Mødedato: 25.01.2001, kl. 17:30

Gårdanlæg i karreen Ingerslevsgade, Palnatokesgade, Sønder Boulevard og Bodilsgade

Gårdanlæg i karreen Ingerslevsgade, Palnatokesgade, Sønder Boulevard og Bodilsgade

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 25. januar 2001

 

BR 23/01

Gårdanlæg i karreen Ingerslevsgade, Palnatokesgade, Sønder Boulevard og Bodilsgade

Fælles gårdanlæg i karreen Ingerslevsgade, Palnatokesgade, Sønder Boulevard og Bodilsgade

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at forvaltningen offentliggør et byfornyelsesforslag og gennemførelsesprojekt for et fælles gårdanlæg, der omfatter karreen begrænset af Ingerslevsgade 168-178, Palnatokesgade 1-5, Sønder Boulevard 105-113 og Bodilsgade 2-8, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil komme med endelig indstilling om byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt

at indsigelsesfristen fastsættes til 8 uger

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2000

Anbefalet

 

Økonomiudvalgets behandling af sagen:

På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form.

 

RESUME

Formålet med forslaget er at forbedre karreens friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde.

Forslaget er udarbejdet efter ønske fra ejer- og beboerrepræsentanter i karreen.

Udgifterne til anlæggets etablering skønnes at andrage 2.500.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

De nuværende forhold i karreen fremgår af forslaget.

Gårdarealerne er adskilt fra hinanden af en boldbane, skure og tørrepladser, der beslaglægger en stor del af gårdarealerne. Gårdarealerne fremstår slidte, overvejende dårligt vedligeholdt og indrettet således, at de ikke kan betegnes som tilfredsstillende til ophold og leg.

Ifølge kommuneplanen ligger karreen i et boligområde, hvor der ved nybyggeri tillades en maksimal bebyggelsesprocent på 150 og forudsættes en friarealprocent på 40. Karreens bebyggelsesprocent er 266 og friarealprocenten 17.

Forslaget omfatter hele karreen, der består af fire 5-etages beboelsesejendomme opført i 1920. Ejendommene, der for få år siden var ejet af kommunen, ejes i dag af Andelsboligforeningen Bisp.

Ejere og beboere har - ud over gårdarealernes fysiske mangler - henvist til de sociale forhold i bebyggelsen. De har tilkendegivet, at en forbedring af ejendommenes opholdsarealer - i et nært samarbejde med andelshaverne og lejerne - vil have stor betydning for en forbedring af de samlede boligforhold i karreen.

Der er 169 boliger i karreen og 2 butikslejemål m.v. Det samlede gårdareal er ca. 2.000 m2.

Pr. 1. januar 2000 var der 276 beboere i karreen, heraf 26 under 15 år, 17 over 67 år, medens 233 var i gruppen 15-66 år.

Forhandlinger

Repræsentanter fra karreen har rettet henvendelse til Gårdrydningskontoret med anmodning om, at der gennemføres en forbedring af karreens friarealer.

I anledning heraf har der været holdt møde med ejer- og beboerrepræsentanter, hvor der blev givet en orientering om byfornyelseslovens regler om gårdanlæg m.v. På mødet blev det aftalt, at udarbejdelsen af forslaget til forbedring af karreens gårdarealer skulle ske på grundlag af et bredt informations- og beboersamarbejde.

Det blev besluttet at nedsætte et større gårdudvalg bestående af andelshavere og lejere, og at holde alle møder om aftenen. Foreningen skulle endvidere - ud over Gårdrydningskontorets sædvanlige informationsarbejde - støtte kontakten til de øvrige beboere og informere om forslaget under udarbejdelsen.

Der er herefter på det aftalte grundlag i samarbejde med gårdudvalget udarbejdet et forslag, der er tiltrådt af gårdudvalget.

Forslaget

Karreens gårdarealer foreslås indrettet som fælles gårdanlæg efter de retningslinier, der fremgår af forslaget.

Forslagets gennemførelse har en række væsentlige positive miljømæssige konsekvenser. Der er blandt andet indarbejdet en række byøkologiske elementer i gennemførelsesprojektet.

Der pålægges karreens ejendomme servitutter, som bl.a. omfatter bestemmelser om den fremtidige vedligeholdelse af anlægget.

Miljøvurdering

Forslaget forventes først og fremmest at forbedre beboernes psykiske og fysiske sundhed samt deres livskvalitet. Det drejer sig om større oplevelses-, udfoldelses- og kontaktmuligheder i det nære boligmiljø for såvel børn som voksne.

Forslaget medfører endvidere bedre luftkvalitet i gården, idet der sker en væsentlig forøgelse af den grønne beplantning i gårdrummet. Beplantningen sammensættes endvidere varieret, så den - ud over det syns- og duftmæssige aspekt - er med til at øge bybørns og voksnes naturkendskab.

Der sker herudover en væsentlig reduktion i udledningen af overfladevand til kloaksystemet. Plante-, grus- og græsfladerne sikrer, at en stor del af regnvandet nedsiver lokalt og dermed kommer grundvandet til gode. Vandet fra flisebelægningen opsamles i render og i et bassin i gården, hvorfra det føres dels til nedsivning, dels fordamper.

Forslagets gennemførelse medfører også en reduktion af jordforureningen, idet overfladejorden - der forventes at være lettere forurenet - køres til deponering eller rensning, hvilket også mindsker risikoen for grundvandsforurening.

Den nye flisebelægning lægges i bærelag af genbrugsmaterialer, og til opbygning af bedene benyttes kompostmuld.

Byggematerialer, der efter endt levetid kun kan bortskaffes ved deponering, fravælges.

Eksisterende træer, som det er nødvendigt at fælde, genbruges som legeredskaber.

Ved valg af beplantningen tages der hensyn til, at den skal kunne udvikle sig flot uden brug af sprøjtemidler.

Der afsættes plads i gården til opsamling af organisk affald, papir, restaffald og storaffald, i hvilken forbindelse tømningshyppigheden for dagrenovation samtidig reduceres fra tre til to gange ugentlig.

Endelig medfører forslagets gennemførelse en nedgang i el-forbruget, idet der opsættes gårdbelysningsarmaturer, hvori der kan monteres energisparepærer.

Økonomi

Forslaget udføres i henhold til byfornyelseslovens bestemmelser herom, og det er forudsat, at anlægsarbejderne udføres inden for de rammebeløb, som er fastsat i medfør af loven.

Anlægsarbejdet vil på sædvanlig måde blive udbudt i licitation i henhold til By- og Boligministeriets regler.

Det samlede tilskud i sagen skønnes at udgøre 2.500.000 kr. der betales af stat og kommune med hver 50%. Tilskuddet anvises af det rådighedsbeløb, Borgerrepræsentationen har afsat til gårdrydninger på budgettet for 2000 (konto 00.25.15.3*), samt af de forventede rådighedsbeløb på budgettet for de følgende år til samme formål.

Ejerne afholder driftsudgifterne ved det fremtidige anlæg.

Høring

Forslaget udsendes i offentlig høring med en indsigelsesfrist på 8 uger.

BILAG VEDLAGT

Forslag til fælles gårdanlæg

Ole Sperling

Til top