Nye indikatorer for mål i strategi og handleplan for antiradikalisering

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til forslag om nye indikatorer i strategi og handleplan for antiradikalisering.

Indstilling

Indstilling om,

1. at forslag til nye indikatorer for mål i strategi og handleplan for antiradikalisering om færre radikaliserede og radikaliseringstruede københavnere godkendes, samt at de to tilhørende mål samles til ét mål.

(Økonomiudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget)

Problemstilling

Borgerrepræsentationen behandlede den 22. juni 2016 forslag til Københavns Kommunes strategi og handleplan for antiradikalisering. Den samlede strategi og handleplan blev godkendt men med et forbehold angående den indikator, som to af de overordnede mål i strategien anvendte. Det drejer sig om de mål, der handler om 1) at reducere antallet af radikaliserede københavnere og 2) at reducere antallet af radikaliseringstruede københavnere.

Begge mål skulle som indikatorer have anvendt antallet af bekymringshenvendelser om radikalisering, som kommunen modtager samt antallet af igangsatte sagsforløb, hvor bekymringen blev bekræftet.

Borgerrepræsentationen pålagde ved beslutningen d. 22. juni 2016 forvaltningerne at vende tilbage med et forslag til nye indikatorer for de to mål.

Løsning

På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning d. 22. juni fremlægger forvaltningerne hermed forslag til alternative indikatorer, der kan bruges som opfølgning på målene i antiradikaliseringsstrategien om færre radikaliserede og radikaliseringstruede københavnere. I samme forbindelse foreslår forvaltningerne, at de to mål samles til ét mål, da dette metodisk giver bedst mening, når målene anvender samme indikatorer.

Proces for at finde alternative indikatorer

I forlængelse af Borgerrepræsentationens beslutning har forvaltningerne afsøgt alternative datakilder til at opgøre målene på en valid og relevant måde. Forvaltningerne har i den forbindelse været i dialog med både forskere og relevante myndigheder (Københavns Politi, PET og Styrelsen for International Rekruttering og Integration). Tilbagemeldingen har været, at København bør følge udviklingen i målene om færre radikaliserede og radikaliseringstruede københavnere ved at opgøre effekten af de indsatser, som kommunen har for disse målgrupper. Herved måles der på de elementer, som kommunen rent faktisk har mulighed for at påvirke, hvilket forudsættes at bidrage til indfrielse af de overordnede mål.

Ingen af de adspurgte havde kendskab til registre, undersøgelser eller databaser, der mere generelt kan vise udviklingen i antallet af radikaliserede og radikaliseringstruede borgere i København. En væsentlig del af både kommunens og politiets indsats på dette område handler netop om, at få kendskab til og opsøge de borgere, som er radikaliserede eller på vej til at blive det, så der kan iværksættes indsatser for dem.

Forslag til nye indikatorer

På den baggrund foreslås det, at målet om færre radikaliserede og radikaliseringstruede københavnere opgøres via indikatorer for udviklingen hos de radikaliseringstruede borgere, som kommunen igangsætter indsatser for. Det vil sige de tilfælde, hvor borgere, som vurderes til at være radikaliseringstruede, gennemgår et forløb i kommunalt regi. Efterfølgende vurderes det, om de fortsat er radikaliserede, og det registreres, om de er i job eller uddannelse. At være i job eller uddannelse er ikke en garanti for, at en person ikke er eller bliver radikaliseret. Men flere undersøgelser peger på, at der er en sammenhæng mellem at være i job eller uddannelse og at have en følelse af medborgerskab. Hvis man føler sig som en del af fællesskabet, er der mindre risiko for, at man ender i et radikaliseret miljø.

Antagelsen er, at Københavns Kommune, via en effektiv forebyggende indsats overfor borgere, som viser tegn på radikalisering, kan bidrage til, at der kommer færre radikaliserede og radikaliseringstruede københavnere overordnet set.

På den baggrund foreslår forvaltningerne følgende to indikatorer for målet om færre radikaliserede og radikaliseringstruede københavnere.

