Medlemsforslag om frivillig benævnelse som enten forperson, forkvinde eller formand

Medlemsforslag

Det foreslås,

1. at benævnelsen ”forperson” ændres til ”enten ’forperson’, ’forkvinde’ eller ’formand’” i kommunens styrelsesvedtægt, forretningsordener samt bestyrelsesvedtægter, så den udpegede eller valgte person selv kan vælge hvilken af de tre benævnelser vedkommende ønsker at bruge,
2. at benævnelsen ”forperson” ændres til ”enten ’forperson’, ’forkvinde’ eller ’formand’” i kommunens interne organisering, hvor det er juridisk muligt, så den udpegede eller valgte person selv efter kan vælge hvilken af de tre benævnelser vedkommende ønsker at bruge,
3. at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen at henvende sig til kommunens ni største selskaber, og opfordrer til, at det skal være op til den enkelte person, om man ønsker at blive benævnt som enten ’forperson’, ’forkvinde’ eller ’formand’ hvor det er relevant,
4. at det nuværende § 17, stk. 4. udvalg ”Gruppeforpersonskredsen” skifter navn til ”Rådhuspræsidiet”.

(Stillet af Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti)

Motivering

I Københavns Kommune skal vores sprog være respektfuldt, forståeligt og i øjenhøjde med borgerne. Samtidig bør vi også have en vis ydmyghed over for, at sprog udvikler sig over tid, og at folk ikke nødvendigvis taler ens eller foretrækker de samme ord.

Borgerrepræsentationen besluttede i 2022, at kommunen som udgangspunkt skulle bruge betegnelsen forperson i stedet for formand. Intentionen var at gøre sproget mere kønsneutralt.

For mange har beslutningen fra 2022 dog betydet, at én fast betegnelse ikke nødvendigvis gør sproget mere inkluderende. For nogle føles forperson naturligt, mens andre foretrækker forkvinde eller den klassiske betegnelse formand, som i mange år har været en helt almindelig betegnelse i både foreningsliv og politik. Hvis målet er at skabe rummelighed, giver det derfor god mening også at give plads til forskellige sproglige præferencer.

Derfor foreslår vi at justere den nuværende praksis, så der bliver større frihed til at vælge. Den enkelte bør selv kunne bestemme, om man ønsker at blive omtalt som forperson, forkvinde eller formand. På den måde undgår vi at gøre sproget til en unødvendig kampplads og giver i stedet plads til almindelig sund fornuft.

Samtidig foreslås det, at Gruppeforpersonskredsen skifter navn til Rådhuspræsidiet. Den nuværende titel er både lang og lidt kringlet, og den er næppe særligt meningsfuld for de fleste københavnere. Rådhuspræsidiet er kortere, mere mundret og giver en bedre fornemmelse af den rolle kredsen har i arbejdet på rådhuset. Navneændringen til Rådhuspræsidiet er også med til understøtter et kønsneutralt udtryk, der favner på tværs. Der er kun tale om en navneændring, og derfor ikke nogen ændring i udvalgets organisering eller opgaver.

Samlet set handler forslaget om at gøre tingene lidt mere enkle og lidt mindre firkantede. Mindre sproglig detailstyring fra oven, og lidt mere frihed til den enkelte.

Hvis forslaget bliver vedtaget som det foreligger, så vil det kræve at kommunens styrelsesvedtægt bliver behandlet to gange af Borgerrepræsentationen, og at forretningsordnerne udvalgene efterfølgende. Da der kun er tale om en ganske lille tilføjelse til styrelsesvedtægten, så er der tale om et ganske lille ressourcetræk.