Indførelse af ny 10. klasse struktur

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 25. januar 2001

Indførelse af ny 10. klasse struktur

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget indstiller til Borgerrepræsentationen,

at den ny 10. klasse struktur iværksættes i flere faser startende ved år 2001/2002,

at der tilbydes et 10. klassemiljø i Jemtelandsgade i ungdomsskolens regi

I bemærkningerne til lovændring af Folkeskoleloven af 2. juni 1999 fremgår det, at både de offentlige og private skoler har udviklet 10. klassetilbud, som appellerer til en meget bred gruppe af unge, også til de unge som uden problemer ville kunne påbegynde en ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse. I bemærkningerne fremføres det, at denne udvikling i 10. klasse har givet regeringen lejlighed til at overveje, om dette skoleår har den profil og det indhold, som set i sammenhæng med ungdomsuddannelserne opfylder de unges og samfundets behov for kvalifikationer både på kort og lang sigt. 10. klasse skal således ses som et supplement i overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne og skal målrettes mod disse. På baggrund af dette nedsatte direk-tionen en arbejdsgruppe i februar 2000, hvis opgave var at skitsere forskellige modeller, hvori indholdsmæssige, planlægningsmæ ;ssige og økonomiske aspekter indgik. Arbejdsgruppen har på baggrund af møder med bydelene og de faglige organisationer samt indhentning af svar fra Undervisningsministeriet på juridiske problemstillinger udarbejdet en redegørelse.

I redegørelsen arbejdes der med tre modeller:

• 10. klassemiljø i folkeskolen
• Samarbejdende 10. klasser i folkeskolen
• 10. klassemiljø i ungdomsskolen

Ved 10. klassemiljø i folkeskolen forstås tre - fem linier samlet på en eksisterende skole. Ved samarbejdende 10. klasse forstås 10. klasselinier på flere folkeskoler, som samarbejder vedr. tilbuds- og valgfag. Ved 10. klassemiljø i ungdomsskolen forstås to-tre linier med en særlig pædagogisk profil i henhold til bekendtgørelse om 10. klasse i ungdomsskolen.

Redegørelsens konklusioner er,

• at der er enighed om at fastholde København som et fælles 10. klassedistrikt
• at der peges på en løsning dels med 10. klassemiljøer på eksisterende skoler, dels med samarbejdsmodeller, hvor 2-3 skoler er involveret i hver model. I de foreslåede fremtidige placeringer af 10. klasse i kommunen er der taget højde for en stigning i prognosen vedr. elevtilgang
• at evt. kapacitetsproblemer søges løst ved, at alle skolerne skal søge om at undlade at komme med et tilbud om oprettelse af 10. klasse
• at 10. klassemiljøet i ungdomsskolens regi tilbydes som et alternativ og et supplement, der kan tiltrække en særlig målgruppe f.eks. unge bogligt svage

På baggrund af ovenstående er der foretaget en høringsrunde, som har resulteret i svar fra 22 folkeskoler, 1 bydel og Ungdomsskolens bestyrelse.

I Københavns Kommune vælger ca. 50-55 % af en 9. klasseårgang at gå i 10. klasse. Såvel forløbsundersøgelsen af 1998 og undersøgelserne omkring brobygning viser, at eleverne bruger 10. skoleår som et modningsår, et fagligt opkvalificeringsår samt et forberedelsesår inden endeligt valg af ungdomsuddannelse. Med det nuværende elevgrundlag (1.804 elever) er der i skoleåret 2000/01 oprettet 35 10. klasser på 25 skoler med forskellige profiler og forskelligt tematisk indhold. Timetildelingen er 1,55 pr. elev.

Kommunen har de senere år fungeret som ét skoledistrikt med hensyn til 10. klasse. 9. klasseelever fra alle skoler kan frit vælge mellem samtlige tilbud, uafhængigt af distrikt og bydel. Ordningen har fungeret i snart 10 år med det resultat, at eleverne er blevet mere mobile og vælger efter indhold og interesse frem for geografi og tidligere tilhørsforhold.

Koordineringen af tilbudene og klassedannelsen foretages af Skole- og Ungdomsvejledningen. Ved samarbejdsmøder i distrikterne i efteråret sikres et varieret udbud af 10. klasselinier. Selve dannelsen af 10. klasserne foregår primo marts, hvor Skole og Ungdomsvejledningen ud fra de indkomne elevønsker fordeler eleverne. Det overordnede mål ved denne form for klassedannelse er, at flest mulige elever får opfyldt deres ønsker om optagelse i en bestemt 10. klasse. Kun ganske få elevønsker kan ikke efterkommes.

