Høring om forslag til "Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet"

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 25. marts 2004

BR 158/04

Høring om forslag til "Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet"

Høring om forslag til "Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet"

Indstilling om, at det som bilag vedlagte forslag til brev sendes til Forsvarsministeriet som høringssvar vedr. forslag til "Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet".

(Økonomiudvalget)

(Økonomiudvalgets beslutning eftersendes)

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen indstiller:

at det som bilag vedlagte forslag til brev sendes til Forsvarsministeriet som høringssvar vedr. forslag til "Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet".

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. marts 2004

Anbefalet.

Udvalget var enige om at medsende brev af 19. marts 2004 vedrørende udkast til høringssvar for Christiania fra direktør Jens Ole Nielsen i Bygge- og Teknikforvaltningen til Økonomiforvaltningen som supplerende bilag i sagen.

C og Søren Pind tog forbehold for spørgsmålet om fondsscenariet.

RESUME

Regeringen nedsatte i maj 2003 et tværministerielt udvalg, Christianiaudvalget, der fik til opgave at udarbejde et forslag til helhedsplan og handlingsplan for en normalisering og udvikling af Christianiaområdet samt at udarbejde forslag til ny lovgivning.

Fredag den 12. marts 2004 blev Christianiaudvalgets helhedsplan for Christianiaområdet og handlingsplan for Christianiaområdets fremtid offentliggjort (bilag 1 og 2). Samme dag fremsendte Forsvarsministeriet "Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet" i høring med frist for udtalelse senest fredag den 26. marts 2004 (bilag 3).

"Fristaden Christiania" blev grundlagt d. 26. september 1971. Siden 1989 har området været omfattet af Christianialoven, der indebærer, at en række almindelige regler i lovgivningen ikke er gældende. Forsvarsministeriet indgik i 1991 en rammeaftale med Christiania som kollektiv, der giver Christianias beboere brugsret til bygningerne og arealet som helhed, og gør dem ansvarlige for betaling af udgifter til forbrug m.v. samt for vedligeholdelse af bygninger og arealet. Rammeaftalen er forlænget flere gange, senest med udløb den 1. juli 2004.

Miljøministeriet udarbejdede i 1991 en lokalplan for området, der sigter mod, at Københavns befolkning kan anvende dele af området til rekreative formål, og samtidigt skal væsentlige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier bevares.

Christianiaudvalget har udarbejdet en rapport om Christianiaområdets fremtid, hvori de fremsætter en række anbefalinger og vurderinger, der er indarbejdet i det fremsendte lovforslag.

Christianiaudvalget har udarbejdet tre scenarier for det fremtidige ejerskab:

A. – Markedsscenariet, med markedsbaseret udvikling og et væsentligt element af nybyggeri (ejer-, leje- og andelsboliger). Scenariet indebærer genhusning af ca. 450 voksne.

B. – Områdescenariet, hvor udviklingen baseres på de enkelte delområder og med betydelige sociale hensyn. Primært andelsboliger og begræ nset nybyggeri. Scenariet indebærer genhusning af ca. 50 voksne.

C. - Fondsscenariet, hvor området sælges til en fond. Et overvejende bevarende scenarie, hvor nybyggeri kan indgå. Scenariet indebærer genhusning af ca. 50 voksne.

Forslaget til tidsplan lyder:

- Ændring af Christianialoven i foråret 2004

- Ophørsperiode fra 1. juli 2004 – 1. januar 2006, hvor den kollektive brugsret fortsat gælder. Administrationen ved statsinstitutionen "Christianiaudvikling".

- Overgangsperiode fra 2006 – ca. 2008/2011, hvor Københavns Kommune tilvejebringer et nyt plangrundlag, voldanlægget retableres, og der sker en afhændelse til nye ejere, som varetager bygningsrenoveringen.

I helhedsplanen beskriver Christianiaudvalget et forslag til mål og retningslinier for den fremtidige udvikling for Christianiaområdet. Helhedsplanen fastlægger ikke alle forhold vedrørende de fremtidige udviklingsmuligheder, idet de forudsættes at skulle fastlægges i samspil mellem områdets ejere, beboere, Københavns Kommune og øvrige myndigheder.

