Mødedato: 26.05.2016, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Anlægsbevilling til grønne investeringer

Se alle bilag

Med denne indstilling genudmøntes anlægsmidler bevilget i budget 2011 og i budget 2015 til konkrete anlægsprojekter.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at de resterende energirenoveringsmidler fra de to bevillinger Grøn Effektivisering og Energirenovering af 9 skoler på i alt 8,5 mio. kr., udmøntes til nye projekter indenfor det oprindelige formål for de oprindelige bevillinger, som er særligt rentable energiinvesteringer.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

I Københavns Ejendomme & Indkøb (KEjd) resterer 8,5 mio. kr. i anlægsmidler, som indstilles udmøntet til nye projekter indenfor det oprindelige formål, særligt rentable energiinvesteringer.

Restmidlerne på 8,5 mio. kr. kommer henholdsvis fra bevillingen Grøn Effektivisering og fra bevillingen Energirenovering af 9 skoler.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2011 (Borgerrepræsentationen (BR) 17/09 2010) blev der afsat en pulje til Grønne Investeringer på 130 mio. kr. Puljen var afsat til miljø- og klimaforbedrende investeringer, dvs. energirenovering af kommunale ejendomme med henblik på at opnå målene i kommunens klimaplan. Disse midler er udmøntet i årene 2011 til 2014 til rentable energiinvesteringer med en tilbagebetalingstid på under 10 år. Der resterer 6,8 mio. kr. af disse midler, idet flere projekter har haft et mindre forbrug end budgetteret.

Som en del af budget 2015 (Effektiviseringsstrategien) besluttede BR den 2. oktober 2014 at bevilge 5 mio. kr. til en business case vedrørende energirenovering af 9 specifikke skoler (Energibesparende genopretning af tekniske anlæg på 9 skoler). Af disse midler resterer kr. 1,7 mio., idet flere projekter har haft et mindre forbrug end budgetteret.

Alle de planlagte rentable investeringer i de to puljer er foretaget og fordeler sig på 145 ejendomme, hvorfor forudsætningerne for de forventede effektiviseringer er til stede. Effektiviseringerne vil være opnået indenfor 8-10 år.

Københavns Ejendomme & Indkøb ønsker at udmønte de resterende anlægsmidler til særligt rentable energiprojekter for at konsolidere de opnåede effektiviseringer på forvaltningsniveau - og samtidigt medvirke til, at en større del af porteføljen kan driftes mere klimavenligt.

Løsning

Københavns Ejendomme & Indkøb har gennem EU-programmet Common Energy Investment Programme in the Capital region of Denmark (CEICAD) screenet en række ejendomme for mulige investeringer med en væsentligt lavere – end den i Budget 2011 fastsatte – tilbagebetalingstid. Den gennemsnitlige tilbagebetalingstid på disse investeringer i CEICAD–projektet er omkring 4-5 år.

Ingen af de ovennævnte investeringer er store nok til at kunne bære en business case alene, det drejer sig om projekter på 43 ejendomme med investeringer for mellem 5.500 og 790.000 kr., langt størstedelen – omkring 70 pct. - er investeringer under 75.000 kr.

Investeringerne vil være med til at konsolidere de effektiviseringer der allerede er fordelt til fagforvaltningerne, i forbindelse med de ovenfor nævnte puljer. Eventuelle nye effektiviseringer tilfalder forvaltningerne.

Økonomi

Midlerne skal udmøntes til Københavns Ejendomme & Indkøb, se nedenstående tabel

Tabel 1. Anlægsbevilling

Udvalg

Aktivitet

/projekt

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Beløb i 1.000 kr.

(2016 p/I)

2016

2017

ØU

Energirenoveringer

identificeret af

CEICAD-samarbejdet

3170 –

Københavns Ejendomme, anlæg

6.45.50.3

1.979

6.500

I alt

-

-

-

1.979

6.500

ØU = Økonomiudvalget

Midlerne anvendes på ejendomme, der bruges af fagforvaltningerne som udspecificeret i tabel 2

Tabel 2. Investeringsfordeling, forvaltninger

Bruger

Samlet beløb (1000 kr. 2016 pl/I

BUF

1.830

KFF

3.234

SOF

2.327

TMF

841

ØKF

248

Total*

8.479

*Diskrepans mellem total og faktisk sum skyldes afrunding

BUF = Børne- og Ungdomsforvaltningen, KFF = Kultur- og Fritidsforvaltningen, SOF = Socialforvaltningen, TMF = Teknik- og Miljøforvaltningen, ØKF = Økonomiforvaltningen

Midlerne skal anvendes som udspecificeret i tabel 3

Tabel 3. Investeringsfordeling, installationstyper

 

Antal

Effektivisering

(1.000 kr.)

Investering

(1.000 kr.)

Gennemsnitlig

TBT (år)

Pumper

43

160

783

4,9

Teknisk Isolering

24

15

145

9,4

Ventilation

20

1.070

4.670

4,4

Indregulering

3

77

713

9,3

Vandhaner/toiletter

14

80

724

9,0

Øvrige varmeinstallationer

7

419

1.284

3,1

Central styring af tekniske installationer

2

53

159

3,0

Total

-

1.875

8.479

4,5

 

Videre proces

Indstillingen behandles af Borgerrepræsentationen den 26. maj 2016.

Forvaltningerne informeres, når Københavns Ejendomme & Indkøb er klar til at udføre projekterne på deres institutioner.

 

Mikkel Hemmingsen                                       /  Søren Tegen Pedersen     

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at de resterende energirenoveringsmidler fra de to bevillinger Grøn Effektivisering og Energirenovering af 9 skoler på i alt 8,5 mio. kr., udmøntes til nye projekter indenfor det oprindelige formål for de oprindelige bevillinger, som er særligt rentable energiinvesteringer.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 17. maj 2016

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 26. maj 2016

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top