Mødedato: 23.08.2012, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Anlægsmidler til udskiftning af busser

Der skal tages stilling til anlægsbevilling til udskiftning af forvaltningens ældste busser – herunder minibusser og skovbusser/rumlepotter.

Indstilling

Indstilling om,

1.      at der gives en anlægsbevilling på 8.000.000 kr. (2012 p/l) til fornyelse af Børne- og Ungdomsforvaltningens buspark. Der anvises dækning for bevillingen på Børne- og Ungdomsudvalgets anlægsramme, jf. tabel 1 i økonomiafsnittet.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.

(Børne- og Ungdomsudvalget)

Problemstilling

En del af pladskapaciteten på daginstitutionsområdet dækkes af institutioner, som får en minibus, skovbus eller rumlepotte stillet til rådighed i forbindelse med en midlertidig opnormering af børnetallet. I budget 2012 er afsat 8 mio. kr. til udskiftning af rumlepotter, skovbusser og minibusser.

Børne- og Ungdomsforvaltningen råder over 60 minibusser, 14 rumlepotter og 17 skovbusser til formålet. Busserne nedslides imidlertid løbende (alder, rust, mange forskellige brugere osv.). Derfor anbefaler forvaltningen, at disse busser udskiftes over de kommende år for ikke at få uforholdsmæssige dyre reparationer eller risikere, at institutionerne skal nednormeres.

Løsning

Af de nuværende minibusser er 17 fra 1998 - 2001 og er dermed mellem 11 -14 år gamle. Dette er langt over den grænse på ca. 8 år, hvor reparationer vurderes at blive for dyre i forhold til nyanskaffelse. Ligeledes er der behov for at udskifte rumlepotter og skovbusser løbende, idet 4 af dem er fra 1998 eller ældre.

 

Minibusser:

I spidsbelastningsperioder kan institutionerne få en minibus stillet til rådighed, mod at merindskrive enten 5 vuggestuebørn eller 6 børnehavebørn i en periode, der svarer til fire sammenhængende måneder. Institutionen har minibussen til rådighed et år ad gangen, hvorved det sikres, at kapaciteten placeres i områder med behov for ekstra kapacitet.

 

Busser over 3500 kg. (rumlepotter/turistbuser og skovbusser):

Disse busser tildeles ligeledes institutioner i forbindelse med en reel opnormering af børn. For busordningerne gælder, at det er fleksible tilbud, som i udgangspunktet er fast tilknyttet en institution, og som relativt hurtigt kan tilpasses ændrede geografiske pladsbehov.

Udskiftningen foretages, så det ikke påvirker daginstitutionernes pladskapacitet. D.v.s. at de nyindkøbte busser, erstatter busser, som afhændes ved salg eller skrotning.

Der indkøbes 1 stk. turistbus. Bussen placeres i et fritidshjem, som i øjeblikket har en rumlepotter fra 1989. Bussen indrettes til kørsel med fritidshjemsbørn (uden køkken, men med toilet, garderobe m.v.) Forventet pris ca.1,5 mio. kr. inklusiv ombygning.

For resten af midlerne svarende til 6,5 mio. kr. indkøbes et antal minibusser til erstatning af et tilsvarende antal af de ældste nuværende minibusser. Ifølge kommunens klimaplan, jf. BR 5/5 2011 er det et krav, at nye køretøjer under 3500 kg. skal være el- eller brintdrevne. P.t. findes busserne imidlertid ikke på markedet, hvorfor der er givet dispensation fra dette krav. TMF, som er udpeget til at varetage indkøbsopgaven, har oplyst, at dispensationen fra køb af el-/brintbusser forventes at gælde i 2012 og 2013. En el-/brintbus forventes at koste 750.000 kr, hvilket er 50% mere end en tilsvarende dieseldrevet minibus. Besparelsen ved den lavere enhedspris foreslås anvendt til køb af flere busser i 2012 end planlagt i den oprindelige udskiftningsplan.

Et evt. provenu hentet ved salg af eksisterende busser foreslås også anvendt til indkøb af busser.

Sikkerhed:

Ud over færdselslovens krav til sikkerhed i busser, har BR i København vedtaget, at alle børn skal sidde fastspændt i sikkerhedsseler ved kørsel. Der indkøbes alene busser med trepunktsseler på alle pladser. Ud over disse krav, har forvaltningen besluttet at følge Trafikstyrelsens anbefalinger om kørsel med børn i bus. I 2012 har forvaltningens beredskabsgruppe udmeldt instruks om, at der afholdes beredskabsøvelse i rumlepotter, skovbusser og minibusser 2 gange årligt.

Økonomi

Der blev i budget 2012 afsat 8,0 mio. kr. til udskiftning af rumlepotter, skovbusser og minibusser. Bevillingen finansieres af disse midler.

Anlægsbevillingen finansieres og udmøntes således:

Tabel 1

Kr. (2012 p/l)

Udvalg

Bevilling

Funktion

2012

Finansiering

BUU

Anlæg

5.25.14.3

8.000.000

Udmøntning

BUU

Anlæg

5.25.14.3

8.000.000

Anlægsbevilling i alt

 

 

 

8.000.000

Bevillingen planlægges anvendt således:

Udgifter til udskiftning af busser i 2012

Bustype

Antal

Enhedspris:

mio. kr.

I alt:

mio. kr.

Minibusser:

13*

0,5

6,5

Busser over 3500 kg. (turistbus)

1

1,5

1,5

Total mio.kr.

 

8,0

 

 

 

 

 

 

 

*Antallet er vejledende, da stykprisen endnu ikke kendes. Denne kendes først efter endt udbud.

Videre proces

Efter sagens behandling i BR vil forvaltningen sørge for at TMF foretager udbud og indkøb.

                     
Else Sommer                       /Henriette Bjørn Nielsen

Oversigt over politisk behandling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1.      at der gives en anlægsbevilling på 8.000.000 kr. (2012 p/l) til fornyelse af Børne- og Ungdomsforvaltningens buspark. Der anvises dækning for bevillingen på Børne- og Ungdomsudvalgets anlægsramme, jf. tabel 1 i økonomiafsnittet.



Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 30. maj 2012

Indstillingen blev godkendt.



Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.


Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. august 2012  

Indstillingen blev anbefalet.

 

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 23. august 2012

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top