Mødedato: 26.06.2025, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Beskikkelse af ny forperson til 6. nævn og udpegning af ny byggekyndig til ankenævnet

Borgerrepræsentationen skal udpege en ny forperson for 6. huslejenævn og et nyt byggekyndigt medlem til Ankenævnet for de Københavnske Huslejenævn.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen indstiller til Social- og Boligministeriet, at byretsdommer Jesper Kirstein beskikkes som forperson for 6. huslejenævn,
  2. at Borgerrepræsentationen udpeger bygningsingeniør Mohammad Akbari, som nyt byggekyndigt medlem af ankenævnet

(Kultur- og Fritidsforvaltningen)

Problemstilling

Huslejenævnet behandler tvister i private beboelseslejemål.

I alle kommuner, skal der nedsættes mindst et huslejenævn. Der er otte huslejenævn og ét beboerklagenævn i Københavns Kommune. Desuden er der som det eneste sted i landet et Ankenævn for de Københavnske huslejenævn.

Huslejenævnene består af en forperson og to medlemmer. Forpersonen beskikkes af Social- og Boligministeriet efter indstilling fra Borgerrepræsentationen. Forpersonen skal have bestået juridisk kandidateksamen og må ikke have særlig tilknytning til grundejer, bolig, lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.

Borgerrepræsentationen godkendte på et møde de den 12. oktober 2023 en praksisændring for beskikkelse af forpersoner i huslejenævnene, således at medarbejdere fra Huslejenævnets sekretariat kan udpeges. Borgerrepræsentationen besluttede samtidig at udpege teamleder Maria Kjær som forperson for 6. huslejenævn.

Maria Kjær går på orlov pr. 23. maj 2025, hvorefter hun ikke længere kan fungere som forperson. 

Byretsdommer Jesper Kirstein ønsker at indtræde som forperson for 6. huslejenævn.

Ankenævnet for de Københavnske Huslejenævn består af fem medlemmer. En forperson og fire andre medlemmer, heraf to bygningskyndige. De fire medlemmer indstilles med to medlemmer, heraf en bygningskyndig, fra landsomfattende sammenslutninger af foreninger af ejere af udlejningsejendomme, og to medlemmer, heraf en bygningskyndig, indstilles fra landsomfattende sammenslutninger af lejerforeninger.

Borgerrepræsentationen udpegede på et møde den 20. januar 2022 Thomas Bjørnholdt Sørensen fra Lejernes LO Hovedstaden, som byggekyndigt medlem.

Thomas Bjørnholdt Sørensen er pr. 1. maj 2025 ansat i sekretariatet for Huslejenævnene, og skal i den forbindelse udtræde af ankenævnet som byggekyndigt medlem udpeget af Lejernes LO Hovedstaden.

Lejernes LO Hovedstaden har indstillet, at Mohammad Akbari udpeges som nyt byggekyndigt medlem af ankenævnet.

Løsning

Byretsdommer Jesper Kirstein ønsker at indtræde som forperson for 6. huslejenævn.

Lejernes LO Hovedstaden har indstillet, at bygningsingeniør Mohammad Akbari, udpeges som nyt byggekyndigt medlem i ankenævnet.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller derfor, at Borgerrepræsentationen indstiller og udpeger i henhold hertil.

Sagen skal ikke behandles af Kultur- og Fritidsudvalget inden den behandles af Borgerrepræsentationen, da kompetencen til at udpege nævnsmedlemmer ligger hos Borgerrepræsentationen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis indstillingen godkendes, vil Kultur- og Fritidsforvaltningen rette henvendelse til Social- og Boligministeriet med henblik på, at Jesper Kirstein beskikkes som forperson for 6. huslejenævn for perioden 1. august 2025-28. februar 2026.

Sagen skal ikke behandles af Kultur- og Fritidsudvalget inden den behandles af Borgerrepræsentationen, da kompetencen til at udpege nævnsmedlemmer ligger hos Borgerrepræsentationen.

 

Mikkel Bøje / Anette Lund Hansen

Til top