Mødedato: 22.06.2023, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Opfølgning på medlemsforslag om at indføre en (børne)fattigdomsgrænse i Københavns Kommune

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen har pålagt Økonomiforvaltningen med inddragelse af Socialforvaltningen at udarbejde en model for en (børne-)fattigdomsgrænse i Københavns Kommune ved brug af budgetmetoden.

Med indstillingen foreslås en model for, hvordan (børne-)fattigdomsgrænsen opgøres ud fra budgetmetoden suppleret med opgørelsen efter medianindkomstmetoden, som Økonomiforvaltningen allerede opgør årligt. Økonomiforvaltningen foreslår, at opgørelsen efter budgetmetoden tager afsæt i Rockwoolfondens minimumsbudgetter, der vurderes at afspejle den aktuelt bedste viden på området. Dog baseres huslejekomponenten i minimumsbudgetterne på Økonomiforvaltningens egne beregninger af huslejeniveauet i København.

Økonomiforvaltningen anbefaler, at opgørelsen af (børne-)fattigdomsgrænsen på baggrund af budgetmetoden udarbejdes i efteråret 2023 med endelig afrapportering ultimo 2023. Herefter anbefales det, at (børne-)fattigdomsgrænsen efter budgetmetoden fremadrettet afrapporteres til Økonomiudvalget i en særskilt rapport om status på (børne-)fattigdom i Københavns Kommune.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at det godkendes, at (børne-)fattigdomsgrænsen beregnes med udgangspunkt i Rockwoolfondens minimumsbudgetter for forskellige familietyper,
  2. at det godkendes, at forbrugsområdet bolig (husleje) baseres på det aktuelle huslejeniveau i Københavns Kommune for private leje- og almene boliger,
  3. at det godkendes, at (børne) fattigdomsgrænsen opgøres første gang ultimo 2023, og herefter fremadrettet afrapporteres til Økonomiudvalget i en særskilt rapport om status på (børne-)fattigdom i Københavns Kommune,
  4. at medlemsforslag af den 2. marts 2023 stillet af Enhedslisten, jf. bilag 1, hermed er håndteret.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog den 2. marts 2023 et medlemsforslag om at indføre en (børne-)fattigdomsgrænse i København, jf. bilag 1. Derved blev det besluttet, at Økonomiforvaltningen (ØKF) med inddragelse af Socialforvaltningen (SOF) skulle udarbejde en model for en (børne-)fattigdomsgrænse, som baserer sig på budgetmetoden, og som årligt holdes op mod medianindkomstmetoden. Yderligere blev det vedtaget, at der skulle udarbejdes en liste over områder, hvor Københavns Kommune (KK) inden for gældende lovgivning kan hjælpe børn, der lever under fattigdomsgrænsen. Oplægget skal fremlægges forud for forhandlingerne om Budget 2024.

Budgetmodellen er en kvantitativ metode til opgørelse af økonomisk fattigdom, hvor der fastsættes et minimumsbudget, der består af forskellige forbrugsområder (fx udgifter til mad, beklædning, transport, kommunikation, bolig m.v.). Dvs. der opstilles et skøn for det minimum af udgifter en husstand af en given sammensætning forventes at have behov for til at opretholde en acceptabel levestandard. Hvis husstanden har en disponibel indkomst, der er lavere end minimumsbudgettet, anses husstanden som økonomisk fattig.

Budgetmetoden er tidligere anvendt til at opgøre (børne-)fattigdom i KK bl.a. i forbindelse med SOFs undersøgelse ”Analyse af levevilkår og fattigdom i Københavns Kommune” fra 2008 og senere i to opfølgende statusrapporter om fattigdom i København i henholdsvis 2010 og 2012.

Opgørelsen på baggrund af budgetmetoden blev senere stoppet, for i stedet at følge udviklingen i fattigdom baseret på medianindkomstmetoden, som årligt opgøres i Status på København. Medianindkomstmetoden definerer økonomisk fattigdom som personer, der lever i en husstand med en disponibel ækvivaleret indkomst under 50 pct. af medianindkomsten for denne familietype. Den ækvivalerede disponible indkomst er en vægtet indkomst, hvor er tages højde for familiens størrelse og sammensætning. Medianindkomsten er den midterste indkomst, hvis alle indkomster sorteres fra mindst til størst. Halvdelen er den økonomiske fattigdomsgrænse i medianindkomstmetoden. Bilag 2 beskriver de to metoders fordele og ulemper i større detalje.

Løsning

Budgetmetoden indebærer, at der skal laves et skøn for, hvad der er minimumsudgifter til forskellige forbrugsgoder. ØKF anbefaler i samarbejde med SOF, at budgetmodellen baseres på Rockwool Fondens og Center for Alternativ Samfundsanalyses (CASA) opstillede minimumsbudgetter fra 2016. Dette for at basere opgørelsen på aktuelt bedste viden på området i en dansk kontekst. Forbrugsområderne i minimumsbudgetterne vil blive pris- og lønfremskrevet vha. Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks. Derved vil alle udgiftsposter være korrigeret for inflation og afspejle det tidssvarende prisniveau.

Dog foreslår ØKF, at forbrugsområdet bolig beregnes særskilt, så det afspejler det aktuelle huslejeniveau i Københavns Kommune, som forventes at være højere end huslejeniveauet på landsplan. Dermed vil opgørelsen alt andet lige definere en større del af københavnerne som fattige, end hvad der ville være tilfældet med brug af det landsgennemsnitlige huslejeniveau. Bilag 2 beskriver, hvordan huslejeniveauet foreslås beregnet.

