Medlemsforslag om handicapkoordinator til familier med børn med handicap

1. at Borgerrepræsentationen pålægger Socialforvaltningen med inddragelse af øvrige, relevante forvaltninger at udarbejde en sag til politisk behandling, der undersøger muligheden for at etablere en ordning med handicapkoordinatorer, som kan gøre hverdagen lettere og mere overskuelig for forældre til børn med handicap,
2. at Borgerrepræsentationen pålægger samme forvaltninger at udarbejde et budgetnotat til Budget 2026 med forslag til indfasning og finansiering af en handicapkoordinatorfunktion målrettet familier med børn med handicap.

(Stillet af Helle Jønch (Løsgænger))

Motivering

Familier med børn med handicap oplever ofte stor frustration i mødet med Københavns Kommune. Det gælder især i forhold til lange sagsbehandlingstider, uklare kontaktflader, hyppige skift af sagsbehandlere og mangelfuld koordinering mellem forskellige forvaltninger og tilbud.

En mor beskriver på Facebook, hvordan det at være mor til et barn med handicap er mere end et fuldtidsjob. Ikke kun fordi barnet har behov for ekstra omsorg, hjælp og tid, men også fordi forældrene samtidig tvinges til at påtage sig en lang række roller, de aldrig har bedt om: jurist, sagsbehandler, partsrepræsentant og ekspert i både lovgivning og diagnoser. I stedet for at få den støtte og vejledning, man burde kunne forvente fra kommunen, oplever mange, at mødet med systemet bliver en kamp – som en konstant eksamen. Som hun selv formulerer det:

”Jeg ville bare være mor. Ikke partsrepræsentant. Ikke jurist. Ikke ekspert i serviceloven, forvaltningsret, handleplaner og paragraf 85. Men når man får et barn med handicap i Danmark, er det ikke nok at elske sit barn. Du skal kunne dokumentere, argumentere, læse lovtekst og afkode det kommunale kodesprog. Du skal vide, hvad der står i §32 og §42, og hvordan du bruger FN’s Handicapkonvention som skjold i mødet med en sagsbehandler, der har læst tre sider af dit barns journal og allerede har besluttet sig.”

Københavns Kommune tilbyder i dag anonym rådgivning til familier – eksempelvis gennem Åben Familierådgivning. Dette er et værdifuldt supplement, men det dækker ikke behovet for en fast, personlig og kontinuerlig kontaktperson, som kan følge familien gennem længere tid og sikre sammenhæng i den kommunale indsats.

På ældreområdet har kommunen indført en demenskoordinatorfunktion, som har vist sig at give tryghed, overblik og sammenhæng for ældre og deres pårørende. En tilsvarende indsats på handicapområdet vil kunne støtte forældre i at navigere i et komplekst system, forstå deres rettigheder og muligheder og skabe bedre sammenhæng mellem fx skole, dagtilbud, sundhedsvæsen og socialforvaltning.

Koordinatorerne skal yde rådgivning og støtte samt sikre sammenhæng og koordinering på tværs af forvaltninger og fagområder og vil ikke erstatte sagsbehandlingen, men fungere som en støtteperson, som familierne kan læne sig op ad – og som kan være en gennemgående figur i en ellers kompleks virkelighed.