Sikker By program 2014-2017

Der skal tages stilling til forslag til nyt Sikker By program for perioden 2014-2017.

Indstilling om, 

1. at forslag til Sikker By program 2014-2017 (bilag 1) godkendes.

(Økonomiudvalget)

Sikker By programmet blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 29. april 2010 og revideret 2. februar 2011. Formålet med programmet er at styrke det kriminalpræventive arbejde i København. Målsætningerne, der blev opstillet i programmet fra 2010, udløber i 2014, og derfor forelægges nu forslag til et nyt Sikker By program gældende for perioden 2014 til 2017.

Det nye Sikker By program er en videreudvikling af det foregående program, men revideret, så det integrerer den viden, der er oparbejdet siden 2010 og afspejler det faktiske kriminalpræventive og tryghedsskabende arbejde i kommunen. Det er overordnet set politiets opgave at sikre borgernes tryghed og bekæmpe kriminalitet. Udgangspunktet for Sikker By er imidlertid, at et tæt samarbejde på tværs af alle myndigheder giver de bedste resultater. Omdrejningspunktet for Sikker By programmet er derfor fortsat det tætte samarbejde mellem Københavns Kommunes forvaltninger, SSP København, Københavns Brandvæsen og Københavns Politi. Programmet er udarbejdet af Økonomiforvaltningen i samarbejde med de øvrige aktører og er godkendt af Sikker By Styregruppen, herunder af alle forvaltninger og Københavns Politi.

København er generelt en tryg by, og udviklingen er heldigvis gået i den rigtige retning de senere år. Trygheden er stigende, jf. kommunens Tryghedsindeks, som viser, at der i 2014 kun var 5 områder med et markant/intensiveret behov for tryghedsskabende indsatser mod 12 områder i 2010. I kriminalitetsnøgletallene for København ses det, at der siden 2009 er sket et væsentligt fald i kriminaliteten blandt unge under 18 år, mens kriminalitetsniveauet for unge mellem 18-25 år har holdt sig på et stabilt niveau trods en øget befolkningstilvækst.

Der er fortsat områder i byen, som af nogle borgere opleves som utrygge at bo og færdes i. Og i starten af 2013 var der en opblussen af konflikter i bandemiljøet. Samtidig udfordrer bl.a. gaderøverier og lommetyverier trygheden for borgere og besøgende i byen. Der er således væsentlige udfordringer i forhold til at sikre tryghed for byens borgere og forebygge kriminalitet.

Det er disse udfordringer, der er afsættet for Sikker By programmet i 2014-2017, hvor den tværgående koordinering af de kriminalpræventive og tryghedsskabende aktiviteter fastholdes med et kontinuerligt fokus på at gøre det, der virker.

Målsætninger

Sikker By programmets langsigtede mål er at skabe en tryg by med mindre kriminalitet. Nedenfor er opsummeret mål og målsætninger for Sikker By programmet 2014-2017.  Den fulde ordlyd af målsætningerne fremgår i Sikker By programmet, se bilag 1.

Mål: Øget tryghed

I København skal borgere, besøgende og medarbejdere føle sig trygge.

I 2017 er der:

• Færre københavnerne, der er utrygge, når de færdes i deres nabolag om aftenen og natten. (kilde: Tryghedsindekset).
• Færre kommunale institutioner eller serviceydelser, der holder lukket som følge af uro i et område. (kilde: Økonomiforvaltningens årlige opgørelse af ikke-planlagte lukninger).
• Færre lokalområder, der har behov for en ekstraordinær tryghedsskabende indsats. (kilde: Tryghedsindekset).

Mål: Mindre kriminalitet

Sikker By programmet har et særligt fokus på at mindske ungdomskriminaliteten og på at forebygge rekruttering til kriminelle grupperinger.

I 2017 er der:

• Mindre ungdomskriminalitet (kilde: Danmarks Statistik) 
• Færre rocker- og bandemedlemmer i København (kilde: Københavns Politis bandelog for Indre Nørrebro).

