Mødedato: 25.01.2007, kl. 17:30

Medlemsforslag om opfordring til indenrigs- og sundhedsministeren om boligpolitik

Medlemsforslag om opfordring til indenrigs- og sundhedsministeren om boligpolitik

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 25. januar 2007

 

Nr. 15           BR 38/07. Medlemsforslag om opfordring til indenrigs- og sundhedsministeren om boligpolitik

 

 

(Stillet af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre)

Det foreslås ,

at overborgmesteren, på vegne af Borgerrepræsentationen, opfordrer indenrigs- og sundhedsministeren til at tilvejebringe det lovmæssige grundlag for den nødvendige, og af Borgerrepræsentationen vedtagne, boligpolitik i København samt til at udvide kommunens frirum til at føre en boligpolitik, som sikrer muligheder for mellemindkomstgruppen af fx sygeplejersker, pædagoger, hjemmehjælpere og politibetjente på det københavnske boligmarked. Målet er at opnå en for København acceptabel ramme for boligpolitiske initiativer, der respekterer Københavns særlige politiske, erhvervsmæssige og sociale virkelighed.

 

 

 

Venstre stillede følgende ændringsforslag:

 

1.

"at Borgerrepræsentationen opfordrer regeringen til at liberalisere andelsboligmarkedet, således at folk får frit valg af ejerform."

 

2.

"at Borgerrepræsentationen opfordrer regeringen til at fremme bestræbelserne på at sælge almene boliger."

 

 

Det af Venstre stillede ændringsforslag nr. 1 blev forkastet med 33 stemmer imod 10. 1 undlod.

 

For stemte: C, Wallait Khan (løsgænger) og V.

Imod stemte: A, B, F, O, Winnie Berndtson (løsgænger) og Ø.

Følgende undlod at stemme: Finn Rudaizky (løsgænger).

 

 

Det af Venstre stillede ændringsforslag nr. 2 blev forkastet med 33 stemmer imod 10. 1 undlod.

 

For stemte: C, Wallait Khan (løsgænger) og V.

Imod stemte: A, B, F, O, Winnie Berndtson (løsgænger) og Ø.

Følgende undlod at stemme: Finn Rudaizky (løsgænger).

 

 

Medlemsforslaget blev herefter godkendt med 30 stemmer imod 13. 1 undlod.

 

For stemte: A, B, F og Ø.

Imod stemte: C, O, V, Winnie Berndtson (løsgænger) og Finn Rudaizky (løsgænger).

Følgende undlod at stemme: Wallait Khan (løsgænger).

 

 

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

"Vi finder ikke, at det er Folketingets opgave at indfri Ritt Bjerregaards valgløfter. Loven er uændret i forhold til, da overborgmester Ritt Bjerregaard fremsatte 5 x 5-planen."

 

 

 

Til top