Mødedato: 22.08.2019, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Charter for arbejdsfællesskaber som næste skridt i Københavns Kommunes tillidsdagsorden

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til charter for arbejdsfællesskaber.

Tillidsdagsordenen er bredt forankret i Københavns Kommune, og dagsordenen har stor opbakning fra politikere, den administrative ledelse og medarbejderorganisationerne. Kodeks for tillid blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i 2013, og der indgik i forlængelse heraf en hensigtserklæring om stærke arbejdsfællesskaber i budgetaftalen for 2016. Det fremgår af budgetaftalen for 2016 bl.a., at forudsætningen for tillidsdagsordenen er stærke arbejdsfællesskaber, hvor fokus er på kerneopgaven, og som kendetegnes ved høj trivsel, godt arbejdsmiljø og lavt sygefravær.

Der har løbende været drøftelser i Det Centrale Samarbejdsorgan (CSO) om at videreudvikle tillidsdagsordenen, herunder om at udfolde temaet om arbejdsfællesskaber yderligere. På den baggrund har der været dialog med medarbejdersiden i CSO om et charter for arbejdsfællesskaber. Charteret ligger i forlængelse af det vedtagne kodeks for tillid og den aftalte hensigtserklæring om stærke arbejdsfællesskaber. Formålet med charteret er at knæsætte arbejdsfællesskaber som en del af den ramme, som tillidsdagsordenen udmøntes inden for på de enkelte arbejdspladser i Københavns Kommune.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at charter for arbejdsfællesskaber, jf. bilag 2, godkendes som en politisk ramme for forvaltningernes fælles arbejde med arbejdsfællesskaber som en del af tillidsdagsordenen,
  2. at det godkendes, at der indgår et budgetnotat i budgetforhandlingerne 2020 om at afsætte 5 mio. kr. til at forankre charteret og understøtte implementering af arbejdsfællesskaber i forvaltningerne, jf. bilag 3. 

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Tillidsdagsordenen er bredt forankret i Københavns Kommune, og dagsordenen har stor opbakning fra politikere, den administrative ledelse og medarbejderorganisationerne.

Den nuværende Borgerrepræsentation har ikke drøftet kodeks for tillid fra 2013, ligesom det varierer, hvordan de enkelte forvaltninger har implementeret tillidsdagsordenen og formuleringerne om arbejdsfællesskaber fra budgetaftalen for 2016.

Det er derfor relevant, at Borgerrepræsentationen genbekræfter og træffer beslutning om at videreudvikle tillidsdagsordenen med fokus på arbejdsfællesskaber som et væsentligt omdrejningspunkt.

Løsning

Der foreslås på den baggrund et charter for arbejdsfællesskaber, der i tråd med kodeks for tillid udstikker den fælles ramme for forvaltningernes særskilte indsats for stærke arbejdsfællesskaber. Charteret vedtages af Borgerrepræsentationen og underskrives af alle borgmestre og medarbejderorganisationer i Københavns Kommune.
 
Et stærkt arbejdsfællesskab kan bidrage til at skabe motivation, arbejdsglæde, faglig udvikling og inddragelse af medarbejdere, ledere og borgere. Dermed bidrager et stærkt arbejdsfællesskab til et godt arbejdsmiljø og lavt sygefravær, der er med til at sikre høj kvalitet i kerneopgaven og effekt for borgeren. Baggrunden for og formålet med stærke arbejdsfællesskaber fremgår af bilag 1.

Af charter for arbejdsfællesskaber fremgår, at Københavns Kommune og medarbejderorganisationerne er enige om 9 pejlemærker indenfor fire typer arbejdsfællesskaber:

Pejlemærker for det organisatoriske arbejdsfællesskab:

1. Der skal være fokus på sammenhængskraften i organisationen i form af, at alle trækker på samme hammel og orienterer sig mod organisationens kerneopgave og overordnede formål i opgaveløsningen.

2. Alle i organisationen skal have en forståelse for - og tage medansvar for - de større organisatoriske sammenhænge, som de er en del af.

3. Arbejdskulturen karakteriseres ved en høj grad af medindflydelse, medbestemmelse og medansvar blandt alle ansatte.

Pejlemærker for det opgaverettede arbejdsfællesskab:

4. Der skal være fokus på at gøre en forskel for borgeren, virksomheden mv. ved at løse opgaven bedst muligt indenfor de givne rammer.

