Mødedato: 20.09.2012, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udmøntning af midler fra salget af KE Transmission

Se alle bilag

Indstillingen udmønter restprovenuet i forbindelse med salget af KE Transmission A/S efter der er prioriteret midler til en metro til Nordhavn. Yderligere udloddes midler fra Københavns Energi til håndtering af en arbejdsskadesag vedr. Beslysningsvæsnet.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

1.      at Økonomiudvalget får en indtægtsbevilling i 2012 på 880 mio. kr. på bevilling Finansposter, funktion 7.32.21.4 (Renter af aktier og andelsbeviser m.v.) med modpost på samme bevilling, funktion 8.22.05.5 kassen i forbindelse med udlodning af salgsprovenuet fra KE Transmission A/S,

2.      at Økonomiudvalget får en udgiftsbevilling til deponering i 2012 på 528 mio. kr. svarende til 60 pct. af indtægten på bevillingen Finansposter, funktion 8.32.27.5 (deponerede beløb) med modpost på samme bevilling, funktion 8.22.05.5 kassen,

3.      at Økonomiudvalget får en udgiftsbevilling på 352 mio. kr. i 2012 svarende til statsafgiften på 40 pct. af indtægten på bevillingen Finansposter, funktion 7.58.78.4 (Kurstab og kursgevinster i øvrigt) med modpost på samme bevilling, funktion 8.51.52.5 (Forskydninger i kortfristet gæld til staten),

4.      at der prioriteres 206,4 mio. kr. i anlæg i perioden 2012-2015 i overensstemmelse med bilag 1, hvoraf 150,4 mio. kr. udmøntes i anlægsbevillinger med denne sag. Der anvises finansiering på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 8.22.05.5 kassen. Fra 2013 og frem indarbejdes midlerne i budget 2013 med tekniske ændringsforslag til budgettet,

5.      at der reserveres 6,0 mio. kr. i service i kassen til drift i perioden 2013-2015, jf. bilag 3, samt at tilvejebringelse af servicemåltal hertil indgår i forhandlingerne om budget 2013,

6.      at der prioriteres 45,0 mio. kr. i anlæg i perioden 2012-2015 til køb og bygning af parkeringspladser i konstruktion, jf. bilag 2, idet der anvises finansiering på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 8.22.05.5, og at midlerne indarbejdes i budget 2013 med tekniske ændringsforslag til budgettet, samt

7.      at Økonomiudvalget tildeles bevillinger til at afholde omkostninger i forbindelse med en arbejdsskadessag fra 1982 på Svanemølleværket i overensstemmelse med bilag 4 (fortroligt bilag).

 (Økonomiudvalget)

Problemstilling

Københavns Kommune og Københavns Energi har siden 2005 været interesseret i at sælge el-transmissionsnettet, der ejes at KE Transmission A/S, til det statslige selskab Energinet.dk. I forlængelse af arbejdet hermed gav Borgerrepræsentationen d. 3. november 2011 bestyrelsen for KE Varmeforsyning Holding P/S mandat til at sælge KE Transmission A/S.

 

Det endelige salg er gennemført ved udgangen af august, hvorfor provenuet skal hjemtages til kommunen og delvist udmøntes til en række nye initiativer i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning herom ved godkendelsen af Overførselssagen 2011-2012 d. 10. maj 2012.

Herudover skal der hjemtages midler fra Københavns Energi vedr. evt. finansiering af en arbejdsskadesag vedrørende en tidligere medarbejder i det tidligere Belysningsvæsen.  Økonomiudvalget blev orienteret om sagen på udvalgets møde den 17. april 2012. For yderligere oplysninger om udlodningen henvises til bilag 4.

Løsning

Salgsprovenu fra KE Transmission A/S

Københavns Energi har indgået en endelig aftale om salg af KE Transmission A/S, og salget er d. 13. august endeligt godkendt af Konkurrence og Forbrugerestyrelsen.  Det indstilles på den baggrund, at der udloddes 880 mio. kr. fra salget af KE Transmission A/S til Københavns Kommune. De 880 mio. kr. fordeles med 528 mio. kr. til metro til Nordhavn samt til finansiering af renovering af skoler m.m., som blev besluttet i forbindelse med overførselssagen. Overførselssagen er dermed fuldt finansieret. De resterende 352 mio. kr. skal betales til staten ved modregning i kommunens bloktilskud.

