Medlemsforslag om økonomisk tilskud til medicin til alle kontanthjælpsmodtagere
Medlemsforslag
Det foreslås;
- at Borgerrepræsentationen pålægger Beskæftigelses- og Integrations- og Erhvervsforvaltningen, at udarbejde en sag til politisk behandling, der undersøger mulighederne for at sikre alle kontanthjælpsmodtagere retten til økonomisk tilskud til medicin.
(Stillet af Enhedslisten)
Motivering
I dag har kontanthjælpsmodtagere ret til medicintilskud, der svarer til 100% af det billigste præparat, hvis de har modtaget kontanthjælp i 12 ud af de seneste 18 måneder.
Det vil sige, at kontanthjælpsmodtagere ikke har ret til medicintilskud det første år de er på kontanthjælp.
Reglen rammer bl.a. nogen af de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere, der ofte lever så kaotiske liv, at de ryger ind og ud af kontanthjælpssystemet og derfor igen og igen skal starte forfra med at optjene ret til medicintilskud.
Det kan føre til en ond cirkel, hvor f.eks. kontanthjælpsmodtagere med svær ADHD ikke har råd til medicinen og derfor ikke evner at leve op til de krav, der stilles til kontanthjælpsmodtagere og der for ryger ud af systemet før de har optjent retten til medicintilskud.