skybrudsledninger, der skal muliggøre afkoblingen. Skybrudsledningerne står først færdige om 10 år. Københavns Kommune vil sikre, at påbud om afkobling sker med 5 års varsel. Alternativet vil være en udbygning af den traditionelle kloak og dermed en udgift på 20-30 mia. kr.

Aktuelt vurderer Teknik- og Miljøforvaltningen, at potentialet for afkobling er størst i brokvartererne og indre by, hvor der skal meddeles påbud til ejer og andelsforeninger. Udgifterne til separering af kloakken på egen grund varierer efter ejendommenes karakter. For villaer og rækkehuse vil der være tale om udgifter i størrelsesordenen 10 – 40.000 kr. og for store boligejendomme vil der være tale om udgifter i størrelsesordenen 150 – 500.000 kr. Påbud der rettes mod de store boligejendomme, vil typisk omfatte 30-50 familier. De afledte udgifter som følge af påbud vil således være 5 – 10.000 kr. pr. familie der bor i etageejendomme. Potentialet for og omfanget af afkobling skal undersøges nærmere og vil blive præsenteret i den kommende spildevandsplan, der forventes færdig i efteråret 2016 (se desuden bilag 3).   

Efterspørgsel på nye løsninger og kompetenceløft
Efter indsendelse af ansøgningen til Forsyningssekretariatet, skal de overordnede projektskitser konkretiseres i egentlige anlægsprojekter. Der skal findes konkrete løsninger på rensning af vand fra hverdagsregn og nogle af overfladeløsningerne udfordrer fredningsbestemmelser og naturbeskyttelse f.eks. ved Sank Jørgens Sø og Damhussøen. Endelig er der ikke generel erfaring med etablering af skybrudsveje mv., da der ikke er anlagt en skybrudsvej endnu.

Det samlede skybrudsprojekt giver mulighed for at skabe nye virksomheder og 13.000 arbejdspladser, og kan give eksport til andre byer med behov for skybrudssikring. Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen vil sammen med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Region Hovedstaden drøfte mulighederne for at små- og mellemstore bygge- og anlægsvirksomheder er i stand til at byde på de mange anlægsopgaver, som planlægges som følge af nye skybruds- og klimatilpasningsprojekter.

Økonomi

Skybrudssikring af København med en kombination af overfladeløsninger, større tunnelrør og private projekter kan afholdes for ca. 12 mia. kr. inkl. Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning, samt Nordvand. For Københavns Kommune alene (kommunen, borgere og virksomheder) er der tale om investeringer på 11 mia. kr. jf. bilag 2.

Hvis man valgte den traditionelle løsning, vil det koste 20-30 mia. kr. at udbygge kloakken til mere vand, mens sparede skadesomkostninger i forhold til ikke at skybrudssikre vurderes til over 16 mia. kr. Investeringerne i skybrudssikringen af byen kan derfor betale sig. Der er en samfundsøkonomisk fordelagtig businesscase for skybrudssikringen af byen.  

Investeringerne er fordelt på nedenstående områder: (2015 P/L).

Københavns Kommune skal indledningsvist optage et lån for at finansiere overfladeløsningerne, der senere betales tilbage af HOFOR via vandtaksterne. Det indstilles derfor, at Borgerrepræsentationen godkender en låneramme til Økonomiudvalget på 3,317 mia. kr. af de 4,975 mia. kr. – de resterende 1,658 mia. kr. vedrører private fællesveje.

HOFOR skal gennemføre og afholde omkostningerne til kanaler, tunneller og tilslutninger for estimeret 3,610 mia. kr. (2,600 mia. kr. + 1,010 mia. kr., jf. tabel med anlægsoverslag).

Københavns Kommune skal garantere for HOFOR’s lån til skybrud- og klimatilpasningsløsninger. Det vil bevirke, at kommunens garantier for HOFOR Spildevand Københavns A/S skal øges med 3,610 mia. kr. som følge af investeringer i skybrud og klimatilpasning. Den samlede garantiramme til HOFOR Spildevand København A/S forventes herefter at udgøre 4,310 mia. kr. (inkl. rammen til almindelige kloakinvesteringer), herudover har HOFOR Spildevand København A/S et internt lån på 3,058 mia. kr., som modsvares af et obligationslån hos kommunekredit i HOFOR Holding A/S.

I klimatilpasnings- og investeringsredegørelsen fremgår det, at taksterne er estimeret til at stige med gennemsnitligt 890 kr. p.a. for lejligheder og 1.375 kr. p.a. for parceller i gennemsnit over 75 år, som konsekvens af skybrudsprojektet med et toppunkt på omkring 1.200 kr. for lejlighedskunder og 1.800 kr. for parcelhuskunder. Takststigningen skal finansiere henholdsvis HOFOR’s egne investeringer på 3,610 mia. kr. og HOFOR’s betaling til kommunale og private overfladeløsninger på 4,975 mia. kr., jf. bilag 1.

