Medlemsforslag om mere fleksible krav til boligstørrelse i København
Medlemsforslag
Det foreslås,
- at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen i forbindelse med det videre arbejde med Kommuneplanen at fremlægge forslag til en ændring af den nuværende regulering, hvor 50 pct. af boligarealet i nye boligbyggerier skal have en gennemsnitlig boligstørrelse på mindst 95 m², med henblik på at skabe en mere fleksibel regulering af boligstørrelser i København. Sagen skal belyse, hvordan reguleringen i højere grad kan understøtte og fremme boligkvalitet og anvendelighed pr. kvadratmeter gennem fokus på antal brugbare værelser, planløsning og effektiv disponering af boligareal frem for alene et generelt arealkrav, samt hvordan en ændret regulering kan bidrage til et mere varieret boligudbud, der matcher københavnernes behov og den demografiske udvikling, og endeligt potentialet for at reducere materialeforbrug og klimaaftryk gennem mere arealeffektive boliger. Forslaget skal udarbejdes i dialog med relevante aktører i bygge- og boligsektoren med henblik på at indsamle erfaringer og sikre høj boligkvalitet i fremtidens boligbyggeri.
(Stillet af Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti)
Motivering
København står i en situation, hvor boligpriserne er steget markant, og hvor mange borgere har svært ved at finde en bolig, de har råd til. Samtidig er bygge- og anlægssektoren en af de største kilder til ressourceforbrug og klimaudledning. Derfor er det relevant at se nærmere på, hvordan vi anvender de kvadratmeter, der bygges i byen, mere effektivt.
Det nuværende krav om, at 50 pct. af boligarealet i nye boligbyggerier skal have en gennemsnitlig boligstørrelse på mindst 95 m², har haft til formål at sikre plads til børnefamilier i København. Kravet regulerer imidlertid primært efter areal frem for efter boligernes faktiske anvendelighed og kvalitet. I praksis har det medført boliger, der hverken er indrettet til børnefamilier eller økonomisk tilgængelige for dem.
I en by med meget høje kvadratmeterpriser kan store boliger samtidig blive så dyre, at mange familier reelt ikke har adgang til dem. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt en mere fleksibel regulering, med større fokus på funktionalitet, planløsning og antal brugbare værelser, kan skabe bedre og mere økonomisk tilgængelige boliger, også for børnefamilier.
Samtidig rummer spørgsmålet et vigtigt klimaperspektiv. Jo flere kvadratmeter der bygges pr. person, desto større bliver materialeforbruget og klimaaftrykket fra byggeriet. Mere arealeffektive boliger kan derfor være en vigtig del af en mere klimabevidst byudvikling.
Formålet med forslaget er derfor at få et bedre fagligt grundlag for en regulering, der både understøtter boligkvalitet, et mere varieret boligudbud med muligheder for både mindre boliger, bofællesskaber, seniorboliger og familieegnede boliger samt et lavere klimaaftryk fra byens byggeri.