Forespørgsel til kultur-, fritids- og borgerserviceborgmesteren om kønsopdelt svømning

Forespørgsel

Kultur-, fritids- og borgerserviceborgmesteren bedes redegøre for,

1. hvor mange foreninger og hold, der udbyder kønsopdelt svømning, er blevet forment adgang til kommunens svømmehaller efter ændringen af ligestillingsbekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar i år?
2. om forvaltningen i samme stil som Aarhus Kommune har udført, eller planlægger at udføre, tilsyn med de foreninger, som fortsat udbyder kønsopdelt svømning i kommunens svømmehaller efter den 1. januar i år?
3. at såfremt forvaltningen udfører tilsyn med de foreninger, der fortsat udbyder kønsopdelt svømning, har oplevet at tilsynet er blevet afvist?
4. om forvaltningen tager hensyn til medarbejderes køn i forbindelse med vagtplanlægningen i de svømmehaller og på de tidspunkter, hvor foreningerne, som fortsat tilbyder kønsopdelt svømning, benytter sig af svømmehallerne?
5. om forvaltningen ved tildeling af tider i svømmehaller til folkeoplysende foreninger tager særlige hensyn til de syv foreninger, der udbyder kønsopdelt svømning?

(Stillet af Dansk Folkeparti)

Motivering

Den 1. januar i år trådte en ændring af ligestillingsbekendtgørelsen i kraft, der skulle gøre op med religiøst betinget kønsadskillelse i svømmehaller. Med ændringen blev det blevet slået fast, at kvinder og mænd skal have lige adgang til de dele af faciliteterne, der ikke bruges til den kønsopdelte aktivitet.

Med andre ord må foreninger ikke udelukke personer fra kommunale svømmehaller alene på grund af deres køn. Borgerrepræsentationen vedtog endda allerede den 21. august 2025 at fremrykke implementeringen af ændringen, så ændringen kunne blive implementeret hurtigst muligt i Københavns Kommune.

I et svar fra forvaltningen fremgår det dog, at der fortsat er syv foreninger, der udbyder kønsopdelt svømning i kommunale svømmehaller. I forvaltningens svar fremgår det, at det skyldes at de pågældende foreninger har booket hele faciliteten, så der ikke er ubrugte svømmebaner, og at det foregår uden for offentlig åbningstid. I praksis betyder det, at foreningerne fortsat kan lave religiøst betinget kønsadskillelse i kommunale svømmehaller, så længe de booker hele svømmehallen, og ikke inviterer andre end deltagerne på holdet ind i svømmehallen.

Har ændringen af bekendtgørelsen så haft nogen effekt i den virkelige verden? Er foreninger eller hold, der tidligere har udbudt kønsopdelt svømning med et religiøst motiv blevet forment adgang, eller har de kunnet fortsætte deres aktiviteter som om intet er hændt ved at dække sig ind under de undtagelser som forvaltningen beskriver i sit svar?

Spørgsmålet om religiøst betinget kønsopdelt svømning er endnu en gang blevet aktualiseret, da mandlige medarbejdere fra Aarhus Kommune under et tilsyn med foreningerne blev nægtet adgang til svømmehallen med henvisning til deres køn. Det har ført til, at to svømmeklubber i Aarhus midlertidigt har fået frataget deres svømmetider i de kommunale svømmehaller.

Sagen fra Aarhus giver anledning til at høre, om Københavns Kommune har et tilsvarende aktivt tilsyn med de foreninger, der fortsat udbyder kønsopdelt svømning i kommunens svømmehaller, og om kommunen sikrer, at reglerne ikke blot overholdes på papiret, men også i praksis.

Endelig ønskes det belyst, om Københavns Kommune i forbindelse med vagtplanlægning tager hensyn til medarbejderes køn i de svømmehaller og på de tidspunkter, hvor der fortsat tilbydes kønsopdelt svømning. Hvis kommunen i praksis indretter driften efter, at bestemte medarbejdere ikke kan være til stede på grund af deres køn, rejser det principielle spørgsmål om, hvorvidt kommunen dermed indirekte medvirker til at opretholde en praksis, som den nye bekendtgørelse netop skulle gøre op med.