Mødedato: 21.05.2026, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Medlemsforslag om oprettelse af Mobilitetsråd i København

Medlemsforslag

Det foreslås,  

  1. at Borgerrepræsentationen pålægger Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen med inddragelse af Økonomiforvaltningen at udarbejde en sag til politisk behandling om mulighederne for at oprette et mobilitetsråd bestående af repræsentanter fra fx erhvervslivet, fagbevægelsen, beboerforeninger samt mobilitetseksperter, der skal høres ved alle større trafikale ændringer i København, der påvirker mobiliteten samt have mulighed for at bestille analyser i relation til forslag om store trafikale ændringer. Sagen skal indeholde et bud på finansiering af rådets arbejde. 

(Stillet af Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti)  

Motivering

Trafikale ændringer i København påvirker hverdagen og indtjeningen for både borgere og erhvervsliv. Derfor ønsker partierne, at de berørte parter får mere direkte indflydelse på store trafikale forslag fra Københavns Kommune, der påvirker mobiliteten. Høringsretten skal gives til et nyt mobilitetsråd bestående af repræsentanter fra erhvervslivet, fagbevægelsen, beboerforeninger samt mobilitetseksperter. Københavns Kommune laver i dag ikke samfundsøkonomiske analyser af større ændringer i den københavnske mobilitet, og det er tanken, at dette arbejde fremover skal forankres i Mobilitetsrådet, ligesom rådet skal have mulighed for at bestille konsekvensanalyser af egen drift. 

Mobilitetsrådet skal desuden give mulighed for indflydelse til alle borgere, der bliver påvirket af en større trafikal omlægning og ikke som i dag kun de borgere, der bor lokalt i forhold til fx en omlægning af trafikken. 

 

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 21. maj 2026

 

Enhedslisten, SF og Alternativet fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1), som erstatning af 1. at-punkt: 

”at Borgerrepræsentationen pålægger Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen med inddragelse af andre relevante forvaltninger at udarbejde en sag til politisk behandling om mulighederne for at oprette et mobilitetsråd, der kan rådgive Københavns Kommune i forhold til byens samlede transportbehov og trafikplanlægning.”

 

Frie Grønne fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF2) som tilføjelse til at-punktet:

”at der efter ”beboerforeninger” tilføjes: ”cyklistforbundet, taxabranchen og andre interessenter””.

 

Det af Enhedslisten, SF og Alternativet fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev godkendt efter afstemning med 35 stemmer mod 20. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø, F, B, I, Å og Q

Imod stemte: A, C, V og O

 

Som følge af at ÆF1 blev vedtaget blev ÆF2 ikke behandlet. 

 

 

Frie Grønne afgav følgende protokolbemærkning:

”Frie Grønne finder det vigtigt at Cyklistforbundet og taxabranchen inddrages.”

 

Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:

”Liberal Alliance lægger vægt på, at et muligt kommende Mobilitetsråd ikke skal være et nyt bureaukratisk og fordyrende lag, der gør det besværligere og langsomme at gennemføre fornuftige trafikale ændringer,  som er til gavn for byen og københavnerne.”


Til top