Godkendelse af Rådet for Visuel Kunsts årsberetning for 2025
Det fremgår af kommissorium for Rådet for Visuel Kunst, at udvalget årligt skal aflægge beretning for Borgerrepræsentationen for udvalgets aktiviteter. Rådet for Visuel Kunst godkendte årsberetningen ved skriftlig votering efter møde den 16. marts 2026.
Indstilling
Indstilling om,
- at godkende Rådet for Visuel Kunsts årsberetning for 2025.
(Kultur- Fritids- og Borgerserviceudvalget)
Problemstilling
Det fremgår af kommissorium for Rådet for Visuel Kunst, at udvalget skal aflægge beretning om udvalgets virke til Borgerrepræsentation senest den 1. juni det følgende år.
Løsning
I årsberetningen for Rådet for Visuel Kunst for 2025 (bilag 1) findes en beskrivelse over udvalgets aktiviteter og udvalgets sammensætning (bilag 2).
Rådet har i 2025 behandlet 164 ansøgninger om støtte til udstillinger. Heraf blev 121 imødekommet, hvilket svarer til 74%.
Oversigt over tilsagn kan ses i bilag 3
Rådet har i 2025 indkøbt 48 værker fordelt på fire indkøbsture. Værkerne blev indkøbt i 10 gallerier/udstillingssteder og to kunstatelierer/atelierfællesskaber. Ud af de 48 værker blev 15 købt direkte af kunstnerne efter en proces, hvor Rådet havde bedt 20 kunstnere, der ikke er repræsenteret i et større atelierfællesskab eller et galleri, om at indsende billeder af værker, de havde til salg. I 2025 blev der indkøbt 29 værker af mænd for ca. 502. t. kr. og 19 værker af kvinder for ca. 365. t. kr. Fordelingen mellem køn for i indkøbte værker for perioden 2022-2025 er 44% af værker er indkøbt af mænd og 55,95% af kvinder. 0,05% af værkerne er indkøbt af nonbinære.
Oversigt over de indkøbte værker kan ses i bilag 4, og fordelingen af køn ved indkøbte værker kan ses i bilag 5.
Rådet for Visuel Kunst har i 2025 været en del af udarbejdelse af kunststrategien, Kunst i København, som blev vedtaget af Kultur- og Fritidsudvalget den 25. september 2025 og af Teknik- og Miljøudvalget den 29. september 2025. Kunststrategien kan ses i sin helhed i bilag 6.
Rådet for Visuel Kunst har i 2025 afgivet 13 høringssvar, hvoraf fire høringer var til monumentforslag i Københavns Kommune og seks høringer i forbindelse med ansøgninger til Københavns Kommunes legat til Stadens forskønnelse og almene bedste. Oversigt over høringssvarene kan ses i bilag 7.
Politisk handlerum
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget kan stille spørgsmål til Rådet for Visuel Kunst om årsberetningens indhold, invitere til drøftelse eller sende en henvendelse om nogle af de tematikker eller resultater, der fremgår af beretningen.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Årsberetningen vil blive forelagt Borgerrepræsentationen.
Mikkel Boje
/ Marius Hansteen
Oversigt over politisk behandling
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller, at Kultur- Fritids- og Borgerserviceudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at godkende Rådet for Visuel Kunsts årsberetning for 2025
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalgets beslutning i mødet den 7. maj 2026
Indstillingen blev godkendt under dagsordenspunkt 1 ”Godkendelse af dagsorden”.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 21. maj 2026
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
“Partierne mener, at Københavns Kommune er gået alt for langt i opbygningen af et omfattende offentligt kunstsystem med råd, støtteordninger, handleplaner, strategier og kunstindkøb for millioner af skattekroner hvert eneste år. Når kommunen allerede ejer tusindvis af kunstværker – hvoraf mange står på lager og samler støv – bør fokus være på kernevelfærd frem for flere offentlige kunstindkøb og støtteordninger. Partierne ønsker et friere kulturliv med mindre politisk styring og mindre afhængighed af kommunale skattekroner.”