Mødedato: 22.01.2026, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning til bestyrelsen for Gefion Gymnasium (2026)

Der skal udpeges to medlemmer til bestyrelsen for Gefion Gymnasium. 

Indstilling

Indstilling om, 

  1. at Borgerrepræsentationen udpeger 2 medlemmer til bestyrelsen for Gefion Gymnasium for den kommende funktionsperiode. 

(Børne- og Ungdomsforvaltningen) 

Problemstilling 

Der skal i henhold til vedtægtens § 4, stk. 2, udpeges to medlemmer til bestyrelsen for Gefion Gymnasium. 

 

Informationer om hvervet

Antal pladser

2 medlemmer

Udpegningstype

Forholdstalsvalg

Vederlag

Bestyrelsen kan beslutte, at institutionen yder særskilt vederlag til bestyrelsens formand, næstformand, medlemmer af forretningsudvalget samt øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Der ydes dog ikke vederlag til øvrige bestyrelsesmedlemmer, der samtidig er medlem af BR, jf. Bekendtgørelse om særskilt vederlæggelse af bestyrelsesmedlemmer ved visse uddannelsesinstitutioner på Børne- og Undervisningsministeriets område § 3, nr. 3.

BR-medlemmer, som er medlem af bestyrelsen, modtager således alene vederlag, hvis de vælges som for- eller næstformand

Vederlag i 2025 kr. til ordinære medlemmer af bestyrelsen, som ikke er medlemmer af BR er 4789,46 kr.

Funktionsperiode

1. maj 2026 - 30. april 2030

Hverv, hvor det anbefales, at der ikke er sammenfald mellem bestyrelsesmedlemmer i et eller flere andre hverv, som er anført i kolonnen

 

Særlige aftaler (hvor det er aftalt, at KK har en bestemt plads el.)

 

Særlige krav/valgbetingelser eller anbefalinger

Et medlem skal have erfaring fra grundskolesektoren.

Et medlem skal udpeges kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Det er aftalt mellem kommunerne, at beliggenhedskommunen udpeger dette medlem af bestyrelsen.

KK er alene indstillings-berettiget til hvervet

Nej

Krav om ligestillings-alternativ efter ligestillingslovens kapitel 4

Nej

Løsning 

Gefion Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Københavns Kommune, Region Hovedstaden, og omfattet af Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. 

Ifølge vedtægterne ledes institutionen af en bestyrelse på 8 medlemmer med stemmeret og 2 medlemmer uden stemmeret. Et medlem med erfaring fra grundskolesektoren skal udpeges af Københavns Kommune. Et andet medlem udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Det er aftalt mellem kommunerne i Region Hovedstaden, at beliggenhedskommunen udpeger en repræsentant til gymnasiets bestyrelse. 

Bestyrelsens funktionsperiode er fireårig, løbende fra førstkommende 1. maj efter, at valg til kommunalbestyrelsen har været afholdt. 

Videre proces 

Børne- og Ungdomsforvaltningen vil tage kontakt til bestyrelsen for Gefion Gymnasium og give besked om hvem Borgerrepræsentationen har udpeget.

Desuden vil forvaltningen tage kontakt til de udpegede medlemmer og orientere nærmere om opgaven. 

 

 

Til top