Mødedato: 23.08.2001, kl. 17:30

Cykelstiprioriteringsplan

Cykelstiprioriteringsplan

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 23. august 2001

 

BR 305/01

Cykelstiprioriteringsplan

Cykelstiprioriteringsplan

Indstilling om, at Cykelstiprioriteringsplan 1997-2011 erstattes af en ny Cykelstiprioriteringsplan 2002-2016.

(Bygge- og Teknikudvalget)

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at Cykelstiprioriteringsplan 1997-2011 erstattes af en ny Cykelstiprioriteringsplan 2002-2016

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 6. juni 2001

Tine Peters (V) og Søren Pind (V) stillede ændringsforslag om, "at nye prioriteringsprincipper foreslås som følger: 1) på de strækninger, der sker flest uheld, 2) på de mest problematiske strækninger – herunder gene og omfang af cykeltrafikken, 3) korte strækninger der kan skabe sammenhæng i nettet. Under henhold til ovennævnte prioritering etableres "rigtige" cykelstier og herefter forstærkede cykelbaner som en hurtig og billig 1. etape".

Afstemning:

 

For

Imod

Stemte ikke

Søren Pind (V)

x

   

Tine Peters (V)

x

   

Ole Hentzen (C)

x

   

Lars Rimfalk Jensen (B)

 

x

 

Johannes Nymark (A)

 

x

 

Taner Yilmaz (A)

 

x

 

Manja Sand (A)

 

x

 

Lubna Elahi (udenfor partierne)

x

   

Jens Johansen (F)

 

x

 

Jens Kjær Christensen (Ø)

 

x

 

Mikkel Warming (Ø)

 

x

 

Ændringsforslaget bortfaldt.

Tine Peters (V) og Søren Pind (V) stillede ændringsforslag om, "at der i lokalområdet som kompensation for de nedlagte parkeringspladser sikres ordentlige parkeringsforhold i underjordiske anlæg".

Afstemning:

 

For

Imod

Stemte ikke

Søren Pind (V)

x

   

Tine Peters (V)

x

   

Ole Hentzen (C)

x

   

Lars Rimfalk Jensen (B)

 

x

 

Johannes Nymark (A)

 

x

 

Taner Yilmaz (A)

 

x

 

Manja Sand (A)

 

x

 

Lubna Elahi (udenfor partierne)

x

   

Jens Johansen (F)

 

x

 

Jens Kjær Christensen (Ø)

 

x

 

Mikkel Warming (Ø)

 

x

 

Ændringsforslaget bortfaldt.

Indstillingen blev herefter sat til afstemning:

 

For

Imod

Stemte ikke

Søren Pind (V)

   

x

Tine Peters (V)

   

x

Ole Hentzen (C)

   

x

Lars Rimfalk Jensen (B)

x

   

Johannes Nymark (A)

x

   

Taner Yilmaz (A)

x

   

Manja Sand (A)

x

   

Lubna Elahi (udenfor partierne)

   

x

Jens Johansen (F)

   

x

Jens Kjær Christensen (Ø)

   

x

Mikkel Warming (Ø)

   

x

Indstillingen blev anbefalet.

Mikkel Warming (Ø) og Jens Kjær Christensen (Ø) afgav følgende bemærkning:

"Enhedslisten undlod at stemme for Cykelstiprioriteringsplanen, da udbygningstakten er uacceptabelt langsom".

 

Økonomiudvalgets behandling af sagen:

På vegne af økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende sag søge gennemført i den foreliggende form.

 

RESUME

Den gældende Cykelstiprioriteringsplan 1997-2011 har nu fungeret i fem år og Bygge- og Teknikudvalget har i forbindelse med evaluering af cykelbaner udbedt sig et forslag til en revideret Cykelstiprioriteringsplan.

Det er ikke muligt, i Cykelstiprioriteringsplanens resterende 10-årige løbetid og indenfor de givne økonomiske rammer, at nå planens mål om anlæg af cykelstier. Det er heller ikke økonomisk muligt overalt at etablere traditionelle cykelstier. Bygge- og Teknikudvalget har derfor besluttet, at forstærkede cykelbaner kan etableres som en 1. etape indtil traditionelle cykelstier kan anlægges. Forstærkede cykelbaner er en videreudvikling af rene cykelbaner. De er en kombination af afstribning af en cykelbane, korte stykker cykelsti (fx udfor busstoppesteder) og anvendelse af heller mv. til fysisk adskillelse mellem cyklister og biler.

