Mødedato: 22.07.2002, kl. 10:00

Tillægsbevilling til genhusning af daginstitutioner i Hoffmanns Minde

Tillægsbevilling til genhusning af daginstitutioner i Hoffmanns Minde

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for bemyndigelsessager mandag den 22. juli 2002

Tillægsbevilling til genhusning af daginstitutioner i Hoffmanns Minde

Tillægsbevilling til genhusning af daginstitutioner i Hoffmanns Minde

Økonomiforvaltningen indstiller, at overborgmesteren på vegne af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anvender bemyndigelsen, jf. Lov om Kommunal Styrelse §§ 22, stk. 2, og 31, stk. 1:

At der gives en tillægsbevilling på i alt 4,6 mill. kr. til dækning af ekstraudgifter som følge af råd og svamp mm. i forbindelse med genhusning af daginstitutioner i Hoffmanns Minde

INDSTILLING

Overborgmesterens beslutning:

Godkendt af Overborgmesteren i henhold til KSL §§ 22, stk. 2 og 31, stk. 1.

RESUME

Borgerrepræsentationen tiltrådte den 4. oktober 2001 en indstilling om de principielle rammer for Eksempelprojektet (BR 394/01). Indstillingen var en fællesindstilling udarbejdet i samarbejde mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen, Økonomiforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Som led i Eksempelprojektet etableres en ny skole i Ovnhallen inklusive tilhørende idrætsfaciliteter, der placeres i den nærliggende Prøvehal. Derudover indgår i Eksempelprojektet flytning og genhusning af en række daginstitutioner, der flyttes for at give plads til nybyggeri i det centrale Valby.

I den forbindelse godkendte Borgerrepræsentationen en kapitalbevilling på i alt 28,964 mill. kr. til erhvervelse og indretning af Hoffmanns Minde til daginstitutionsformål. Til selve indretningen var der reserveret i alt 18,358 mill. kr. (inkl. udgifter til støjafskærmning og forurening).

Der er nu under projekteringen konstateret ret omfattende svampeskader på ejendommen, ligesom forureningen har vist sig mere omfattende end forventet. Endvidere har det vist sig nødvendigt at forstærke nogle af de bærende konstruktioner i bygningen. De samlede udgifter hertil udgør i alt 4,6 mill. kr. – et beløb der ikke er mulighed for at afholde inden for den godkendte anlægsbevilling.

Til dækning af merudgifterne har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anmodet Økonomiforvaltningen om at få hævet finansieringsrammen i forbindelse med Eksempelprojektet, hvilket imidlertid ikke er imødekommet. Derfor søges nu om en tillægsbevilling på i alt kr. 4,6 mill. kr.

Til top