Det bemærkes, at der for Sikker By programmet frem til 2014 var opstillet en målsætning om, at andelen af 14-25-årige i Københavns Kommune, der sigtes for personfarlig eller alvorlig kriminalitet, skal fastholdes på niveau med eller nedbringes i forhold til gennemsnittet for de 4 største kommuner i Danmark. Sammenligningen med de øvrige kommuner havde til formål at perspektivere kriminalitetsudviklingen i København, herunder isolere den fra overordnede samfundstendenser, eksempelvis generelt faldende ungdomskriminalitet. Københavns Politi har dog ikke ønsket at fastholde denne sammenligning i Sikker By programmet for 2014-2017 men ønsker i stedet at sammenligne med andre europæiske hovedstæder, som politiet vurderer i højere grad har udfordringer svarende til Københavns. Der kan dog ikke fremskaffes sammenlignelige data fra disse byer, hvorfor sammenligningsgrundlaget efter ønske fra Københavns Politi fremadrettet helt er udeladt i målsætningen.

Økonomiudvalget forelægges årligt en status på de overordnede Sikker By målsætninger og øvrig relevant data på Sikker By området. I den forbindelse vil til Økonomiudvalgets orientering blive udarbejdet en opgørelse over udviklingen i ungdomskriminalitet sammenholdt med de øvrige 3 største kommuner i Danmark.

Indsatsområder:

Sikker By programmet 2014-2017 har følgende fem tværgående indsatsområder:

• Forebygge, at børn og unge bliver kriminelle (primær forebyggelse). Eksempelvis Skolesocialrådgivere og fritidsjobformidling.
• Forebygge, at kriminalitetstruede børn og unge bliver kriminelle (sekundær forebyggelse).Eksempelvis Københavnerteamets gadeplansarbejde og skoletilbudet Second Chance.  
• Forhindre tilbagefald til kriminalitet og/eller forværring af kriminalitet (tertiær forebyggelse). Eksempelvis 18+ centre og praktikforløb i Spydspidsen.
• Tryghedsskabelse i lokalområder. Eksempelvis pinpoint-indsatsen på Nørrebro og Partnerskaberne på Amager og i Tingbjerg/Husum.
• Koordination og videndeling om kriminalpræventive og tryghedsskabende indsatser. Eksempelvis den operative koordinering i SSP København og den overordnede koordinering i Sikker By programgruppen.

Aktiviteter i Sikker By programmet

Det har været vigtigt for aktørerne i Sikker By arbejdet, at det i programmet fremgår tydeligt, hvordan Sikker By aktiviteter adskiller sig fra kommunens almindelige kernedrift. Det nye program præciserer således, at aktiviteter, som har kriminalitetsforebyggelse eller tryghedsskabelse som særskilt formål, indgår i Sikker By programmet, mens forvaltningernes kernedrift som fx skoler, daginstitutioner og beskæftigelsesindsats, som udgangspunkt ikke indgår. Sikker By programmet skal altså ses som et supplement, der løser udfordringer, der rækker ud over kernedriften. Det præciseres endvidere, at SSP København er ansvarlig for den operative koordinering af det kriminalpræventive arbejde, mens Sikker By tager sig af den mere strategiske koordinering.

Sikker By programmets effekt- og evidensmodel

De Sikker By-aktiviteter, der arbejder aktivt med effektstyring og har kvalificerede effektmålinger, indgår i Sikker By programmets effekt- og evidensmodel. Modellen består af aktiviteternes systematiske egendokumentation koblet med viden om national og international evidens på det kriminalpræventive og tryghedsskabende område. Formålet med modellen er at understøtte de enkelte aktiviteters egen kvalitetsudvikling og læring, så de fokuserer skarpt på det, der virker. Endvidere er det formålet at tilvejebringe et kvalificeret og overskueligt beslutningsgrundlag for kommunens politikere i forhold til det kriminalpræventive og tryghedsskabende arbejde i København.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Sikker By Programmet har et samlet budget på 222 mio. kr. i 2014 fordelt på de enkelte forvaltninger, som det fremgår nedenfor.  

Såfremt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen godkender forslag til Sikker By program 2014-2017, påbegynder forvaltningerne implementering af programmets mål og indsatser. Økonomiudvalget vil en gang årligt i forbindelse med behandling af Sikker By budgetpakken få fremlagt status på programmets fem indikatorer.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at forslag til Sikker By program 2014-2017 (bilag 1) godkendes.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. maj 2014

Sagen blev udsat til et senere møde i Økonomiudvalget.



Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 17. juni 2014

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 21. august 2014

Indstillingen blev godkendt med 50 stemmer imod 2. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, B, C, F, O, V og Ø.

Imod stemte: I.