Mødedato: 25.01.2007, kl. 17:30

Højhuse i København. Strategi for byens profil - oplæg til debat

Højhuse i København. Strategi for byens profil - oplæg til debat

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 25. januar 2007

 

Nr. 3             BR 20/07. Højhuse i København. Strategi for byens profil - oplæg til debat

Indstilling om,

at debatoplægget Højhuse i København sendes i høring,

at høringsperioden er 14. februar -20. april 2007,

at der foretages redaktionelle ændringer i debatoplæggets billedtekster, så det understreges, at der er tale om visualiseringer og ikke om besluttede projekter, samt

at der med debatoplægget kan udsendes mindretalsudtalelser jf. proceduren for lokalplanforslag.

(Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)

 

 

 

Venstre stillede følgende ændringsforslag:

"at eventuelt kommende højhuse i København placeres uden for middelalderbyen."

 

 

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:

"at eventuelt k ommende højhuse i København placeres uden for voldene."

 

 

Det af Venstre stillede ændringsforslag blev forkastet med 28 stemmer imod 16.

 

For stemte: C, Wallait Khan (løsgænger), V, Finn Rudaizky (løsgænger) og Ø.

Imod stemte: A, B, F og O.

 

 

Det af Enhedslisten stillede ændringsforslag blev forkastet med 30 stemmer imod 13.

 

For stemte: F, Finn Rudaizky (løsgænger) og Ø.

Imod stemte: A, B, C, O, Wallait Khan (løsgænger) og V.

 

 

Indstillingen blev herefter godkendt uden afstemning.

 

 

Der blev fastsat frist for medlemmerne til at afgive bemærkninger til mandag den 29. januar 2007 kl. 12.00.

 

 

Til top