Mødedato: 24.06.2020, kl. 17:30
Mødested: Telefonmøde via Teams

Modtagelse og fordeling af midler fra Pulje til sommeraktiviteter for børn og unge i 2020 som følge af COVID-19

Se alle bilag

Københavns Kommune er blevet tildelt et tilskud på 16,3 mio. kr. fra staten til at sikre et bredt udbud af sommeraktiviteter for børn og unge i skolernes sommerferie. Borgerrepræsentationen skal godkende, at midlerne modtages fra staten samt fordeling mellem udvalgene inden midlerne kan anvendes til sommerferieaktiviteter.

Den politiske aftale i Folketinget om sommerpakken til kommuner er blevet indgået meget sent (den 9. juni 2020). Det er derfor nødvendigt med en hurtig beslutningsproces i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen for at modtage pengene, således at de kan blive brugt i løbet af sommerferien.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at det godkendes, at Økonomiudvalget modtager tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet på 16,3 mio. kr. til sommeraktiviteter til børn og unge, og at midlerne udmøntes med 8,7 mio. kr. til Børne- og Ungeudvalget, 4,0 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, 2,0 mio. kr. til Socialudvalget, 1,5 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget og 0,1 mio. til Økonomiudvalget, jf. tabel 1 nedenfor.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

For at understøtte, at alle danske børn og unge får mulighed for at deltage i både faglige og sociale fællesskaber har regeringen og et bredt flertal i Folketingets den 9. juni 2020 besluttet at bevillige 200 mio. kr. til en pulje til sommeraktiviteter for børn og unge som følge af COVID-19. Som konsekvens af nedlukningen har byens børn og unge skulle undvære det sociale fællesskab, som fx skolen og fritidstilbuddene. Midlerne fordeles mellem kommunerne for at understøtte ekstra aktiviteter for børn og unge i sommerferien.

Med sommerpakken tildeles Københavns Kommune 16,3 mio. kr. i tilskud, jf. bilag 3.

Formålet med pakken er, at der etableres et bredt udbud af frivillige sommeraktiviteter for børn og unge i alderen 6-17 år i alle landets 98 kommuner. Dog kan den enkelte kommune vælge at udvide målgruppen. Aktiviteterne skal bl.a. bestå af både faglige aktiviteter og fritidsaktiviteter med fokus på leg og læring. Aktiviteterne kan ligeledes understøtte et kriminalpræventivt sigte.

Løsning

Økonomiforvaltningen har i samarbejde med de relevante øvrige forvaltninger udarbejdet en plan for, hvilke aktiviteter, der kan igangsættes med midler fra sommerpakken, samt fordeling af midler mellem udvalg. Aktiviteter og fordeling er godkendt af Sikker By styregruppe, som består af direktører fra alle forvaltninger samt ledelsesrepræsentanter i SSP og Københavns Politi.

Tabel 1: Aktiviteter og fordeling af midler fra sommerpakken 

Aktivitet

Udvalg

Budget (mio. kr.)

Fordeling af midler til aktiviteter i fritidsinstitutionerne, herunder klubber samt Ungdomsskolen og Skoletjenesten.

BUU

8,7

Aktivitetspulje målrettet udsatte og kriminalitetstruede børn/unge, inkl. aktiviteter til unge over 18 år samt midler til aktiviteter for børn/unge med handicap.

SUD

2

Pulje til københavnske foreninger, flere FerieCamps og pop-up aktiviteter samt kulturaktiviteter arrangeret af kulturhuse og biblioteker samt gratis adgang til Sundby Bad (svømmehal) for børn og unge over sommeren.

KFU

4

Aktiviteter på kommunens 27 bemandede legepladser, der tager udgangspunkt i lokalområdernes forskellige behov og ønsker.

TMU

1,5

Ekstern revision mv.

ØU

0,1

Samlet

 

16, 3

 

Økonomi

De økonomiske konsekvenser af indstillingen fremgår i tabellen nedenfor.

Tabel 2. Bevillingsmæssige konsekvenser

Udvalg

Bevilling

Indtægt (I) /
Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr.

(2020 p/l)

Varig?
ja/nej

2020

SUD

3000- Udsatte børn og familier

U

1.900

nej

SUD

3220 - Børn med handicap

U

100

nej

KFU

1060 – Kultur- og Fritid, service

U

4.000

nej

  BUU

3310 - Dagtilbud

U

          8.400

nej

  BUU  3330 - Undervisning           U              300      nej

TMU

Ordinær drift

U

1.500

nej

ØU

Økonomisk forvaltning, service

U

100

nej

ØU

Økonomisk forvaltning, service

I

-16.300

nej

I alt

-

-

0

-

*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.

Videre proces

Økonomiudvalget og de relevante stående udvalg vil hurtigst muligt få tilsendt en mere detaljeret beskrivelse af aktiviteter igangsat med de statslige midler til sommeraktiviteter for børn og unge. Beskrivelsen vil blive indarbejdet i den plan for sommerferieaktiviteter for børn og unge, som blev bestilt med en hensigtserklæring i Overførselssag 19-20. 

Hvis Borgerrepræsentationen godkender indstillingen, vil Økonomiforvaltningen indsende en tilkendegivelse til Børne- og Undervisningsministeriet om at kommunen ønsker at modtage de tildelte tilskud. Midlerne vil herefter blive udmøntet til de relevante politiske udvalg.

 

 

Søren Hartmann Hede /Søren Tegen Pedersen

 

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

1. at det godkendes, at Økonomiudvalget modtager tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet på 16,3 mio. kr. til sommeraktiviteter til børn og unge, og at midlerne udmøntes med 8,7 mio. kr. til Børne- og Ungeudvalget, 4,0 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, 2,0 mio. kr. til Socialudvalget, 1,5 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget og 0,1 mio. til Økonomiudvalget, jf. tabel 1 i nedenfor.

 

Økonomiudvalgets beslutning i skriftlig votering fra den 19. juni 2020 til den 22. juni 2020 

 

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 24. juni 2020

Enhedslisten og Radikale Venstre fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1) om tilføjelse af nyt 2. at-punkt:

”at Borgerrepræsentationen pålægger Børne- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget i udmøntningen af puljen at have fokus på at forvaltningens sommeraktiviteter også bliver målrettet de udsatte børn og unge. Økonomiudvalget skal efter sommerferien have en status på, hvordan det er gået med at tilrettelægge aktiviteterne til udsatte børn og unge. ”

 

Det af Enhedslisten og Radikale Venstre fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev vedtaget uden afstemning.

 

Indstillingen blev herefter godkendt uden afstemning.


Enhedslisten og Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Udsatte børn og unge har haft det svært under corona-krisen. Kommunens sommerinitiativer bør derfor også målrettes de udsatte børn og unge for at afbøde de sociale og faglige konsekvenser som krisen har haft for dem. Børne- og Ungeforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen bør i deres udmøntning af puljen sikre, at deres faglige og sociale sommerferieaktiviteter også henvender sig til denne målgruppe.”

Til top