Mødedato: 22.01.2026, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning af medlem til bestyrelsen for Vestamager Pumpedigelag 2026-2029

Borgerrepræsentationen skal udpege et medlem til bestyrelsen for Vestamager Pumpedigelag.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen udpeger et medlem til bestyrelsen for Vestamager Pumpedigelag

(Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen)

Problemstilling

Vestamager Pumpedigelag er en organisation med det formål at sikre områder mod forhøjet grundvandsstand og overfladevand samt at forhindre vandindtrængen. Laget har hjemsted i Københavns og Tårnby kommuner.

Borgerrepræsentationen skal udpege et medlem til bestyrelsen for Vestamager Pumpedigelag. Udpegningen er for den kommunale valgperiode og inkluderer eventuelle genudpegninger på generalforsamlingen for Vestamager Pumpedigelag.

Københavns Kommune har i funktionsperioden 1. januar 2022-31.december 2025 været repræsenteret ved en forvaltningsrepræsentant fra Teknik- og Miljøforvaltningen.

Informationer om hvervet

Antal pladser

1 medlem

Udpegningstype

Flertalsvalg

Vederlag

Nej

Funktionsperiode

Kommunal valgperiode (1.1.2026 til 31.12.2029)

Hverv, hvor det anbefales, at der ikke er sammenfald mellem bestyrelsesmedlemmer i et eller flere andre hverv, som er anført i kolonnen

 

Særlige aftaler (hvor det er aftalt, at KK har en bestemt plads el.)

 

Særlige krav/valgbetingelser eller anbefalinger

Der udpeges et medlem ansat i Teknik- og Miljøforvaltningen

KK er alene indstillings-berettiget til hvervet

 

Krav om ligestillings-alternativ efter ligestillingslovens kapitel 4

 

Løsning

Der udpeges et medlem til bestyrelsen for Vestamager Pumpedigelag.

Der udbetales ikke vederlag i forbindelse med bestyrelsesarbejdet.

Funktionsperioden er den kommunale valgperiode.

Videre proces

Teknik- og Miljøforvaltningen vil tage kontakt til Vestamager Pumpedigelag og give besked om hvem Borgerrepræsentationen har udpeget. Desuden vil forvaltningen tage kontakt til det udpegede medlem og orientere nærmere om opgaven.

 

Til top