Mødedato: 26.06.2025, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Medlemsforslag om tryghedsboliger

Medlemsforslag

Det foreslås,

  1. at Borgerrepræsentationen pålægger Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, i samarbejde med Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen, at afdække mulighederne for etablering af nye tryghedsboliger i eksisterende ældreboligbebyggelser o.a. og udarbejde et relevant budgetnotat herom.

(Stillet af Enhedslisten, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet, Finn Rudaizky (løsgænger) og Helle Jønch (løsgænger))

 

Motivering

Antallet af ældre er stigende og derfor øges også behovet for plejehjemspladser og andre tilbud til utrygge og ensomme ældre. Planen for plejehjemsbyggeri holder ikke pga. økonomi og de Almennyttige Boligselskaber har svært ved at bygge indenfor det gældende rammebeløb.

Tryghedsboligerne i Guldbergs Have og Sundparken er en succes. Deres fysiske beliggenhed med hjemmepleje fysisk tæt på og den daglige støtte til fælles aktiviteter mv. betyder, at behovet for plejehjemsplads udskydes eller overflødiggøres.

Det er endnu ikke lykkedes at finde plads til plejehjem på Christianshavn, men ældreboligerne i Voldboligerne kunne måske rumme nogle af bydelens ældre, så de bliver i bydelen længere. Der er andre store ældreboligbebyggelser, hvor muligheden bør overvejes, f.eks. mister NV/Bispebjerg med lukningen af Håndværkerhjemmet et plejehjem.

Til top