Der foreslås i den forbindelse kriterier for hvilke forudsætninger, der skal være opfyldt for at der kan etableres forstærkede cykelbaner. Muligheden for mange steder at anlægge forstærkede cykelbaner som en 1. etape, indtil der kan anlægges traditionelle cykelstier, bør påvirke prioriteringen.

De trafikale forudsætninger for anlæggelse af cykelstier mv. er visse steder ændret og mange af de overordnede gader har efterhånden fået cykelstier.

I den ny Cykelstiprioriteringsplan foreslås derfor delvist nye prioriteringsprincipper:

  • På alle strækninger hvor det er muligt etableres forstærkede cykelbaner som en hurtig og billig 1. etape
  • På de mest problematiske strækninger etableres hurtigst muligt cykelstier
  • Korte strækninger, der kan skabe sammenhæng i nettet prioriteres højt
  • Strækninger med mange cyklister prioriteres alt andet lige højere end strækninger med få.

I alt vil der ved udgangen af 2001 findes 307 km cykelstier og 9 km rene cykelbaner. Den ny Cykelstiprioriteringsplan omfatter ca. 51 km cykelstier, forstærkede cykelbaner mv.

I løbet af perioden 2002-2006 foreslås etableret ca. 20 km forstærkede cykelbaner, inklusive opgradering af ca. 3 km eksisterende rene cykelbaner i Indre By. Samtidig foreslås etableret 4 km traditionelle cykelstier på de mest problematiske gadestrækninger. På knap 2 km, hvor der ikke for øjeblikket er forslag til løsninger, overvejes andre løsninger til forbedring af cyklisternes forhold.

I perioden 2007-2011 foreslås etableret 9 km cykelstier og 8 km forstærkede cykelbaner.

I 2012-16 foreslås etableret de resterende 8 km cykelstier. Desuden er der indenfor rammerne mulighed for etablering af endnu 2 km cykelstier. Alternativt kan opgradering af de forstærkede cykelbaner til traditionel cykelstistandard kan påbegyndes.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Bygge- og Teknikudvalget har i forbindelse med Evaluering af cykelbaner udbedt sig et forslag (inden juni 2001) til en revideret Cykelstiprioriteringsplan. I planen skal indgå forstærkede cykelbaner, samt kriterier for brug af disse.

Den gældende Cykelstiprioriteringsplan 1997-2011 har nu fungeret i fem år. Som administrativt instrument har Cykelstiprioriteringsplanen fungeret godt. Den har dels været brugt i forvaltningen når der årligt skulle udvælges strækninger til forelæggelse for Bygge- og Teknikudvalget til beslutning om kapitalbevilling. Dels har borgerhenvendelser med ønsker om cykelstier på konkrete strækninger kunnet besvares med udgangspunkt i planen.

Mange gader har fået cykelstier/-baner i overensstemmelse med planerne for den første femårsperiode, men en del strækninger mangler stadig. Der er til gengæld etableret cykelstier andre steder.

Der er imidlertid behov for at se på Cykelstiprioriteringsplanen med friske øjne. Med udgangspunkt i, at det ikke var muligt, indenfor de givne økonomiske rammer, overalt at anlægge cykelstier i den traditionelle udformning, har Bygge- og Teknikudvalget besluttet, at forstærkede cykelbaner kan etableres som en 1. etape. Muligheden for mange steder at anlægge forstærkede cykelbaner som en 1. etape, indtil der kan anlægges traditionelle cykelstier, bør påvirke prioriteringen.

De trafikale forudsætninger for anlæggelse af cykelstier mv. er visse steder ændret og mange af de overordnede gader har efterhånden fået cykelstier.

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Den ny Cykelstiprioriteringsplan viser, hvornår og hvordan den endnu ikke gennemførte del af den gældende Cykelstiprioriteringsplan kan realiseres. En enkelt gadestrækning (Thorshavnsgade) foreslås at udgå af Cykelstiprioriteringsplanen, mens to nye strækninger (Istedgade og Vester Søgade til Gl. Kongevej) foreslås medtaget.

Som grundlag for den ny Cykelstiprioriteringsplan foreslås følgende delvist nye prioriteringsprincipper:

  • På alle strækninger hvor det er muligt etableres forstærkede cykelbaner som en hurtig og billig 1. etape
  • På de mest problematiske strækninger etableres hurtigst muligt cykelstier
  • Korte strækninger, der kan skabe sammenhæng i nettet prioriteres højt
  • Strækninger med mange cyklister prioriteres alt andet lige højere end strækninger med få.