På baggrund af helhedsplanen skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplan og en ny lokalplan, og Christianiaudvalget forudsætter, at Københavns Kommune forestår denne proces.

Grundlaget for helhedsplanen er en tre-delt områdeinddeling, som genfindes i lovforslagets formålsparagraf:

- "Voldene" skal retableres som et samlet rekreativt, landskabeligt område under hensyntagen til fortidsmindets historiske udformning.

- "Fabrikken", i og mellem de sydligste tre bastioner, skal opretholdes og udvikles som boligområde med en stadig tilpasning under hensyn til fortidsmindet i sin helhed.

- "Kasernen", den tætte bymæssige del, skal udvikles som et blandet bolig- og erhvervsområde gennem istandsættelse og ombygning, nedrivning og nybyggeri samt forbedring af friarealer under hensyntagen til områdets særlige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.

De dele af voldene, der er vigtige for at fastholde hovedindtrykket af fæstningsanlægget, frilægges for al bebyggelse bortset fra fredede bygninger med bevaringsværdi 1-3. Detailplanlægningen kan danne grundlag for, at bebyggelse i nøje afgrænsede områder kan forblive på fortidsmindet. Helhedsplanen angiver, at frilæggelsen kan ske i flere tempi, idet bebyggelse på bastionernes top og yderside prioriteres fjernet på kort sigt (ca. 20 beboelsesbygninger, ca. 10 % af beboelsesarealet på voldene). Der skal gennemføres en restaurering af voldene på et historisk grundlag med opretning af profilet og en regulering af bevoksningen.

Helhedsplanen åbner for ca. 2.500 m² nybyggeri i "Fabrikken", idet fortidsmindebeskyttelseslinien skal respekteres. Tilsvarende angiver helhedsplanen at "Kasernen" kan rumme ca. 25 – 26.000 m² nybyggeri.

Detailplanlægningen skal nærmere fastlægge rammerne for de vigtigste grønne områder, for indgange til området og det interne færdselsnet. Der skal desuden udlægges arealer til dækning af områdets parkeringsbehov samt en ankomst- og vendemulighed for bl.a. busser og taxaer.

Det fremsendte lovforslag ændrer lovens formål til at muliggøre en udvikling af Christianiaområdet som en bæredygtig bydel i København. Der skal bl.a. ske en ændring af ejerskabet til området, hvormed lovforslaget sigter mod en afvikling af den nuværende Christianiaordning.

Desuden indebærer lovforslaget, at lovgivningens almindelige regler fremover også vil gælde på Christiania. Bygninger, der er lovlige efter det nugældende administrationsgrundlag, vedbliver med at være lovlige, hvormed der alene forventes myndighedskrav vedrørende brandsikring og bygningernes sundhedsmæssige forhold.

Lovforslaget giver hjemmel til at opsige rammeaftalen og dermed den kollektive brugsret og øvrige brugsrettigheder. Opsigelsen forventes indgivet den 1. juli 2004 med ophør pr. 1. januar 2006. Lovgivningen lægger op til en anmeldelsesordning i overgangsperioden, hvorefter beboerne får midlertidige, individuelle brugstilladelser.

Lovforslaget opdeler området i de tre delområder, "Voldene", "Fabrikken" og "Kasernen". De nærmere rammer for udviklingen i de tre områder skal fastlægges i en ny lokalplan for området, som gennemføres efter planlovgivningens regler herom, d.v.s. af Københavns Kommune.

Lovforslaget giver hjemmel til at afhænde Christianiaområdet, idet hele fortidsmindet dog forudsættes fastholdt i offentligt ejerskab.

Loven giver hjemmel til at oprette statsinstitutionen Christianiaudvikling til at varetage administrationen i forhold til beboerne i overgangsperioden, forestå retablering af fæstningsanlægget og afhændelsen af området samt bidrage til grundlaget for den nye lokalplan.

Det er hensigten, at omdannelsen af Christianiaområdet økonomisk skal hvile i sig selv for staten. Indtægter fra salg af bl.a. eksisterende bygninger og byggeret forudsættes således anvendt til retablering af voldanlæggene og ekstraordinær renovering af bygninger.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at eventuelle offentlige udgiftskonsekvenser forudsættes drøftet mellem staten og Københavns Kommune.