Ændring af Folkeskoleloven af 2. juni 1999 med ikrafttræden august 2000 indebærer, at den hidtidige 10. klasse-ordning i Københavns Kommune skal justeres. Skoleåret 2000/2001 bliver af Undervisningsministeriet betragtet som et overgangsår. Lovændringen vil for 10. klasse betyde, at:

• elevens uddannelsesplan skal danne baggrund for indholdet i 10. klasse
• der i langt højere grad skal anvendes semesterordning og holddannelse
• eleverne skal have mulighed for at arbejde selvstændigt på skolen
• alle elever skal have 14 obligatoriske lektioner i dansk, matematik og engelsk
• eleverne skal tilbydes 9 tilbudsfag (såfremt én elev ønsker et fag, skal det oprettes)
• tilbudsfag og valgfag skal sammen med klassens tid udgøre de resterende 14 (15) timer om ugen.

I henhold til bekendtgørelse om ungdomsskolen kan ungdomsskolen tilbyde 10. klasse. Udgangspunkt for planlægning af indhold skal tages i den enkelte elevs uddannelsesplan. Tilbudet skal omfatte:

• de 14 obligatoriske timer i dansk, matematik og engelsk
• tilpasning af uddannelsesplanen i forhold til ønske om ungdomsuddannelse
• udførelse af en obligatorisk selvvalgt opgave

Ungdomsskolen skal ikke tilbyde tilbudsfag, hvorved den adskiller sig fra folkeskolen.

Høringssvarene tilkendegiver overordnet, at 10. klasse bør forblive i folkeskoleregi. De indkomne høringssvar peger i forhold til de foreslåede modeller på følgende:

Hovedparten af svarene udtaler sig positivt om 10. klassemiljøer i folkeskolen under forudsætning af, at man i forbindelse med etableringen sikrer, at der til klassetrinnet indrettes en selvstændig fysisk enhed, som vil være med til at styrke de sociale relationer. Høringssvarene udtrykker, at dette ikke bør ske på bekostning af skolens øvrige ressourcetildeling. I øvrigt hilses redegørelsens bemærkninger vedrørende anlægsudgifter velkommne.

I forbindelse med forslaget om at etablere 10. klasse miljø i Ungdomsskolen, peger høringssvarene på, at ungdomsskolens tilbud skal ses som et supplement til en bestemt gruppe unge.

Modellen med de samarbejdende skoler møder en del modstand, men betragtes som en brugbar overgangsform til etablering af 10. klasse miljøer ud i fremtiden. Den største skepsis udtrykkes i, at eleverne let kan forsvinde på skolevejen, at der kan opstå problemer mht. ansvar mellem skolebestyrelser og i forhold til ordensregler. Den rent praktiske planlægning vil endvidere kræve stor fleksibilitet mellem skolerne.

Høringsrunden understøtter således Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens forslag med de tre modeller.

Generelt nævner skolerne dog, at man må påtænke at afsætte ekstra ressourcer til f.eks. samarbejdet skolerne imellem og til opbygningen af 10. klassemiljøer.

Forvaltningen vil tage initiativ til at nedsætte en projektorganisation med repræsentanter for relevante parter, herunder fra bydelsadministrationerne og de faglige organisationer.

Der kan forventes mellem 850 og 900 elever i 10. klasse.

Amager Fælled Skole 2-3 linier 70 elever

Alsgades Skole 5 linier 120 elever

Overbygningsskolen 5 linier 120 elever

Jemtelandsgade ca. 2 - 3 linier 60 elever

Samarbejdende skoler: 20-22 linier 480 elever

På Indre Nørrebro planlægges der med tre tilbud på Stevnsgades Skole samt et tilbud fra Hellig Kors Skole og Sjællandsgade Skole.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er usikker på, at det fornødne elevgrundlag til oprettelse af 5 klasser er til stede, hvorfor det anbefales, at bydelen på Indre Nørrebro reviderer deres tilbud således, at der i givet fald kun oprettes en linie på hver af de 3 skoler. Dette skal endvidere ses i sammenhæng med, at man på HGO (beliggenhed ca. 750 m fra Stevnsgades Skole) har et tilbud med 5 linier.

Det anbefales at udskyde beslutning om 10. klasse miljø på Byhøjskolen. Der etableres således ikke 10. klassemiljø i forbindelse med fase 1 på Byhøjskolen

På baggrund af implementeringen af fase 1 udvides ordningen ekstra med Amager Fælled Skole og evt. Byhøjskolen. Der vil herefter være 960 elever.

Ordningen udvides med Kildevældsskolen og Nordvest og vil herefter omfatte 1.030 elever.

