Mødedato: 26.03.2026, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Forespørgsel til socialborgmesteren om kulturelle normer og ligebehandling i sager om tvangsanbringelser

Forespørgsel

Socialborgmesteren bedes redegøre for,

  1. Hvordan forvaltningen sikrer, at psykologiske vurderinger ikke bygger på kulturelle normer i sager om tvangsanbringelse, og at alle familier oplever samme kvalitet i sagsbehandlingen, uanset deres etnicitet og kultur?
  2. Hvordan forvaltningen konkret arbejder med at sikre, at sagsbehandlingen i anbringelsessager er i overensstemmelse med FN’s handicapkonvention, der forbyder at fjerne børn fra forældre alene på grund af handicap eller manglende støtte?
  3. Hvordan forvaltningen konkret arbejder med at sikre dialog med barnets biologiske familie samt hensyn til barnets religiøse og kulturelle baggrund i forbindelse med anbringelser, herunder i udvælgelsen af plejefamilier, så barnet kan bevare sin kulturelle og religiøse identitet?

(Stillet af Frie Grønne)

Motivering

Det er kritisabelt, hvis vurderingen af sager med børn med minoritetsbaggrund eller handicap hviler på et testgrundlag tilpasset vestlig kultur eller personer uden funktionsnedsættelse. Og når der sker tvangsanbringelser, så skal børnene have ret til at bevare deres identitet.

Til top