Grundejernes investeringer i sikring af boliger med højvandslukkere, højere kanter til lys- og kælderskakter, afkobling af regnvand indenfor skel på 2,420 mia. kr. vedrører hovedsagligt frivillige tiltag, da der er tale om grundejernes egne ejendomsforbedringer, herunder Københavns Kommunes tiltag på egne bygninger, som skal vedtages i forbindelse med kommunens budget. En afkobling af regnvand fra kloakken vil blive påbudt grundejerne, og vil derfor ikke være frivillig, jf. ovenfor. 

Københavns Kommune skal endvidere betale vejafvandingsbidrag af HOFORs kloakinvesteringer til skybrudssikringen. Vejafvandingsbidraget er en serviceudgift, der skal indarbejdes i Teknik- og Miljøudvalgets budget i takt med, at de årlige investeringer i kloakker og skybrudsforanstaltninger fastlægges løbende over de næste 20 år.

Det vurderes, at investeringer i skybrudledninger og afkobling på 3,610 mia. kr. vil resultere i vejafvandingsbidrag i størrelsen 0,144 mia. kr. ved 4 pct. eller 0,289 mia. kr. ved 8 pct. (2015 P/L). Vejafvandingsbidraget vil indgå i Teknik- og Miljøudvalgets budget.

Da HOFOR er prisloftreguleret vil de øgede indtægter fra vejafvandingsbidraget bevirke, at taksterne skal sættes mindre op.

Videre proces

Ansøgningen indsendes til Forsyningssekretariatet umiddelbart efter Borgerrepræsentationens godkendelse (bilag 1). Når ansøgningen er godkendt kan etableringen af skybrudsløsningerne i København påbegyndes.

I praksis sker det ved, at Teknik- og Miljøforvaltningen, jf. årshjulet i klimatilpasnings- og investeringsredegørelsen (bilag 2), hvert år i foråret vælger hvilke projekter, der skal igangsættes. Hvis der er ønsker til byrumsforbedringer skal der efterfølgende udarbejdes budgetnotater, der kan indgå i budgetforhandlinger. Herefter udarbejdes forslag til anlægsprojekt, som også skal godkendes i Teknik- og Miljøudvalget.  

Der skal gennemføres en evaluering af de første anlægsprojekter, når de er gennemført. De første erfaringer skal nedbringe den generelle usikkerhed, der er for et anlægsprojekt i den fase skybrudsprojektet befinder sig i lige nu.

Påbud om afkobling bliver fremlagt i forbindelse med det kommende spildevandsplan, der forventes fremlagt til politisk behandling i efteråret 2016. 

Mikkel Hemmingsen                                Pernille Andersen                   

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at ansøgningen til Forsyningssekretariatet (bilag 1) godkendes,
2. at Klimatilpasnings- og investeringsredegørelse (bilag 2) godkendes,
3. at der i forbindelse med gennemførslen af skybrudsprojekterne meddeles påbud om afkobling af regnvand fra private matrikler med 5 års varsel (bilag 3),
4. at Københavns Kommune lånefinansierer kommunens andel af skybrudssikringens overfladeprojekter på 3,317 mia. kr. (2015 P/L) som HOFOR refunderer Københavns Kommune,
5. at garantirammen til HOFOR Spildevand A/S øges med 3,610 mia. kr. (2015 P/L).

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Venstre og Det Konservative Folkeparti videreførte deres protokolbemærkning fra Teknik- og Miljøudvalgets møde den 2. november 2015:

”Vi støtter hovedtrækkene i klimatilpasningen og skybrudssikringen, men tager forbehold for udmøntningen af visse af projekterne og dele af projekterne. Det er vigtigt for os at sikre funktionaliteten og fremkommeligheden i byen, og derfor vil vi ikke være med til at indskrænke bl.a. HC Andersens Boulevard. For os er det nødvendigt med en hård prioritering af projekterne ud fra deres effekt, så vi ikke pålægger borgerne unødigt høje takststigninger.”

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 26. november 2015

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Venstre og Det Konservative Folkeparti videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen, som Liberal Alliance og Dansk Folkeparti tilsluttede sig:

”Vi støtter hovedtrækkene i klimatilpasningen og skybrudssikringen, men tager forbehold for udmøntningen af visse af projekterne og dele af projekterne. Det er vigtigt for os at sikre funktionaliteten og fremkommeligheden i byen, og derfor vil vi ikke være med til at indskrænke bl.a. HC Andersens Boulevard. For os er det nødvendigt med en hård prioritering af projekterne ud fra deres effekt, så vi ikke pålægger borgerne unødigt høje takststigninger.”