Budgetmetoden anvendes til at opgøre antallet af børn og voksne, der har været fattige i under 1 år, 1-4 år og mere end 4 år i København for at undersøge om borgerne er korttids-, mellemlangtids- eller langtidsfattige. Her arbejdes med Ekspertudvalget om Fattigdom fra 2013 definitioner på fattigdomskategorier. Korttidsfattige er borgere, der har været under fattigdomsgrænsen et enkelt år, mellemlangtidsfattige er borgere, der har været under fattigdomsgrænsen i 2-3 år i træk og langtidsfattige er borgere, der har været 4 eller flere år i træk underfattigdomsgrænsen.

SOF har med inddragelse af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) udarbejdet en liste over områder, hvor KK indenfor gældende lovgivning kan hjælpe børn, der lever under fattigdomsgrænsen (bilag 3).

Det bemærkes indledningsvist, at en af KK fastsat børne-(fattigdomsgrænse) ikke i sig selv vil være afgørende for, hvilken hjælp der kan ydes den enkelte familie eller det enkelte barn. Der vil forsat skulle foretages et konkret skøn i forhold til muligheden for at yde økonomisk støtte, uanset om borgeren/familien befinder sig over eller under KKs fattigdomsgrænse. Yderligere vil beløbsgrænser fastsat i lovgivningen vedrørende mulighed for støtte fortsat være gældende for alle, uanset om familierne ligger over eller under den udarbejdede fattigdomsgrænse.

SOF og BIF vurderer, at det bl.a. kan være relevant at overveje forskellige midlertidige økonomiske tilskud til enkeltudgifter såsom særlig tilskud til fritidsaktivitet, særlig støtte til boligudgifter og økonomisk fripladstilskud.

Proces for implementering

Den første opgørelse udarbejdes i efteråret 2023 med endelig afrapportering ultimo 2023. Opgørelsen suppleres af en analyse af overlappet med fattigdomsopgørelsen med afsæt i medianindkomstmetoden. Herudover suppleres opgørelsen af en analyse af, hvor mange flere fattige, der defineres med budgetmetoden opgjort ved huslejeniveauet i København sammenlignet med huslejeniveauet på landsplan.

Fremadrettet vil opgørelsen af (børne-)fattigdommen i København med brug af budgetmetoden indgå i nøgletalspublikationen Status på København, hvori (børne-)fattigdomsgrænsen efter medianindkomstmetoden allerede indgår. Status på København udkommer hvert år i forbindelse med budgetseminaret i august.

Økonomi

Udgifterne til opgørelsen af fattigdomsgrænsen med afsæt i budgetmetoden kan afholdes inden for Økonomiforvaltningens egen ramme.

Videre proces

Hvis indstillingen godkendes, vil Økonomiforvaltningen med inddragelse af Socialforvaltningen opstarte analysearbejdet. Fattigdomsopgørelsen med afsæt i budgetmetoden (sammenlignet med medianindkomstmetoden) afrapporteres til Økonomiudvalget ultimo 2023, hvorefter opgørelsen fremadrettet indgår i Status på København.

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at det godkendes, at (børne-)fattigdomsgrænsen beregnes med udgangspunkt i Rockwoolfondens minimumsbudgetter for forskellige familietyper,
  2. at det godkendes, at forbrugsområdet bolig (husleje) baseres på det aktuelle huslejeniveau i Københavns Kommune for private leje- og almene boliger,
  3. at det godkendes, at (børne-)fattigdomsgrænsen opgøres første gang ultimo 2023, og herefter fremadrettet indgår i Status på København sammen med opgørelsen efter medianindkomstmetoden,
  4. at medlemsforslag af den 2. marts 2023 stillet af Enhedslisten, jf. bilag 1, hermed er håndteret.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 6. juni 2023

 

Enhedslisten fremsatte ændringsforslag om, at indstillingens 3. at-punkt ændres fra:

””3. at det godkendes, at (børne-)fattigdomsgrænsen opgøres første gang ultimo 2023, og herefter fremadrettet indgår i Status på København sammen med opgørelsen efter medianindkomstmetoden”

 

til

 

”3. at det godkendes, at (børne) fattigdomsgrænsen opgøres første gang ultimo 2023, og herefter fremadrettet afrapporteres til Økonomiudvalget i en særskilt rapport om status på (børne-)fattigdom i Københavns Kommune.””

 

 

Det af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag blev godkendt uden afstemning.

 

Den ændrede indstilling blev herefter anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 22. juni 2023

Indstillingen blev godkendt med 42 stemmer mod 11. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø, A, F, B, V og Å.

Imod stemte: C, I og O.

 

Det Konservative Folkeparti og Venstre afgav følgende nye protokolbemærkning:

”Partierne mener, at alle børn har ret til en god barndom, hvor de ikke vokser op i mistrivsel eller med ulige muligheder. Derfor er vi glade for, at der i Danmark er underretningspligt, når vi ser børn, der kan være udsat for at leve under ringe betingelser. Dog mener vi ikke, at en fattigdomsgrænse vil være med til at løse de komplekse problemer, der ligger bag, at et barn kan vurderes som fattigt.”

Til top