Loven ventes at træde i kraft den 15. juni 2004.

Økonomiforvaltningen har udarbejdet et udkast til høringssvar (bilag 4), der bl.a. bygger på de tretten punkter, der har været udgangspunkt for overborgmesterens orienterende drøftelser med finansministeren forud for reger ingens offentliggørelse af Christianiaudvalgets rapport (bilag 5).

I høringssvaret udtrykkes ønske om, at Christiania skal bidrage til byens udvikling med sine særlige karakteristika og kvaliteter. Fornyelse af Christiania skal ske med respekt for de kulturelle og sociale kvaliteter, som er opbygget gennem årene, idet den endelig form på Christianias udvikling skal findes på baggrund af dialog og skal kunne rummes indenfor gældende lovgivning. Høringssvaret tilslutter sig, at den åbenlyse hashhandel skal væk, og at de bygningsmæssige forhold på Christiania bringes i en brandteknisk og sundhedsmæssig forsvarlig stand.

Christianias institutioner og sociale tilbud skal søges videreført, og der skal fortsat kunne drives forskellige former for virksomheder og småerhverv på Christiania. Christiania skal fortsat være bilfrit område, men med et tilstrækkeligt antal parkeringspladser. Lovforslagets tredeling af området betragtes i høringssvaret som en udmærket ramme for den videre planlægning, og der ytres støtte til, at det arkitektoniske præg er en kvalitet, der skal bevares.

Ifølge høringssvaret skal voldanlægget være et åbent, rekreativt område, og kommunens overtagelse af voldanlægget forudsætter, at staten påtager sig ansvaret for retableringen.

Høringssvaret opfordrer til, at der etableres en organisation – f.eks. en forening - med et ansvarligt beslutningsorgan, der muliggør juridisk bindende aftaler mellem beboere og myndigheder m.v. En sådan forening er en betingelse for bevarelse af væsentlige elementer af den kollektive selvforvaltning, og kombineret med en sådan forening peges på scenarie C - fondsscenariet - som den mest hensigtsmæssige ramme for det fremtidige ejerskab til Christiania. De specifikke rammer for en fond kræver flere drøftelser, bl.a. med beboerne.

Vedrørende genhusning tages afstand fra scenarie A, der med genhusning af 450 voksne indebærer meget betydelige personlige og sociale omkostninger. Genhusning på selve Christiania er en prioritet, og tiltag som flytning af bygninger, inddragelse af de berørte beboere og specifikke fraflytningsfrister skal medvirke til at finde tilfredsstillende løsninger.

I høringssvaret bifaldes, at der via huslejen sikres midler til vedligeholdelse, idet der foreslås en række tiltag, der skal give den enkelte lejer indflydelse på omfanget af modernisering og dermed på huslejestigningen. Der gøres opmærksom på, at lovforslaget vil resultere i kommunale merudgifter til boligstøtte. I høringssvaret foreslås et åbent regelsæt for boliganvisning, som varetages af christianitterne, evt. kombineret med forsøg med fleksibel udlejning.

Det fastslås, at plankompetencen forventes overdraget til Københavns Kommune, hvormed omfanget af nybyggeri ventes at skulle fastlægges på baggrund af en sædvanlig planprocedure i Københavns Kommunes regi.

Der udtrykkes skepsis overfor, om den nødvendige genopretning af bygninger, voldanlæg og infrastruktur, vil kunne finansieres af områdets egne værdier, som det forudsættes i lovforslaget. Det påpeges, at staten på baggrund af 30 års manglende vedligeholdelse har et særligt økonomisk ansvar, og at staten betragtes som ansvarlig for lovliggørelse af infrastruktur og bygninger, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold bringes i orden, samt for genopretning af voldanlægget. Endelig påpeges, at der er behov for videre drøftelser af lovforslagets kommunaløkonomiske konsekvenser.

SAGSBESKRIVELSE

Christianiaudvalgets arbejde

Christianiaudvalget bestod af repræsentanter fra Finansministeriet (formand), Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Miljøministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet (Erhvervs- og Boligstyrelsen), Kulturministeriet (Kulturarvsstyrelsen), Freja Ejendomme og Københavns Kommune (Økonomiforvaltningen).

