Mødedato: 25.01.2007, kl. 17:30

Trafiksikkerhedsplan - projekter 2007 og 2008

Se alle bilag

Trafiksikkerhedsplan - projekter 2007 og 2008

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 25. januar 2007

 

 

BR 26/07

Trafiksikkerhedsplan - projekter 2007 og 2008

Trafiksikkerhedsplan - projekter 2007 og 2008

 

 

Indstilling om,

at                         der gives en anlægsbevilling på netto 1,7 mio. kr. i 2007 til finansiering af projektudvikling af fire trafiksikke rhedsprojekter; jf. Trafiksikkerhedsplan 2007-2012, finansieret af Vej og Parks anlægsramme (konto 2.28.23.3 Standardforbedringer af færdselsarealer), samt

at                         projektudviklingen opstartes ved at udbyde rådgiverydelsen i EU udbud.

 

Det forudsættes, at evt. merudgifter som følge af sagen finansieres indenfor Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

                                                                                       (Teknik- og Miljøudvalget)

 

 

 

 

 

 

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at  der gives en anlægsbevilling på netto 1,7 mio. kr. i 2007 til finansiering af projektudvikling af fire trafiksikkerhedsprojekter; jf. Trafiksikkerhedsplan 2007-2012, finansieret af Vej og Parks anlægsramme (konto 2.28.23.3 Standardforbedringer af færdselsarealer) og

at projektudviklingen opstartes ved at udbyde rådgiverydelsen i EU udbud.

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2006

Anbefalet

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagn til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet Økonomiudvalget forudsætter, at evt. merudgifter som følge af sagen finansieres indenfor Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme."

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. januar 2007

Anbefalet

 

 

 

RESUME

Med baggrund i uheldsrapporten fra 2005 foreslår forvaltningen, at projektudviklingen for følgende fire trafiksikkerhedsprojekter opstartes:

  • Krydset Gyldenløvesgade/Farimagsgade
  • Krydset Vigerslevvej/Folehaven
  • Krydset HC Andersens Boulevard/Jarmers Plads
  • Strækningen Gammel Kongevej mellem Vodroffsvej og Vester Farimagersgade

 

Rådgiverydelsen udbydes i EU udbud. Projektforslagene vil efterfølgende blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen for godkendelse og frigivelse af anlægsmidler.

 

Det forventes, at projekterne vil nedsætte antallet af uheld og dermed blandt andet resultere i en besparelse i person- og materialerelateret omkostninger.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

På landsplan arbejdes der på at reducere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne med 40% inden udgangen af 2012.

Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns Politi udarbejdet "Trafiksikkerhedsplan for København" i 2001. I planen beskrives de trafiksikkerhedsmæssige målsætninger og planlagte indsatser på kommunens vejnet for perioden 2001-2012. Trafiksikkerhedsplanen blev godkendt i Bygge- og Teknikudvalget den 30. maj 2001 (BTU252/2001).

Forvaltningern udarbejder årligt en uheldsrapport, der indeholder uheldsstatistik og en udpegning af sorte pletter og strækninger i kommunen.

 

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Med baggrund i uheldsrapporten for 2005 forslår forvaltningen, at følgende fire trafiksikkerhedsprojekter udføres:

2007

  • Krydset Gyldenløvesgade/Farimagsgade
  • KrydsetVigerslevvej/Folehaven

2008

  • Krydset HC Andersens Boulevard/Jarmers Plads
  • Strækningen Gammel Kongevej mellem Vodroffsvej og Vester Farimagersgade

 

Gyldenløvesgade/Farimagsgade:

Krydset, der er placeret på det overordnede vejnet, er et af kommunens meget trafikbelastede punkter. Udformningen er asymmetrisk, og kan virke uoverskuelig for trafikanterne.

Krydset er et af de mest uheldsbelastede i kommunen. Der sker i gennemsnit 8 uheld om året i krydset, heraf er ca. 4 med personskade.

Der sker flere uheld med venstresvingende biltrafik, en del uheld med krydsende trafikanter samt uheld med cyklister i lokalkørebanen i HC Andersens Boulevard.

 

Vigerslevvej/Folehaven:

Krydset, der er placeret på det overordnede vejnet, er et af kommunens meget trafikbelastede punkter.

Krydset er udpeget af både Vejdirektoratet og Københavns Kommune som en sort plet. I gennemsnit sker der 9 uheld om året i krydset, heraf ca. 3 personskadeuheld. I den 5-årige periode 2001-2005 er der registreret 43 uheld, heraf 14 personskadeuheld og 29 materielskadeuheld. Disse uheld resulterede i 1 dræbt, 12 alvorlige og 10 lettere tilskadekomne.

Der sker især mange uheld med de venstresvingende biler, der kører i to rækker fra Holbækmotorvejen mod Vigerslevvej. Herudover sker der mange uheld med højresvingende biler, der påkører cyklister.

