Mødedato: 22.08.2002, kl. 17:30

Valg til Teknologirådet

Valg til Teknologirådet

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 22. august 2002

 

BR 397/02

Valg til Teknologirådet

Valg til Teknologirådet

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen overfor Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling indstiller henholdsvis Jimmy Kevin Pedersen og Vibeke Iversen som Københavns Kommunes repræsentant i Teknologirådet, jf. lov om ligestilling af kvinder og mænd.

(Økonomiforvaltningen)

 

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller

at Borgerrepræsentationen til Teknologirådets repræsentantskab indstiller Jimmy Kevin Pedersen og Vibeke Iversen som Københavns Kommunes repræsentant i Teknologirådet.

 

 

RESUME

Teknologirådet er en selvejende institution, hvis formål er:

  • at følge den teknologiske udvikling
  • at gennemføre udredninger og helhedsvurderinger af teknologiens muligheder og konsekvenser for samfundet og den enkelte borger
  • at foranstalte selvstændig teknologivurdering
  • at formidle resultatet af sit arbejde til Folketinget og til samfundets øvrige politiske beslutningstagere samt til den danske befolkning med henblik på at støtte og fremme en folkelig teknologidebat

Teknologirådet består af en bestyrelse og et repræsentantskab. Bestyrelsen for Teknologirådet består af en formand og 10 medlemmer, der beskikkes af ministeren. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling nedsætter i tilknytning til bestyrelsen et repræsentantskab på højst 50 medlemmer.

1. medlem udpeges af Københavns Kommune.

Ved udpegning af medlemmer til bestyrelsen for Teknologirådet og repræsentantskabet finder lov nr. 157 af 24. april 1985 om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige udvalg, kommissioner o. lign. anvendelse. På denne baggrund skal Københavns Kommune indstille en kvinde såvel som en mand som Københavns Kommunes repræsentant i Teknologirådet.

 

SAGSBESKRIVELSE

Den 1. august 1995 blev Teknologirådet sat i verden for at udbrede kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens konsekvenser for både mennesker, samfund og miljø.

Rådet skal fremme debatten om teknologi, vurdere teknologi og rådgive Folketinget og regeringen i teknologiske spørgsmål. Teknologirådet er en uafhængig institution oprettet ved lov af Folketinget og er en afløser for Teknologinævnet, der blev oprettet i 1985. Rådet har en bestyrelse, et repræsentantskab og et sekretariat.

Bestyrelsen har ti medlemmer samt Rådets formand. Forskningsministeren udpeger formanden og tre medlemmer. De øvrige beskikkes af ministeren efter indstilling fra: Erhvervsudviklingsrådet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i fællesskab, Dansk Folkeoplysnings Samråd og De Statslige Forskningsråd.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling nedsætter i tilknytning til bestyrelsen et repræsentantskab på højst 50 medlemmer.

1. medlem udpeges af Københavns Kommune.

Ved udpegning af medlemmer til bestyrelsen for Teknologirådet og repræsentantskabet finder lov nr. 157 af 24. april 1985 om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige udvalg, kommissioner o. lign. anvendelse.

På denne baggrund indstiller Økonomiforvaltningen, at Borgerrepræsentationen, til Teknologirådets repræsentantskab, indstiller Jimmy Kevin Pedersen og Vibeke Iversen til Københavns Kommunes repræsentant i Teknologirådet.

Økonomi

-

Høring

Andre konsekvenser

Bilag

 

 

Peter Knub

 

 

Til top