Udvalget har bl.a. afholdt en idékonkurrence om forslag til helhedsplan, og de 17 indkomne bidrag har været udstillet på Københavns Hovedbibliotek. Udvalget har derudover bl.a. foranstaltet en interviewundersøgelse blandt Christianias beboere og naboer, holdt møder med flere interessenter, foretaget en SAVE-vurdering af samtlige bygningers bevaringsværdi og en registrering af kulturmiljøer samt foretaget et skøn over investeringsbehovet baseret på en stikprøve af 8 bygninger.

Christianiaudvalget har i en række henvendelser opfordret Christiania til en dialog med udvalget, men Christiania som organisation har ikke ønsket at deltage heri. Udvalget har dog deltaget i et arrangement i regi af Christianias Kulturforening med oplæg fra beboere og rundvisning på området.

Fredag den 12. marts 2004 offentliggjorde Finansminister Thor Pedersen og Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen på et pressemøde Christianiaudvalgets helhedsplan for Christianiaområdet og handlingsplan for Christianiaområdets fremtid (bilag 1 og 2). Samme dag fremsendte Forsvarsministeriet "Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet" i høring med frist for udtalelse senest fredag den 26. marts 2004 (bilag 3).

Christianias aktuelle aftalegrundlag

Forsvaret afviklede Bådsmandsstræde kaserne i perioden 1967-1971, hvorefter der skete en ulovlig indflytning og "Fristaden Christiania" blev grundlagt d. 26. september 1971. Christiania eksisterede under skiftende foreløbige aftaler om brugsret indtil juni 1989, hvor Folketinget vedtog Christianialoven, hvis formål er at muliggøre Christianias fortsatte anvendelse af området.

Christianialoven indebærer, at de almindelige regler i lovgivningen om fredning, om arealers anvendelse og om bygningers opførelse, indretning, anvendelse, ombygning og nedrivning ikke er gældende. Loven ændrer de sædvanlige plan- og beslutningsprocesser og giver forsvarsministeren en række beføjelser, samt beskriver et system med tilladelser til enkeltpersoner og mulighed for at give påbud og forbud.

Christianialovens individuelle tilladelsessystem blev aldrig taget i anvendelse, idet Forsvarsministeriet i stedet i 1991 indgik en rammeaftale om brugsretten til Christianiaområdet med Christiania som kollektiv. Rammeaftalen giver Christianias beboere brugsret til bygningerne og arealet som helhed, og gør dem ansvarlige for betaling af udgifter til el, vand, renovation, skorstensfejning, brandvæsen m.v. samt for vedligeholdelse af bygninger og arealet. Rammeaftalen er forlænget flere gange, senest med udlø b den 1. juli 2004.

Miljøministeriet udarbejdede i 1991 en lokalplan for området, der forudsætter et åbent og offentligt tilgængeligt, bilfrit område med boliger og aktiviteter, der er forenelige med områdets særlige karakter. Lokalplanen sigter mod, at Københavns befolkning kan anvende dele af området til rekreative formål, og samtidigt skal væsentlige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier bevares.

Christianias og christianitternes retsstilling

Christianiaudvalget har anmodet Kammeradvokaten om en vurdering af en række juridiske spørgsmål vedr. Christianias og christianitternes retsstilling.

Kammeradvokaten vurderer, at Christiania og christianitterne ikke ved hævd har vundet hverken ejendomsret over areal og bygninger eller brugsret uafhængigt af rammeaftalen.

Kammeradvokaten vurderer desuden, at rammeaftalens kollektive brugsret kan opsiges med ét år fra rammeaftalens udløb. Med tilbud om genhusning og flytteudgifter efter reglerne i lejeloven vurderes langt hovedparten af de beboere, som ikke kan blive boende, at blive stillet bedre, end de har krav på.

Christianiaområdets fremtid – Helhedsplan og handlingsplan

Christianiaudvalget har udarbejdet en rapport om Christianiaområdets fremtid, hvori de fremsætter en række anbefalinger og vurderinger, der er indarbejdet i det fremsendte lovforslag.