I forbindelse med oprettelse af 10. klassemiljø på Kildevældsskolen, er dette betinget af, at Skole- og Ungdomsvejledningen flyttes til nye lokaler og således giver plads til miljøet. Det vil ikke indfluere på de allerede planlagte ombygninger på skolen.

Oprettelsen af 10. klassemiljøet på Kildevældsskolen er foreslået som et alternativ til 10. Øbro.

I forhold til et fremskrevet elevtal, vil der være behov for 4 – 5 linier på hele Østerbro på dette tidspunkt.

I høringsmaterialet er der forslag om indretning af 10. klassemiljø i Kursus for Udlændinge, Hindegade, på i alt 6 klasser. Eleverne fra 4 klasser i K.F.U. skulle ifølge forslaget integreres i de øvrige eksisterende 10. klassemiljøer og dermed skabe plads til 4 linier med forskelligt tema. Ændringen ville således ikke medføre en kapacitetsforøgelse, men en spredning af 10. klassemiljøerne.

I ungdomsskolens høringssvar anmoder bestyrelsen om en revurdering af ovenstående forslag, idet man ikke mener, det vil være muligt at integrere sent ankomne unge indvandrere og flygtninge, typisk uden kendskab til dansk sprog og kultur, i de øvrige 10. klassemiljøer i København.

Det må forventes, at det bliver nødvendigt med en forøgelse af timetildelingen i de kommende år. Dette er begrundet i bekendtgørelsens bestemmelser om obligatoriske fag, tilbudsfag og holddeling.

I timefordelingsmodellen for folkeskolen indgår ikke 10. klassetrin. På dette klassetrin er budgettet fastlagt ud fra en faktor på 1,55 lektion pr. elev. Fordelingen til skolerne i skoleåret 2000/2001 er principielt sket med denne faktor pr. elev, idet der er en højere faktor for specialklasser (2,00 lektion pr. elev). Den nye bekendtgørelse stiller øgede krav vedrørende obligatoriske fag og tilbudsfag. Dette vil alt andet lige indebære et forøget ressourceforbrug opgjort pr. elev. Dette forudsætter, at udvidelsen gennemføres successivt, idet elevfaktoren for 2001/2002 fastsættes ud fra de budgetmæssige muligheder under hensyntagen til elevsøgningen, herunder søgningen fra andre kommuner/forsøgsbydele. Budgetforslag for 2002 vil indeholde et forslag om en forøgelse af elevfaktoren.

Det forudsættes, at driftsudgiften pr. elev er den samme i 10. klasse i folkeskolen og 10. klasse i ungdomsskolen.

I forslaget til Perspektivplanen er der taget hensyn til lokalekapaciteten. Det må forudses, at der sammen med bydelene skal tilvejebringes ca. 10-12 10. klassemiljøer /-samarbejder i startfasen. Endvidere må det forudses, at antallet af 10. klassemiljøer / -samarbejder skal forøges til omkring 20 efter ca. 10 år.

Udgifterne til etablering af den ny 10. klasseordning i kommunen vil variere meget alt efter hvilken model, der iværksættes i de enkelte lokalområder. Udgifterne ved en model, der etableres i samarbejde med flere skoler, vil være begrænsede, idet det må forudses, at skolerne vil skulle udnytte eksisterende lokalefaciliteter, herunder faglokaler, i næsten fuldt omfang. Etableres 10. klassemiljø på en folkeskole eller uden for folkeskolens regi, vil udgifterne variere, alt efter muligheden for at etablere sig i eksisterende lokaler. Hvis det er nødvendigt med ny- eller tilbygninger, vil der blive tale om betydelige merudgifter.

Endvidere må der forudses en række udgifter på flere involverede folkeskoler til at skabe et særligt ungdomsmiljø omkring 10. klasse.

Det må tilstræbes, at den nye 10. klassestruktur gennemføres inden for eksisterende fysiske rammer og kun undtagelsesvis giver anledning til nybyggeri.

Det bemærkes, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget på sit møde den 8. november 2000 i forbindelse med behandlingen af kapitalbevilling i forlængelse af handleplanerne afsatte 1 mill. kr. til etablering af 10. klassemiljø/-samarbejder. Sagen skal forelægges Borgerrepræsentationen.

Ingen yderligere bemærkninger

Ændring af bilag til skolestyrelsesvedtægten

• Bilag 1: Redegørelse - Ny 10. klasse struktur i Københavns Kommune. År 2001 – og fremad
• Bilag 2: Sammenskrivning af høringssvar
• Bilag 3: Høringssvarene (fremlagt til gennemsyn i Borgerrepræsentationens Sekretariat)

Peter Rasmussen