Uddannelsesudvalg for pædagoguddannelsen og tilknyttede videreuddannelser (2026)
Indstilling
Indstilling om,
- at Borgerrepræsentationen udpeger 1 medlem til uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole for den kommende funktionsperiode.
(Børne- og Ungdomsforvaltningen)
Problemstilling
Borgerrepræsentationen skal udpege 1 medlem til uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole.
|
Informationer om hvervet |
|
|
Antal pladser |
1 medlem |
|
Udpegningstype |
Flertalsvalg |
|
Vederlag |
|
|
Funktionsperiode |
Kommunal valgperiode (1.1.2026 til 31.12.2029) |
|
Hverv, hvor det anbefales, at der ikke er sammenfald mellem bestyrelsesmedlemmer i et eller flere andre hverv, som er anført i kolonnen |
|
|
Særlige aftaler (hvor det er aftalt, at KK har en bestemt plads el.) |
|
|
Særlige krav/valgbetingelser eller anbefalinger |
Det anbefales, at der udpeges en repræsentant fra Socialforvaltningen såfremt Børne- og Ungdomsforvaltningen er sikret en plads via KKR. |
|
KK er alene indstillings-berettiget til hvervet |
Nej |
|
Krav om ligestillings-alternativ efter ligestillingslovens kapitel 4 |
|
Løsning
Børne- og Ungdomsforvaltningen anbefaler, at der udpeges en repræsentant fra Socialforvaltningen såfremt Børne- og Ungdomsforvaltningen er sikret en plads via KKR i lighed med Københavns Kommunes repræsentation i uddannelsesudvalget i den forgangne periode.
Opgaven i uddannelsesudvalget består i at rådgive bestyrelse, rektor og Københavns Professionshøjskoles øvrige ledelse om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet, relevans samt om den regionale uddannelsesdækning. Udvalget giver desuden indstillinger om studieordninger til rektors og bestyrelsens godkendelse.
Københavns Professionshøjskole er en væsentlig samarbejdspartner for Københavns Kommune, idet de står for langt størstedelen af de pædagoger, vi ansætter i kommunen og idet institutionen også varetager en væsentlig del af kommunens eftervidereuddannelsen inden for pædagogprofessionen. Derfor vurderes det, at det har kommunal interesse at Københavns Kommune fortsat er repræsenteret i uddannelsesudvalget.
Videre proces
Børne og Ungdomsforvaltningen vil tage kontakt til Uddannelsesudvalg for pædagoguddannelsen Københavns Professionshøjskole og give besked om hvem Borgerrepræsentationen har udpeget.
Desuden vil forvaltningen tage kontakt til de udpegede medlemmer og orientere nærmere om opgaven.