Christianiaudvalget vurderer, at karakteren af det fremtidige ejerskab er væsentlig i forhold til realiseringen af de overordnede målsætninger for udviklingen. Derfor har udvalget udarbejdet tre scenarier for udviklingen:

A. – Markedsscenariet, hvor udviklingen primært baseres på et markedsmæssigt grundlag med et væsentligt element af nybyggeri. Ejerskabet består hovedsageligt i ejer-, leje- og andelsboliger.

I scenariet opretholdes intet af det ikke-bevaringsværdige byggeri på voldene, og der vil stort set ske en fuld modernisering af de fredede og bevaringsværdige kasernebygninger. Dermed giver scenariet et samlet genhusningsbehov på ca. 450 voksne indenfor 5 år (2/3 af beboerne), der som udgangspunkt skal genhuses uden for området.

B. – Områdescenariet, hvor der tilstræbes en udvikling, baseret på de enkelte delområder og med betydeligt hensyn til den "sociale rummelighed". Ejerskabet udgøres primært af andelsboliger, der etableres på vilkår, der er relativt fordelagtige for beboerne, men der kan også tænkes andre ejerformer. I scenariet kan indgå, at en del af området udlægges til nybyggeri.

Scenariet forudsætter en differentieret tilgang til byggeri på voldene samt et lavere opretningsniveau for de bevaringsværdige statslige bygninger, hvormed scenariet giver et samlet genhusningsbehov på ca. 50 voksne indenfor 5 år (under 1/10 af beboerne), der som udgangspunkt skal genhuses inden for området.

C. Fondsscenariet, hvor området sælges (med undtagelse af voldene og Carls og Frederiks Bastioner) til en fond. Det er overvejende et bevarende scenarie, hvor det også kan indgå, at et delområde udskilles til nybyggeri.

I lighed med scenarie B forudsættes en differentieret tilgang til byggeri på voldene samt et lavere opretningsniveau for de bevaringsværdige statslige bygninger, hvormed scenariet giver et samlet genhusningsbehov på ca. 50 voksne indenfor 5 år (under 1/10 af beboerne), der som udgangspunkt skal genhuses inden for området.

Alle tre scenarier forudsætter en genopretning af voldanlægget og en renovering af de bevaringsværdige kasernebygninger samt en sikring af varetagelse af sociale og kulturelle formål, bl.a. gennem bevaring af boligtilbud til de svageste grupper og Loppen og Den grå Hal til kulturelle formål.

Christianiaudvalget fremsætter følgende forslag til plan for realisering af målsætningen om en normalisering og udvikling af Christianiaområdet:

- Ændring af Christianialoven i foråret 2004, hvormed almindelig lovgivning igen sættes i kraft på området.

- Ophørsperiode fra 1. juli 2004 – 1. januar 2006, hvor den kollektive brugsret fortsat gælder. Administrationen varetages af en statsinstitution "Christianiaudvikling" ledet af en bestyrelse.

Helhedsplan

Helhedsplanen beskriver Christianiaudvalgets forslag til mål og retningslinier for den fremtidige udvikling for Christianiaområdet. Helhedsplanen fastlægger ikke alle forhold vedrørende de fremtidige udviklingsmuligheder, idet de forudsættes at skulle fastlægges i samspil mellem områdets ejere, byplan- og bygningsmyndigheden (Københavns Kommune), beboere, brugere og øvrige myndigheder.

På baggrund af helhedsplanen skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplan og en ny lokalplan, og Christianiaudvalget forudsætter, at Københavns Kommune forestår denne proces.

Grundlaget for helhedsplanen er en tre-delt formålsbestemmelse og områdeinddeling, som foreslås indskrevet i lovens formålsparagraf (se fig. 2.1 i helhedsplanen side 7):

1. At den del af Christianshavns Volds hovedvold og ydre vold, som ligger på Christianiaområdet, samt områderne i Carls og Frederiks bastioner retableres som et samlet rekreativt, landskabeligt område under hensyntagen til fortidsmindets historiske udfo rmning. (Efterfølgende betegnet "Voldene")

2. At områderne i Ulrichs, Sophie Hedvigs og Vilhelms bastioner samt områderne mellem disse opretholdes og udvikles som boligområde under hensyntagen til såvel områdets placering på fortidsmindet som det for området særegne kulturmiljø. (Efterfølgende betegnet "Fabrikken")

