Mødedato: 21.08.2025, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Medlemsforslag om studierejser til europæiske og nordiske lande

Medlemsforslag

Det foreslås,

  1. at Borgerrepræsentationen beslutter, at studierejser for medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation i de kommende fire år skal gå til europæiske og nordiske lande for at styrke samarbejdet og vidensdelingen med byer, vi har behov for at samarbejde mere med.

(Stillet af Enhedslisten og Alternativet)

Motivering

I en situation hvor der internationalt rettes forøgede trusler mod Danmark af både militær og økonomisk art, er det væsentligt, at vi i København er med til at styrke samarbejdet med andre byer i Europa og Norden. Det bør afspejles i valg af rejsedestinationer for studierejser for både fagudvalg og den samlede Borgerrepræsentation.

Formålet med forslaget er ikke en selvstændig udenrigspolitisk tilkendegivelse for eller imod noget tredjeland, da kommunen ikke må føre sin egen udenrigspolitik. Forslaget går alene på saglige hensyn om, at København skal fokusere på, hvordan vi som kommune kan være med til at styrke videndelingen og samarbejdet med byer i Europa og Norden.

Til top