5. Der skal sigtes efter en kultur på arbejdspladsen, der indebærer, at dét, man er sammen om, først og fremmest er kerneopgaven.

Pejlemærker for det faglige arbejdsfællesskab:

6. Der skal være fokus på den professionelle relation og dialog om den faglighed, der giver den bedste kvalitet for borgeren.

7. Det skal være tydeligt, hvornår der arbejdes med fælles, faglige tilgange, og hvornår der er metodefrihed, så vanskelige faglige problemstillinger ikke bæres af den enkelte medarbejder alene, og så borgeren sikres den bedst mulige service.

Pejlemærker for det kollegiale arbejdsfællesskab:

8. Der skal være fokus på en følelse af tilhørsforhold på arbejdspladsen som forudsætning for trivsel og god opgaveløsning.

9. Der skal være en god balance mellem de sociale relationer og løsning af kerneopgaven på arbejdspladsen.

Økonomi

For at understøtte forankring af charteret og stærke arbejdsfællesskaber indstilles det, at det godkendes, at der indgår et budgetnotat i budgetforhandlingerne 2020 om at afsætte 5 mio. kr. hertil. Midlerne fordeles forholdsmæssigt til udvalgene med udgangspunkt i antal medarbejdere i forvaltningerne.

Forvaltningerne har ansvar for og frihed til lokal tilrettelæggelse og udmøntning af midlerne. Der er således lagt vægt på at sikre en smidig og ubureaukratisk udmøntning. 

Det er dog et krav, at midlerne anvendes til at understøtte forankring af charteret samt øvrige indsatser, der med udgangspunkt i en styrkelse af arbejdsfællesskabet kan bidrage til at øge trivslen og nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne samt skabe mere kvalitet i opgaveløsningen til gavn for borgerne. Midlerne supplerer således den løbende almindelige indsats i forvaltningerne for at skabe gode og velfungerende arbejdspladser med et godt arbejdsmiljø, lavt sygefravær og effektiv opgavevaretagelse.

Det er endvidere et krav, at forvaltningerne dokumenterer, hvordan pengene anvendes. Der udarbejdes medio 2020 en midtvejsstatus til Økonomiudvalget på forankring af charteret og udmøntning af midlerne, og der afrapporteres endeligt til Økonomiudvalget primo 2021.

Forankring af charteret sker i samarbejde med de faglige organisationer, og udmøntningen af midlerne i de enkelte forvaltninger sker i tæt samarbejde med forvaltningernes egne MED-udvalg og evt. andre relevante faglige organisationer.

Der skal i det omfang, det er muligt, følges op på effekterne af de indsatser, der igangsættes mhp. at tilvejebringe grundlag for at udbrede og/eller justere arbejdsfællesskaber som metode.

Videre proces

Såfremt Borgerrepræsentationen tiltræder ovenstående indstillinger, og der afsættes midler hertil i budgetforhandlingerne, igangsættes forvaltningernes proces med at forankre charteret.

 

Peter Stensgaard Mørch               /Mads Grønvall          

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at charter for arbejdsfællesskaber, jf. bilag 2, godkendes som en politisk ramme for forvaltningernes fælles arbejde med arbejdsfællesskaber som en del af tillidsdagsordenen,
  2. at det godkendes, at der indgår et budgetnotat i budgetforhandlingerne 2020 om at afsætte 5 mio. kr. til at forankre charteret og understøtte implementering af arbejdsfællesskaber i forvaltningerne, jf. bilag 3. 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. august 2019

 

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 

Et samlet Økonomiudvalg afgav følgende protokolbemærkning:
”Økonomiudvalget glæder sig over, at der er enighed om, at stærke arbejdsfællesskaber har som formål at bidrage til at sikre høj kvalitet i løsningen af kerneopgaverne for borgerne.”

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 22. august 2019

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

En samlet Borgerrepræsentation videreførte følgende protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

”Vi glæder os over, at der er enighed om, at stærke arbejdsfællesskaber har som formål at bidrage til at sikre høj kvalitet i løsningen af kerneopgaverne for borgerne.”

Til top