3. At den del af Christianiaområdet, der ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, udvikles som blandet bolig- og erhvervsområde gennem istandsættelse og ombygning, nedrivning og nybyggeri samt forbedring af friarealer under hensyntagen til områdets arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. (Efterfølgende betegnet "Kasernen")

"Voldene" udgør i alt 204.000 m², og ifølge helhedsplanen skal de reguleres, så den enestående kulturhistoriske værdi fastholdes, samtidigt med at områdets naturværdier og rekreative muligheder udvikles. Generelt skal volde og voldgrave beskyttes mod bebyggelse, tilgroning og ændringer af terræn, og den biologiske kvalitet skal fastholdes.

De dele af voldene, der er vigtige for at fastholde hovedindtrykket af fæstningsanlægget, frilægges for al bebyggelse bortset fra fredede bygninger med bevaringsværdi 1-3. Detailplanlægningen kan danne grundlag for, at bebyggelse i nøje afgrænsede områder kan forblive på fortidsmindet. Helhedsplanen angiver, at frilæggelsen kan ske i flere tempi, idet bebyggelse på bastionernes top og yderside prioriteres fjernet på kort sigt (ca. 20 beboelsesbygninger, ca. 10% af beboelsesarealet på voldene). Yderligere 20 % af beboelsesarealet på voldene kan fjernes over et længerevarende forløb på baggrund af en nærmere afgrænsning.

Der skal gennemføres en restaurering af voldene på et historisk grundlag med opretning af profilet og en regulering af bevoksningen med bevaring og pleje af de oprindelige rækkebeplantninger.

"Fabrikken" udgør i alt 54.000 m², og ifølge helhedsplanen er en frilæggelse af fortidsmindet ikke målet for dette område, idet bebyggelsen her blev påbegyndt allerede mens fæstningen fungerede. Området skal opretholdes og overvejende udvikles som et boligområde, idet der omkring Langgaden kan placeres bl.a. fælles anlæg, mindre erhvervsvirksomheder, butikker m.v.

Helhedsplanen åbner for regulering og udvikling af de eksisterende bebyggelser og et begrænset nybyggeri (ca. 2.500 m²) tilpasset områdets karakter. Udformningen af nybyggeri skal tilpasses de bebyggede strukturer og de kulturmiljøer, der skal søges bevaret, og det skal ske under hensyntagen til fortidsmindet.

Planlægning og etablering af ny bebyggelse skal respektere den beskyttelseslinie, som Skov- og Naturstyrelsen har fastlagt efter drøftelser med Kulturarvsstyrelsen og Københavns Kommune.

"Kasernen" udgør i alt 62.000 m², og omfatter tre karakteristiske områder, der er grundlag for helhedsplanens retningslinier:

- Sydområdet med markante kasernebygninger og et åbent grønt område kan ifølge helhedsplanen tilføjes et samlet nyt etageareal på ca. 11.000 m².

- Mælkevejen, med 6 langstrakte bygninger med enkle facader, en markant struktur og særlig bevaringsværdi, skal ifølge helhedsplanen fastholdes til blandet anvendelse med hovedvægt på boliger, men med institutioner, kulturelle formål, værksteder m.v. i stueetagen. Der åbnes op for en forhøjelse af bygningerne til max. 4 etager, hvormed der kan opnås et nyt etageareal på 5-6.000 m².

- Psyak, med åben bebyggelse (bl.a. skurvogne og mindre bygninger) og grønt præg, skal ifølge helhedsplanen undergå en fortætning og hel eller delvis fornyelse. Den fremtidige anvendelse skal have hovedvægt af boliger med mulighed for indpasning af blandede formål, baseret på etagehusbebyggelser i 3-4 etager med et samlet nyt etageareal på ca. 9.000 m².

For alle tre områder i "Kasernen" gælder, at bebyggelsens omfang og udformning skal fastlægges nærmere i detailplanlægningen og afvejes i forhold til de fredede/bevaringsværdige bygninger og beskyttelseslinien i forhold til fortidsmindet. I alt angiver helhedsplanen at "Kasernen" kan rumme ca. 25 – 26.000 m² nybyggeri.

