Mødedato: 25.03.2004, kl. 17:30

Medlemsforslag om beslutning om nedgravning af Metroens 3. etape

Medlemsforslag om beslutning om nedgravning af Metroens 3. etape

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 25. marts 2004

 

Nr. 1             BR 150/04. Medlemsforslag om beslutning om nedgravning af Metroens 3. etape

(Stillet af Sven Milthers (F) på vegne af medlemmerne af SF, Venstre, Enhedslisten og Dansk Folkeparti):

Ovennævnte partigrupper i Borgerrepræsentationen foreslår, at Borgerrepræsentationen beslutter

at pålægge Københavns Kommunes repræsentanter i Ørestadsselskabet og Østamagerbaneselskabet at foreslå og arbejde for at metroens 3. etape i Københavns Kommune nedgraves i åben grav med udgangspunkt i det af Amager Metro gruppe fremlagte forslag

at merudgifterne ved nedgravningen i forhold til det tidligere godkendte projekt for metroens 3. etape, herunder også eventuelle erstatninger f.eks. til entreprenørerne på det aflyste projekt, finansieres af Københavns Kommune gennem optagelse af et 30-årigt lån efter nærmere aftale med de andre ejere af Østamagerbaneselskabet med forventet start på betaling af afdrag omkring år 2010, når byggeriet er afsluttet; den forventede udgift til disse formål er 281,7 mio. kr. (1999-prisniveau) til selve nedgravningen og op til 500 mio. kr. til erstatninger, ny projektering og nyt udbud

at udarbejde en plan for hvilke yderligere tværgående forbindelser der skal etableres henover den nedgravede metro til erstatning for de veje og stier, der i første omgang lukkes som led i anlægsarbejdet; formålet er at mindske anlæggets barrierevirkning mellem boligområderne vest for metroens 3. etape og den kommende Amager Strandpark. Planen udarbejdes af Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen med høring af de lokale interessenter (jf. lokalplanproceduren) herunder bl.a. Amager Metro gruppe og forelægges Borgerrepræsentationen inden udgangen af 2004. Udgiften til planens gennemførelse finansieres af Københavns Kommune som en del af det samlede lån til projektets gennemførelse.

at indarbejde udgifterne til tilbagebetalingen af det samlede lån i kommunens budgetter fra og med åbningen af metroens 3. etape, som forventes at ske i 2010.

 

 

 

 

BR 150/04 og BR 149/04 blev behandlet under ét:

 

Afstemning blev foretaget ved navneopråb.

For stemte: Søren Pind (V), Martin Geertsen (V), Pia Allerslev (V), Leslie Arentoft (V), Wallait Khan (V), Lise Helweg (V), Heidi Wang (V), Annette Engell (V), Jesper Schou Hansen (V), Bo Asmus Kjeldgaard (F), Sven Milthers (F), Jens Johansen (F), Charlotte Wieth-Klitgaard (F), Heinrich Metz (F), Hellen Hedemann (F), Trine Schaltz (F), Frank Hedegaard (F), Bjarne Fey (F), Per Bregengaard (Ø), Bente Møller (Ø), Jens Kjær Christensen (Ø), Mikkel Warming (Ø), Rikke Fog-Møller (Ø), Karin Storgaard (O), Louise Frevert (O), Gunhild Legaard (O) og Carl Christian Ebbesen (O).

Imod stemte: Jens Kramer Mikkelsen (A), Mona Heiberg (A), Karen Angelo Hækkerup (A), Winnie Berndtson (A), Klaus Hansen (A), Kim Christensen (A), Lars Engberg (A), Hamid El Mousti (A), Johannes Nymark (A), Finn Rudaizky (A), Joan Jensen (A), Taner Yilmaz (A), Jakob Hougaard (A), Thor Buch Grønlykke (A), Anna Saakwa (A), Jesper Christensen (A), Inger Marie Bruun-Vierø (B), Klaus Bondam (B), Monica Thon (B), Manu Sareen (B), Tanwir Ahmad (B), Mogens Lønborg (C), Ole Hentzen (C), Helle Sjelle (C), Lone Skov Al Awssi (C), Michael Rosenmark (C) og Abderrahman Ben Haddou (D).

Undlod at stemme: Bente Frost (V).

 

Indstillingen bortfaldt på grund af stemmelighed med 27 stemmer for og 27 imod. 1 undlod.

 

 


Til top