Valg af opgørelsesmetode for fattigdomsgrænse i Københavns Kommune

Indstilling

Indstilling om,

1. at Københavns Kommune genindfører budgetmetoden til fastsættelse af kommunens fattigdomsgrænse.

Det bemærkes, at man ikke afstår fra muligheden for at kunne beregne fattigdomsgrænsen med medianindkomstmetoden og dermed sammenligningen af kommunerne.

Det præciseres, at indstillingens 2. at-punkt bortfalder som følge af Socialudvalgets beslutning 1. juni 2016.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Socialudvalgets budgetramme.

(Socialudvalget)

Problemstilling

Enhedslisten stillede på mødet i Borgerrepræsentationen den 26. november 2015 følgende medlemsforslag:

”1. at Borgerrepræsentationen beslutter at pålægge Socialforvaltningen med inddragelse af andre relevante forvaltninger at udarbejde et forslag til politisk behandling om, at Københavns Kommune genindfører sin egen fattigdomsgrænse, og således fremover i den årlige status for pejlemærket, der udarbejdes af Socialforvaltningen, benytter en fattigdomsgrænse, som baserer sig på budgetmetoden.”

Under behandling af punktet fremsatte Socialdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti ændringsforslag om tilføjelse af følgende to at-punkter:

”2. at Socialforvaltningen sørger for, at det af sagen fremgår, hvad forskellen ved at benytte henholdsvis den nuværende model og budgetmodellen er, og

3. at det er Borgerrepræsentationen, der efter indstilling fra Socialudvalget træffer endelig beslutning om, hvilken model der fremover skal ligge til grund for den københavnske fattigdomsgrænse.” 

Det ændrede medlemsforslag blev vedtaget uden afstemning.

Løsning

Før den nationale fattigdomsgrænse blev indført, havde Københavns Kommune sin egen fattigdomsgrænse. Nu har Regeringen afskaffet den nationale fattigdomsgrænse. For årligt at kunne følge op på Socialudvalgets pejlemærke om, at færre københavnere skal leve i fattigdom, er der igen behov for en københavnsk fattigdomsgrænse.

Fattigdom er et normativt begreb, og der findes ingen entydig eller objektiv måde at måle fattigdom på. I en dansk kontekst giver det bedst mening at tale om økonomisk fattigdom ud fra en relativ fattigdomsforståelse. Denne forståelse tager udgangspunkt i de forbrugsmuligheder og livsvilkår, der er i et givent samfund. Relativ fattigdom skal altså ses i sammenhæng med den generelle levestandard i samfundet.

Der er som udgangspunkt to metoder - medianindkomstmodellen og budgetmodellen - at opgøre relativ økonomisk fattigdom efter. Begge metoder fastsætter en kritisk indkomstgrænse, og personer med en lavere indkomst end grænsen karakteriseres som fattige. Den nationale fattigdomsgrænse var fastlagt efter medianindkomstmetoden, hvorimod Københavns Kommunes tidligere fattigdomsgrænse var baseret på budgetmetoden. I det følgende gennemgås de to beregningsmodeller.

Medianindkomstmodel - den nationale fattigdomsgrænse 

Medianindkomstmetoden er en hyppigt anvendt metode, hvor forbrugsmulighederne vurderes ud fra den disponible indkomst. Medianindkomstmetoden afgrænser personer i økonomisk fattigdom ved at fast­sætte en kritisk indkomstgrænse ud fra medianen for de disponible indkomster i befolkningen. Medianind­komsten er det indkomstniveau, hvor den ene halvdel af befolkningen har en højere og den anden halvdel en lavere indkomst.

Metoden har den fordel, at den er let at anvende, fordi adgangen til data for disponible indkomster er forholdsvis god. Metoden gør det muligt at udarbejde konsekvensanalyser, dvs. at se på effekterne af forskellige indgreb på de disponible indkomster, hvad angår antallet af økonomisk fattige. En ulempe ved metoden er, at en øget tilflytning af velhavende borgere vil rykke indkomstgrænsen og medføre en stigning i medianindkomsten og det vil alt andet lige øge antallet af fattige personer – uanset, at disse personer ikke har fået lavere indkomster. 

Den tidligere nationale fattigdomsgrænse var fastsat efter medianindkomstmetoden. Den nationale fattigdomsgrænse for en person var i 2013 på 103.200 kr. årligt (dr.dk, 7. juni 2013).

Den tidligere nationale fattigdomsgrænse definerer økonomisk fattige som personer, der tre år i træk:

• Har en relativt lav disponibel indkomst (under 50 pct. af medianindkomsten).

• Ikke har formue af betydning (under 100.000 kr.).

• Ikke var studerende.

Budgetmodel - den Københavnske fattigdomsgrænse

Budgetmetoden tager udgangspunkt i et skøn over det minimum af udgifter, som en husstand skal kunne afholde. Der opstilles budgetter for en minimal livsførelse i forskellige husstandstyper. Personer defineres som fattige, hvis de har en lavere disponibel indkomst end den, der forudsættes i det relevante budget. Metoden kræver, at der løbende sker en tilpasning af priser og poster således, at budgettet er tilpasset samfundsudviklingen. 

Et kritisk punkt i metoden er udvælgelsen af hvilke forbrugsgoder og tjenester, der skal medtages i budgettet for en minimal livsførelse. Et andet er prissætningen af forbrugsgoder og tjenester (fx fødevarer, telefoni og boligudgift).

Før den nationale fattigdomsgrænse blev indført, havde Københavns Kommune sin egen fattigdomsgrænse baseret på budgetmetoden. Den københavnske fattigdomsgrænse for én person i 2010 var på 116.782 kr. årligt. De poster der indgår i budgettet for en minimal livsførelse i Københavns Kommunes budgetmodel er: Boligudgift, medielicens, forsikring, telefon, tandlæge, a-kasse, efterlønsbidrag, fagforening, transport samt et rådighedsbeløb, jf. bilag 1 for en uddybning af budgettet. 

Genindførelse af en københavnsk fattigdomsgrænse

En genindførelse af Københavns Kommunes egen fattigdomsgrænse efter budgetmetoden vil betyde, at fattigdomsgrænsen i højere grad kommer til at afspejle de faktiske forhold i kommunen idet budgetmodellen vil tage udgangspunkt i det aktuelle prisniveau i København, hvilket den nationale  grænse ikke gør.

Med en genindførelse af kommunens egen fattigdomsgrænse vil der fremadrettet blive fulgt op på gruppen af borgere, der lever i langtids- og permanent fattigdom (4 år eller mere) i pejlemærket. Det var den gruppe af fattige borgere, som forvaltningen fulgte i det tidligere pejlemærke. For at opnå fuld kontinuitet vil det være nødvendigt at gennemføre en ekstra kørsel efter budgetmodellen for år 2013, hvor den nationale fattigdomsgrænse blev anvendt i Københavns Kommune.

Økonomi

En genindførelse af en Københavnsk fattigdomsgrænse efter budgetmodellen vil være behæftet med et mindre ekstra ressourcetræk, svarende til ca. en uges arbejde årligt, i forbindelse med opdatering af budgetmodellen.

Videre proces

Socialforvaltningen sørger for, at Socialudvalgets beslutning forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Nina Eg Hansen

                               / Eva Stokbro Jensen