Helhedsplanen fastlægger den principielle placering og udstrækning af de vigtigste grønne områder: voldanlægget og de eksisterende grønne områder og pladsdannelser i den bymæssige del. Detailplanlægningen skal nærmere fastlægge rammerne for indretning af udearealerne.

Ifølge helhedsplanen skal detailplanlægningen nærmere fastlægge placering og udformning af i alt ca. 17 indgange til området samt et internt færdselsnet alene med stier og gangstrøg med kørselsmulighed for redningskøretøjer m.v. Herved skal samspillet med det øvrige København og forbindelserne mellem Christiania og omgivelserne forbedres.

Ifølge helhedsplanen skal der udlægges arealer til dækning af områdets parkeringsbehov, idet muligheden for indpasning i konstruktion kan indgå i detailplanlægningen. Ved knækket på Prinsessegade skal etableres en ankomst- og vendemulighed med bl.a. bus- og taxaholdepladser.

Nyt lovforslag

Forsvarsministeriet har den 12. marts 2004 fremsendt udkast til forslag til "Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet" i høring hos Københavns Kommune med frist for udtalelse fredag den 26. marts 2004. Lovforslaget tænkes fremsat i indeværende folketingssamling.

Desuden indebærer lovforslaget, at lovgivningens almindelige regler fremover også vil gælde på Christiania.

Bygninger, der er lovlige efter det nugældende administrationsgr undlag, vedbliver som hovedregel med at være lovlige. Normalisering af lovgivningen forventes dermed alene at medføre myndighedskrav vedrørende brandsikring og bygningernes sundhedsmæssige forhold.

Lovforslaget giver hjemmel til at opsige rammeaftalen og dermed den kollektive brugsret og øvrige brugsrettigheder. Opsigelsen ventes indgivet den 1. juli 2004 med ophør af den kollektive ordning pr. 1. januar 2006.

Det foreslås, at beboerne skal anmelde deres forventede brugsrettigheder til bygninger eller arealer til Forsvarsministeriet senest den 1. januar 2005, hvorefter Forsvarsministeren meddeler accept eller afslag. Anmeldelserne skal skabe grundlag for etablering af et system med midlertidige, individuelle tilladelser, der ventes at ophøre i takt med overgangen til andre ejerformer eller bygningens ombygning eller nedrivning.

Lovforslaget opdeler området i tre delområder i overensstemmelse med helhedsplanen:

- "Voldene", der skal retableres som et samlet rekreativt, landskabeligt område under hensyntagen til fortidsmindets historiske udformning.

- "Fabrikken", i og mellem de sydligste tre bastioner, der skal opretholdes og udvikles som boligområde med en stadig tilpasning under hensyn til fortidsmindet i sin helhed.

- "Kasernen", den tætte bymæssige del, der skal udvikles som et blandet bolig- og erhvervsområde gennem istandsættelse og ombygning, nedrivning og nybyggeri samt forbedring af friarealer under hensyntagen til områdets særlige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.

De nærmere rammer for denne udvikling skal fastlægges i en ny lokalplan for området, som gennemføres efter planlovgivningens regler herom, d.v.s. af Københavns Kommune.

Lovforslaget giver hjemmel til at afhænde Christianiaområdet og herunder tage sociale og kulturelle hensyn, f.eks. ved at afhænde boliger til almene boligorganisationer m.h.p. omdannelse til almene boliger.

Loven giver hjemmel til at oprette Christianiaudvikling som en statsinstitution ledet af en bestyrelse, der skal varetage forvaltningen af området i omdannelsesperioden. Bestyrelsen kan omfatte repræsentanter fra statslige myndigheder samt eksterne medlemmer. Christianiaudvikling skal varetage administrationen i forhold til beboerne i overgangsperioden, forestå retablering af fæstningsanlægget og afhændelsen af området samt bidrage til grundlaget for den nye lokalplan. Institutionens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Loven ventes at træde i kraft den 15. juni 2004.

Økonomi

Staten forventer følgende økonomiske konsekvenser i perioden 2006 – 2010:

Provenu fra ejendomssalg: (+) 105 – 200 mio.kr.

Provenu fra salg af byggeret: (+) 55 – 70 mio.kr.

