Forespørgsel til sundhed- og omsorgsborgmesteren om kommunale tilbud til unge under 18 år samt unge over 18 år, der henholdsvis lider at stærk mistrivsel og/eller afventer udredning for en forstyrrelsesdiagnose (med op til 2 års ventetid)

Forespørgsel

Sundheds- og omsorgsborgmesteren bedes redegøre for,

1. Hvordan arbejder Københavns Kommune med at implementere det lettilgængelige kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel, som alle kommuner jf. sundhedsloven er forpligtet til at etablere? Hvordan relaterer det sig konkret til den kommunale indsats ‘Indgang til bedre mental sundhed’ og til Københavns Kommunes nye Trivselsstrategi?
2. Hvilke konkrete kommunale tilbud er aktuelt tilgængelige for unge mennesker under 18 år, der afventer en udredning for neurodivergente diagnoser som f.eks. ADHD eller autisme, og samme for unge på 18 år og derover?
3. Hvor mange unge fordelt på aldersgrupper har henvendt sig enten selv eller via lægen – det seneste år for at få hjælp fra kommunen med ønske om støtte pga. mistrivsel, stress og/eller en potentiel forstyrrelsesdiagnose? og hvor mange af dem har fået afslag, fordi de ikke opfyldte kriterierne for det lettilgængelige tilbud?
4. Hvordan adskiller adgangskriterierne til de lettilgængelige kommunale behandlingstilbud sig for unge under og over 18 år, som afventer psykiatrisk udredning for ADHD (eller andre forstyrrelsesdiagnoser) – og hvordan vurderer forvaltningen det fagligt og ansvarsmæssigt, at disse unge kan stå uden et kommunalt tilbud imens de unge venter på at blive udredt, som kan vare op til 2 år?
5. Hvilke konsekvenser vurderer forvaltningen, at manglende adgang til kommunale tilbud kan have for unge over 18 år med symptomer på psykisk mistrivsel og/eller udfordringer med at planlægge hverdagen pga. en forstyrrelsesdiagnose – herunder med hensyn til forebyggelse, funktionsniveau og risiko for forværring samt afbrudte uddannelsesforløb?
6. Kan forvaltningen redegøre for, om der er et uopfyldt behov og potentiale for at etablere eller supplere i tilbudsviften af det lettilgængelige tilbud f.eks. med et kommunalt mestringsforløb for unge på 18 år og derover med symptomer på psykisk mistrivsel og for unge, der afventer udredning for neurodivergente diagnoser?

(Stillet af Helle Jønch (løsgænger))

Motivation

Unge i Danmark oplever i stigende grad psykisk mistrivsel, hvilket har ført til politisk fokus på at styrke indsatsen for mental sundhed. I denne sammenhæng er der i 2024 indgået en udmøntningsaftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed, hvor det lettilgængelige tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel indgår.

Tilbuddet er gratis og tilgængeligt i alle kommuner hvor børn, unge samt deres forældre kan henvende sig uden henvisning. Målgruppen er børn og unge fra børnehaveklasse (5-6 år) til og med det 17. år, der oplever symptomer på psykisk mistrivsel. Ambitionen er at forkorte tiden fra, at børn og unge oplever mistrivsel, til de får adgang til relevant støtte, mestringstilbud og/eller behandling.

Den nuværende målgrænse rejser en række spørgsmål angående unge, der afventer udredning for neurodivergente diagnoser og unge på 18 år og derover, som står udenfor tilbuddet. Manglende støtte til disse grupper af unge kan potentielt forværre deres mistrivslen. Nedenfor følger tre centrale citater, der belyser omfanget og alvoren af mistrivslen blandt unge over 18 år:

Psykiatrifondens data fra Sundhedsstyrelsens midtvejsundersøgelse i 2023, siger at:

”Selvrapporteret mistrivsel er steget markant blandt unge, særligt kvinder (15 år +). For kvinder i alderen 16-24 år er andelen, der rapporterer mistrivsel, steget fra 18% i 2013 til 35% i 2023. Det vil sige, at mere end hver tredje unge kvinde fortæller om mistrivsel”

Dernæst fremgår det af Ungetrivselsrådets analyse fra juni 2022 at:

”Undersøgelsen viser, at problemerne med stress og sygemeldinger fra studierne faktisk er størst blandt de ældre unge og studerende. Blandt de unge, som er 27 år eller ældre, er det hele 41 procent, som har været sygemeldt fra deres uddannelse på grund af stress, viser de nye tal. Flere unge kvinder (33 procent) end unge mænd (19 procent) vælger at opsøge læge eller droppe ud af studierne på grund af alvorlig stress”.

Samme analyse peger også på det pres, mange unge oplever i deres hverdag:

• ”73 pct. er enige i, at de kun føler sig gode nok, når de har succes på næsten alle områder af deres liv.
• 45 pct. er enige i, at deres venner og veninder har et bedre liv end dem.
• 53 pct. er enige i, at de kun er gode nok, hvis de får topkarakterer på deres uddannelse.
• 47 pct. føler i meget høj eller i høj grad, at deres uddannelse presser eller stresser dem til daglig. 20 pct. føler, at de i mindre grad eller slet ikke kan klare det, der bliver forventet af dem på deres uddannelse.
• 37 pct. af de unge svarer, at de i meget høj eller i høj grad føler sig presset til at komme hurtigt igennem uddannelsessystemet.
• 54 pct. af de unge har det sidste halve år følt sig stressede hele tiden eller det meste af tiden.
• 41 pct. af de unge har oplevet stresssymptomer i løbet af det sidste halve år. 28 pct. har på grund af stress besøgt læge eller været sygemeldt fra deres uddannelse.
• 24 pct. føler i mindre grad eller slet ikke, at de har nogen at snakke med, hvis de føler sig stressede. 43 pct. af de unge oplever i mindre grad eller slet ikke, at de har nem adgang til professionel hjælp.”

Det rejser væsentlige spørgsmål om, hvorvidt der er behov for en mere målrettet indsats for unge over 18 år – eksempelvis gennem mestringsforløb – samt om den nuværende aldersgrænse i praksis kan skabe ulighed i sundhed og risikerer at forværre situationen for allerede sårbare unge.

Københavns Trivselsstrategi har til formål bl.a. at fremme børn og unges trivsel ved at styrke samarbejdet i kommunen og bringe forskel­lige fagligheder i spil samt ved at samarbejde på nye måder med civilsamfund og interes­seorganisationer.

Københavns Trivselsstrategi skriver ligeledes, at man skal sikre gode rammer for, at børn og unge i Kø­benhavns Kommune kan trives, og at de børn og unge, der har det sværest, skal have effektiv hjælp og støtte, der hjælper dem tilbage i trivsel.