Mere borgerengagering i København

Borgerrepræsentationen skal godkende, at Økonomiforvaltningen, med inddragelse af de øvrige forvaltninger, pålægges at udarbejde principper for, hvordan borgere fremover skal involveres og engageres i byens udvikling.

Indstilling om,

1. at Økonomiforvaltningen, med inddragelse af de øvrige forvaltninger, lokaludvalg og centrale civilsamfundsaktører, pålægges at udarbejde forslag til fælles kommunale principper for, hvordan borgere fremadrettet skal involveres og engageres i byens udvikling. Principperne skal så vidt muligt basere sig på den nyeste viden på området.

På budgetseminaret den 27. januar 2015 drøftede Økonomiudvalget behovet for bedre involvering og engagering af københavnerne i byens udvikling. Drøftelsen blev gennemført på baggrund af et diskussionsoplæg (bilag 1). Desuden fik Økonomiudvalget omdelt et baggrundsnotat (bilag 2), der redegør for kommunens nuværende involvering og engagering af borgere og brugere, såvel som det nævner eksempler fra andre byer på borgerinddragelse.

Oplæggets hovedpointe var, at kommunen generelt arbejder systematisk med samskabelse og aktiv involvering af brugere og pårørende i forhold til konkrete ydelser, tilbud og services (brugerperspektivet). Imidlertid arbejder kommunen typisk mere traditionelt i forhold til involvering af borgerne i de demokratiske beslutningsprocesser i fagudvalgene og Borgerrepræsentationen (borgerperspektivet). Oplægget lagde således op til en drøftelse i Økonomiudvalget om perspektiverne ved at overføre de samme udviklingstendenser fra brugerperspektivet til borgerperspektivet.

Økonomiudvalget tilsluttede sig synspunktet om, at der er et udviklingspotentiale i forhold til den måde borgerne involveres og engageres på, i forhold til byens udvikling. Konklusionen på drøftelsen blev således, at Økonomiforvaltningen, med inddragelse af de øvrige forvaltninger, skal udarbejde forslag til fælles kommunale principper for, hvordan borgere fremadrettet skal involveres og engageres i byens udvikling. De fælles principper skal ikke gælde brugerperspektivet, som håndteres i regi af den enkelte forvaltning. Principperne skal godkendes af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen og herefter udmøntes af de enkelte fagudvalg i overensstemmelse med udvalgenes opgaveporteføljer og kerneydelser.

Nærværende indstilling rummer således forslag om at pålægge Økonomiforvaltningen, med inddragelse af de øvrige forvaltninger, at igangsætte dette arbejde.

Økonomiforvaltningen udarbejder i samarbejde med de øvrige forvaltninger forslag til fælles principper for involvering og engagering af borgerne i byens udvikling. Kredsen af administrerende direktører fungerer som styregruppe i forhold til arbejdet.

Principperne skal sikre, at potentialerne ved en mere systematisk anvendelse af borgernes viden, idéer og behov kommer i spil, i forhold til de demokratiske beslutningsprocesser samt spørgsmål om byens overordnede udvikling. Et muligt princip kunne være, at antallet af høringer, inden for lovgivningens rammer, skal nedbringes. De høringer, som ikke giver mulighed for reel indflydelse og medbestemmelse for københavnerne, skal udgå. Samtidig skal de høringer, der igangsættes være relevante, således at københavnerne inddrages, når de har noget på hjertet og ikke blot, når kommunen har brug for deres input. Et andet muligt princip kunne være, at der fremadrettet skal gøres øget brug af digitale kanaler til involvering og engagering af københavnerne for at sikre øget repræsentativitet i de afgivne høringssvar og input. 

De overordnede principper skal tilsammen danne en fælles kommunal ramme for involvering og engagering af københavnerne, og vil skulle udmøntes af de enkelte fagudvalg i overensstemmelse med udvalgenes opgaveporteføljer og kerneydelser.

Lokaludvalgene har som en af sine primære opgaver at fungere som bindeled mellem Borgerrepræsentationen og københavnerne i de enkelte bydele. I forlængelse af denne funktion vil lokaludvalgene naturligt skulle tage del i at implementere de fælles principper for involvering og engagering af københavnerne. Hertil kommer, at lokaludvalgene har viden og erfaring med involvering og engagering af borgerne i de enkelte bydele. Derfor skal lokaludvalgene og deres sekretariater deltage i arbejdet med at udarbejde de fælles principper, således at der sikres sammenhæng mellem de principper, som vedtages, og lokaludvalgenes opgaveportefølje og organisering.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Såfremt Borgerrepræsentationen godkender indstillingen, vil Økonomiforvaltningen, med inddragelse af de øvrige forvaltninger og lokaludvalgene, udarbejde fælles kommunale principper for, hvordan københavnerne kan blive endnu mere involveret og engageret i de demokratiske beslutningsprocesser om byens udvikling.

Det forventes, at Økonomiforvaltningen vil kunne fremlægge indstilling til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om forslag til de fælles principper i efteråret 2015. I tidsplanen er medtaget den fornødne tid til høring af lokaludvalgene, herunder lokaludvalgenes eventuelle dialog med borgerne i de enkelte bydele.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Økonomiforvaltningen, med inddragelse af de øvrige forvaltninger, pålægges at udarbejde forslag til fælles kommunale principper for, hvordan borgere fremadrettet skal involveres og engageres i byens udvikling.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 17. marts 2015

SF fremsatte ændringsforslag til indstillingens 1. at-punkt:

Det foreslås, at indstillingens 1. at-punkt ændres fra:

"1. at Økonomiforvaltningen, med inddragelse af de øvrige forvaltninger, pålægges at udarbejde forslag til fælles kommunale principper for, hvordan borgere fremadrettet skal involveres og engageres i byens udvikling."

til:

"1. at Økonomiforvaltningen, med inddragelse af de øvrige forvaltninger, lokaludvalg og centrale civilsamfundsaktører, pålægges at udarbejde forslag til fælles kommunale principper for, hvordan borgere fremadrettet skal involveres og engageres i byens udvikling. Principperne skal så vidt muligt basere sig på den nyeste viden på området."

Ændringsforslaget blev vedtaget uden afstemning.

Den således ændrede indstilling blev herefter anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

SF afgav følgende protokolbemærkning:

”SF finder det væsentligt, at man fremadrettet arbejder for nye former for borgerinddragelser.”

Socialdemokraterne tilsluttede sig protokolbemærkningen.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 26. marts 2015

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Socialdemokraterne og SF videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

”Socialdemokraterne og SF finder det væsentligt, at man fremadrettet arbejder for nye former for borgerinddragelser.”

Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Processen omkring høringer bør gennemgås og ændres i retning af en mere borgervenlig udgave, fx som det finder sted i Børne- og Ungdomsforvaltningen.”