Da Vejdirektoratet er vejmyndighed for dele af krydset vil projektet bliver uarbejdet i samarbejde med Vejdirektoratet. En mulig deling af anlægsudgifterne ved ombygning af krydset vil ligeledes blive drøftet med Vejdirektoratet.

 

HC Andersens Boulevard/Jarmers Plads:

Krydset, der er placeret på det overordnede vejnet, er et af kommunens meget trafikbelastede punkter.

Krydset er et af de mest uheldsbelastede i Københavns Kommune. I gennemsnit sker der 12 uheld om året, heraf ca. 2,5 personskadeuheld.

Uheldsbilledet er meget blandet. Der sker uheld med venstresvingende biltrafik, uheld med krydsende trafik og bagende-kollisioner i krydset.

 

Gammel Kongevej:

Strækningen på Gammel Kongevej mellem Vodroffsvej og Vester Farimagsgade har et meget bredt og udefineret vejprofil.

I den 5-årige periode mellem 2001 og 2005 er der på strækningen (krydset "Ved Vesterport" undtaget) registreret 52 uheld med 6 alvorlige og 14 lettere tilskadekomne. Langt de fleste af uheldene er registreret i de mange kryds.

Det er specielt de lette trafikanter, fodgængere, cyklister og knallertkørere, der kommer til skade.

 

Rådgivningen til projektudvikling og projektering planlægges udbudt i EU udbud. Det forventes, at forvaltningen har underskrevet kontrakt med rådgiver omkring projketudvikling og projektering i marts 2007. Herefter udarbejder rådgiveren projektforslag for de fire projekter. Projektforslagene vil løbende blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til beslutning og frigivelse af anlægsmidler. Efter politisk beslutning detailprojekteres og udbydes de enkelte projekter. Det forventes, at trafiksikkerhedsprojekterne kan anlægges i 2007 og 2008.

 

Der kan blive behov for nedlæggelse af parkeringspladser i forbindelse med etablering af trafiksikkerhedsprojekterne. Behovet og nærmere beskrivelse af de økonomiske konsekvenser vil blive forelagt udvalget i forbindelse med godkendelse af trafiksikkerhedsprojekterne.

 

Økonomi

De foreslåede projekter er vurderet til at koste i alt 12,4 mio. kr. som fordeler sig på følgende hovedposter:

 

2007:

Krydset Gyldenløvesgade - Farimagsgade  4,2 mio. kr.

Krydset Vigerslevs Allé - Folehaven                                1,1 mio. kr.

2008:

Krydset HC Andersens Boulevard - Jarmers Plads          2,0 mio. kr.

Gammel Kongevej                                                           1,9 mio. kr.

 

Uforudseelige udgifter                                                      1,5 mio. kr

Projektudvikling, projektering og projektledelse               1,7 mio. kr.

I alt                                                                               12,4 mio. kr.

 

Der er på Vej og Parks investeringsplan afsat 5,2 mio. kr. i 2007 og 5,2 mio. kr. i 2008 til Trafiksikkerhedplanen. De resterende midler 2,0 mio. kr., vil forvaltningen foreslå, tages fra de reserverede midler til Amager Trafikplan.

 

Trafiksikkerhedsplan - 2007                      5,2 mio. kr.

Trafiksikkerhedsplan - 2008                      5,2 mio. kr.

Trafikplan Amager 2007                                                  2,0 mio. kr.

I alt                                                                               12,4 mio. kr.

 

Forvaltningen foreslår derfor, at der gives en anlægsbevilling på 1,7 mio. kr. på Vej & Parks anlægsramme (konto 2.28.23.3 Standardforbedringer af færdselsarealer) til projektudvikling i 2007.

 

Miljøvurdering

Indstillingen er miljøvurderet, da sagstypen er omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste.

 

Der vil i forbindelse med detailprojekteringen blive gennemført miljøvurdering i henhold til Vej & Parks miljøcheckliste for anlægsprojekter og for inventar samt målsætninger i Københavns Kommunes miljømæssige retningslinier for bygge- og anlægsarbejder indeholdt i pjecen "Miljø i byggeri og anlæg".

 

Alle for et anlægsprojekt relevante minimumskrav og anbefalinger vil blive opflydt.

 

Høring

Projektforslagene vil blive sendt til høring hos Københavns Politi.

 

Andre konsekvenser

Det forventes at projekterne vil nedsætte antallet af uheld og dermed forventes en besparelse i person- og materialerelateret omkostninger samt velfærdstab. En konkret beregning vil blive forlagt de politiske udvalg og Borgerrepræsentationen sammen med projektforslagene.

 

Bilag vedlagt

1. Trafiksikkerhedsprojekter 2007-2008

2. Liste med prioritering af trafiksikkerhedsprojekter.

 

 

Ole Bach

 

Til top