Mødedato: 21.08.2025, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Medlemsforslag om bekæmpelse af anti-semitisme mv. ved valg af studietur

Se alle bilag

Medlemsforslag

Det foreslås,

  1. at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen, at udarbejde forslag om besøg til Auschwitz-Birkenau for den kommende ny samling, med udgangspunkt i den aktuelle debat om anti-semitisme, som en del af en de traditionelt tre studieture inden for Borgerpræsentationens funktionsperiode.

(Stillet af Venstre og Finn Rudaizky (Løsgænger))

Motivering

I indeværende kommunale valgperiode har bekæmpelse af anti-semitisme været et tilbagevendende tema i Borgerrepræsentationen. Blandt andet i forbindelse med handleplanen mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser, herunder et konkret forslag fremsat den 26. juni 2025 rettet mod konkrete initiativer i de københavnske folkeskoler. Her blev det blev vedtaget, at indsatsen også skal omfatte et specifikt fokus på bekæmpelse af anti-semitisme.

Det er vigtigt, at Borgerrepræsentationens medlemmer inddrages i, hvordan bekæmpelsen af antisemitisme og racisme omsættes til konkret praksis.

Forslagsstiller henviser i den forbindelse til "Borgmestererklæringen" fra november 2023 (bilag), hvor samtlige syv Københavnske Borgmestre udtalte:

”Vi ser med stor alvor på den stigende polarisering, der sker lige nu i København. Vi er dybt bekymrede over det stigende antal rapporter om religiøst rettet chikane og trusler, som bl.a. har ramt det jødiske mindretal i København med chikane og hærværk, og for den meget barske og uforsonlige tone på de sociale medier.”

På den baggrund finder forslagsstiller det vigtigt, at vi nu gør vore yderste for at leve op til denne hensigtserklæring. 

Til top