Opretning af fæstningsarealet: (-) 50 mio.kr.

Særlig bygningsrenovering m.v: (-) 120 mio.kr.

Nettoprovenu: - 10 - +100 mio.kr.

For kasernebygningerne vurderes et markedsmæssigt prisniveau på 3 –5.000 kr./m² etageareal, og for det selvbyggede bygningsareal er forudsat en pris svarende til byggeretten, d.v.s. 2.700 kr./m² etageareal.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at eventuelle offentlige udgiftskonsekvenser f.eks. via generelle støtteordninger eller garantistillelse, forudsættes drøftet nærmere mellem staten og Københavns Kommune, når et evt. behov er klarlagt.

Det forudsættes, at der fremover vil blive tale om en øget lejebetaling, idet niveauet bestemmes af ejendommens salgspris, de fremtidige ejerformer samt niveauet for opretnings- og moderniseringsindsatsen. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget betaler voksne beboere aktuelt ca. 1.600 kr. pr. måned, hvoraf kun ca. 250 kr. anvendes til ejendomsskat, vedligeholdelse og administration.

Der vurderes at være et betydeligt renoveringsbehov af bl.a. kasernebygningerne, idet investeringsbehovet ved fuld modernisering skønnes til 15-17.000 kr./m² og ved opretning alene 6-8.000 kr./m². Niveauet for modernisering af lejebygninger ventes at afhænge af valget af fremtidige ejerformer, idet en markedsbaseret udvikling ventes at medføre fuld modernisering og et leje-/boligudgiftsniveau på 950 – 1.200 kr./m² årligt. Tilsvarende ventes en udvikling baseret på de nuværende beboere at indebære en opretning på et lavere niveau og et leje-/boligudgiftsniveau på 400 – 700 kr./m² årligt før skat og individuel boligstøtte.

Bemærkninger til lovforslaget

Økonomiforvaltningen foreslår, at Borgerrepræsentationen fremsender det i bilag 4 vedlagte udkast til svarbrev vedr. høring om forslag til "Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet".

Høringssvaret er bl.a. udarbejdet på baggrund af de 13 punkter, "Rammer for fornyelse af Christiania", som overborgmesteren lagde til grund for de orienterende drøftelser med finansministeren forud for regeringens offentliggørelse af helhedsplan, handlingsplan og lovforslag for Christianias udvikling (Bilag 5).

ØKONOMI

Det fremgår af bemærkningerne til lovteksten, at lovforslagets kommunaløkonomiske konsekvenser skal drøftes med Københavns Kommune. På nuværende tidspunkt, hvor valg af ejerfor mer m.v. ikke er fastlagt, er det vanskeligt at vurdere de økonomiske konsekvenser for kommunen.

Det er dog en kendsgerning, at Københavns Kommune som konsekvens af dette lovforslag kan forventede øgede udgifter på det social- og sundhedsmæssige område, bl.a. til boligstøtte.

Hertil kommer de kommunaløkonomiske konsekvenser især med hensyn til planopgaver samt byfornyelses- og lovliggørelsesindsatsen i forhold til bygninger, tekniske infrastruktur og omgivelser, også for så vidt angår de grønne områder af voldanlægget.

MILJØVURDERING

En egentlig miljøvurdering af lovforslagets konsekvenser er vanskelig, idet de konkrete tiltag på Christianiaområdet ikke fastlægges med det foreliggende materiale.

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

Svarbrevet er udarbejdet på baggrund af deltagelse i Christianiaudvalgets arbejde samt drøftelser med bl.a. en idégruppe med forskellige københavnere og "Christianiakyndige", Foreningen "Christianias naboer", møder med repræsentanter fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen, samt debatten i medier m.m.

BILAG

1. "Helhedsplan for Christianiaområdet", Christianiaudvalget, marts 2004

2. "Christianiaområdets fremtid – helhedsplan og handlingsplan", Christianiaudvalget, marts 2004

3. "Udkast: Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet" Forsvarsministeriet, 12. marts 2004

4. Udkast til svarbrev for høring om forslag til "Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet".

5. "Rammer for fornyelse af Christiania" af 25.02.2004.

Erik Jacobsen

/Paul Sax Møller

Til top