Forstærkede cykelbaner er 1. etape indtil traditionelle cykelstier kan anlægges. Forstærkede cykelbaner er en videreudvikling af rene cykelbaner. De er en kombination af afstribning af en cykelbane, korte stykker cykelsti (fx udfor busstoppesteder) og anvendelse af heller mv. til fysisk adskillelse mellem cyklister og biler.

Kriteriet for at kunne bruge forstærkede cykelbane er, at der ikke skal flyttes fortovskantsten på gennemgående strækninger og at eksisterende afvanding kan bibeholdes. Der skal umiddelbart være tilstrækkelig bredde til rådighed i tværprofilet til afvikling af bil- og bustrafik. En cykelbanebredde på 2,7 m er ønskelig, minimum er normalt 2,2 m. Undtagelsesvis kan dog anlægges cykelbaner i 2,0 m's bredde, eventuelt smallere frem mod kryds.

I løbet af perioden 2002-2006 foreslås etableret ca. 20 km forstærkede cykelbaner, inklusive opgradering af ca. 3 km eksisterende rene cykelbaner i Indre By. Samtidig foreslås etableret 4 km traditionelle cykelstier på de mest problematiske gadestrækninger. På knap 2 km, hvor der ikke for øjeblikket er forslag til løsninger, overvejes andre løsninger til forbedring af cyklisternes forhold.

I perioden 2007-2011 foreslås etableret 9 km cykelstier og 8 km forstærkede cykelbaner.

I 2012-16 foreslås etableret de resterende 8 km cykelstier. Desuden er der indenfor rammerne mulighed for etablering af endnu 2 km cykelstier. Alternativt kan opgradering af de forstærkede cykelbaner til traditionel cykelstistandard kan påbegyndes.

Planen omfatter også forslag til etablering af cykelstier og cykelbaner i de kommende to år. I 2002 foreslås etableret 5,5 km forstærkede cykelbaner og knap 1 km cykelstier. I 2003 foreslås etableret 4,9 km forstærkede cykelbaner og knap 1 km cykelstier.

Økonomi

Som beregningsmæssige enhedspriser (2001 prisniveau) er anvendt 4 mio. kr. per km cykelsti og 1 mio. kr. per km forstærket cykelbane.

Hvis 50 km cykelfaciliteter skulle etableres som traditionelle cykelstier, ville realiseringen koste ca. 200 mio. kr. Med den foreslåede kombination af forstærkede cykelbaner og cykelstier forventes den ny Cykelstiprioriteringsplan for 2002-2016 at koste ca. 120 mio. kr. (2001 prisniveau). Dertil kommer senere opgradering af 25-30 km forstærkede cykelbaner til cykelstier, hvilket vil koste ca. 80 mio. kr.

Cykelstier og andre anlæg for cyklister indgår i Vej & Parks Investeringsplan og skal prioriteres i forhold til andre anlægsprojekter. I Investeringsplanen er per år, for de kommende år, afsat 3 mio. kr. til etablering af traditionelle cykelstier samt 5 mio. kr. derudover til realisering af Cykelstiprioriteringsplanen.

Ønskes Cykelstiprioriteringsplanen realiseret over en kortere årrække end de 15 år (plus efterfølgende ca. 10 år til opgradering af forstærkede cykelbaner til traditionel cykelstistandard), der her er regnet med, skal der tilføres yderligere midler.

Høring

Dansk Cyklist Forbunds Københavnsafdeling er blevet hørt i forbindelse med revisionen af Cykelstiprioriteringsplanen (bl.a. med hensyn til prioritering af strækninger) og kan tilslutte sig at forstærkede cykelbaner kan bruges som et væsentligt element.

Politiet, HUR mv. vil blive hørt i forbindelse med konkrete projekter.

Andre konsekvenser

Etableringen af cykelstier og cykelbaner i overensstemmelse med Cykelstiprioriteringsplan 2002-2011 vil reducere antallet af parkeringspladser, men ikke ud over hvad der allerede er forudsat i den gældende Cykelstiprioriteringsplan 1997-2011.

BILAG VEDLAGT

Notat: Ny Cykelstiprioriteringsplan 2002-2016 (incl. kortbilag).

Ole Bach

Til top