Tabel 1: Forslag til mål og indikatorer

Københavns Kommunes har i øjeblikket følgende indsatser for radikaliseringstruede borgere:

1. Tilbud om mentorer og forældrecoaches, som giver 1-1 støtte til radikaliseringstruede unge og deres forældre i forhold til at håndtere udfordringer med ekstremisme og radikalisering. Desuden ydes der konkret støtte til uddannelse og beskæftigelse.

    

2. Intensive og helhedsorienterede indsatser for borgere over 18 år, der har udvist ekstremistiske holdninger og voldsparathed, herunder fx motiverende samtaler, vejledning om bolig, støtte til behandling af afhængigheder og vejledning om job og uddannelse.

    

3. Fælles handleplaner og tidlig koordineret indsats for københavnere i risiko for radikalisering og tilbagefald til kriminalitet i Kriminalforsorgens institutioner. Herunder støttende samtaler, vejledning om uddannelse og job og støtte til håndtering af fx psykiske og sociale problemstillinger. 

De to sidste indsatser igangsættes i løbet af 2016. I projektet med Kriminalforsorgen kan der potentielt blive opstartet forløb med indsatte, som stadig har en del tid tilbage at afsone.  I disse tilfælde vil det ikke være relevant at opgøre indikatoren om job og uddannelse.

Den netop etablerede koordineringsenhed for antiradikalisering, som sekretariatsbetjenes af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, udvikler et samlet opfølgningskoncept for ovenstående indsatser. Derfor er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at angive baseline for indikatorerne. Det forventes, at baseline kan opgøres primo 2017.

I bilag 1 fremgår den tekst, der vil blive indsat i strategien som erstatning for den tekst, der tidligere stod under mål et og to. I bilag 2 fremgår en samlet oversigt over målene i strategien med tilhørende indikatorer.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Indikatorerne for målet om færre radikaliserede og radikaliseringstruede københavnere vil blive opgjort hvert år i januar for det foregående kalenderår. Resultatet vil blive forelagt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i forbindelse med opfølgningen på VINK’s handleplan. Økonomiudvalget får en afrapportering på alle mål i antiradikaliseringsstrategien i forbindelse med opgørelsen af de overordnede Sikker By mål hvert år i august.

Michael Baunsgaard Schreiber/Nina Eg Hansen/Søren Tegen-Pedersen

Økonomiforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at godkende forslag til nye indikatorer for mål i strategi og handleplan for antiradikalisering om færre radikaliserede og radikaliseringstruede københavnere, samt at de to tilhørende mål samles til ét mål.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets udvalgets beslutning i mødet den 24. oktober 2016

Der blev begæret afstemning om indstillingen.

For stemte: 6 (S, V, K, R, F, U)

Imod stemte: 2 (Ø)

Undlod: Ingen

Indstillingen blev godkendt.

Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:

”Enhedslisten støtter indsatser, som fremmer medborgerskab og kritisk demokratisk forståelse. Enhedslisten er imod mistænkeliggørelse af unge alene på baggrund af deres holdninger, da intet tyder på, at ideologisk fordybelse er første skridt til voldelig ekstremisme.”

Socialudvalgets beslutning i mødet den 2. november 2016

Konst. kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 15. november 2016

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen med 8 stemmer mod 2. Et medlem undlod at stemme.

For stemte: A, B, V, O og C.

Imod stemte: Ø.

Undlod at stemme: I.

Enhedslisten videreførte deres protokolbemærkning fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 24. oktober 2016:

”Enhedslisten støtter indsatser, som fremmer medborgerskab og kritisk demokratisk forståelse.

Enhedslisten er imod mistænkeliggørelse af unge alene på baggrund af deres holdninger, da intet tyder på, at ideologisk fordybelse er første skridt til voldelig ekstremisme.”

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 24. november 2016

Indstillingen blev godkendt med 39 stemmer imod 10. 1 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, B, V, F, O, C og Løsgænger Kasper Heumann Kristensen.

Imod stemte: Ø.

Undlod at stemme: I

Enhedslisten videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

”Enhedslisten støtter indsatser, som fremmer medborgerskab og kritisk demokratisk forståelse. Enhedslisten er imod mistænkeliggørelse af unge alene på baggrund af deres holdninger, da intet tyder på, at ideologisk fordybelse er første skridt til voldelig ekstremisme. ”