 

Indeståelserne udgør 10 pct. af det samlede salgsprovenu og vedrører eventuelle udgifter, som tidligere ejer skal afholde, hvis der i løbet af de følgende år opdages forhold, der ville have haft betydning for købssummen. Såfremt Energinet.dk ikke gør krav på disse indeståelser frigives 50 pct. efter et år og herefter 25 pct. efter 3 år og de sidste 25 pct. frigives efter 5 år. De frigivne indeståelser kan derefter udloddes til Københavns Kommune. Såfremt midlerne udloddes til Københavns Kommune vil Økonomiforvaltningen anmode Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om bevillinger til at hjemtage midlerne, som på nuværende tidspunkt ikke er disponeret.

 

Det skal bemærkes, at indeståelserne på 10 pct. kan forøges til et maksimum på 30 pct. af salgsprovenuet. Københavns Energi vurderer dog, at det ikke vil være sandsynligt. Såfremt det alligevel viser sig nødvendigt, at øge indeståelserne ud over de 10 pct., og det dermed er nødvendigt at foretage en tilbagebetaling af udloddede midler, vil Økonomiforvaltningen fremlægge en sag om finansiering heraf.  

 

På baggrund af regler om statsafgift på udlodninger fra energiforsyningsvirksomheder skal Københavns Kommune ved salget af KE Transmission deponere 60 pct. af indtægter fra salget, som frigives i årlige rater over de næste 10 år. Derfor deponeres der med denne indstilling 528 mio. kr. Deponeringsbeløbet kan dog via en mellemfinansiering på kassen allerede anvendes til nye aktiviteter fra 2012 og frem.

 

Yderligere skal kommunen afregne en statsafgift på 40 pct. af indtægten til staten i 2013. Udlodningen medfører derfor, at der i 2012 optages en kortfristet gæld til staten på 352 mio. kr. på balancen. I 2013 vil denne gæld blive afdraget via en nedsættelse af bloktilskuddet.

 

Nye initiativer som følge af salget af KE Transmission

Af nettoprovenuet er 300 mio. kr. prioriteret til en metro til Nordhavn i forbindelse med vedtagelsen af budget 2012, og Borgerrepræsentationen besluttede d. 9. februar, at reservere de 300 mio. i kassen. Herudover blev det med Overførselssagen 2011-2012 besluttet, at et eventuelt restprovenu på op til 228 mio. kr. udmøntes til 9 nye initiativer i en særskilt indstilling til Borgerrepræsentationen i forlængelse af salget af KE Transmission A/S.

 

Udgifterne til de 9 initiativer, der prioriteres med overførselssagen udgør i alt 257,4 mio. kr. Heraf tilvejebringes de 228 mio. kr. ved salget af KE Transmission A/S, mens de resterende 29,4 mio. kr. er tilvejebragt ved overførsel af uforbrugte midler fra 2011 til 2012. Midlerne udmøntes med denne indstilling til de 9 initiativer, der fremgår af tabel 1 og der henvises til bilag 1 og 2 for periodisering af udgifterne på årene 2012-2015.

 

Denne indstilling udmønter alene anlægsmidlerne til de 9 initiativer, idet 6,0 mio. kr. i drift reserveres i kassen til driftsaktiviteter forbundet med 3 af de 9 projekter i perioden 2013-2015. Servicemåltallet til driftsaktiviteterne i 2013 søges tilvejebragt i forbindelse med budgetforhandlingerne.

 

Med denne indstilling tildeles forvaltningerne et rådighedsbeløb til anlægsaktiviteter på samlet set 251,4 mio. kr., hvoraf 150,4 mio. kr. udmøntes i anlægsbevillinger med denne indstilling, jf. bilag 1 og 2. Anlægsmidlerne er fordelt med 1,8 mio. kr. i 2012, 50,8 mio. kr. i 2013, 105,9 mio. kr. i 2014 og 92,9 mio. kr. i 2015.

 

Tabel 1 – Nye initiativer som følge af salget af KE Transmission A/S

mio. kr.  (2012 P/L)        

Reserveres i kassen til service 2013-2015

Anlæg 2012-2015

Prioritering af restprovenu fra KE Transmission

 

 

1) Renovering Kirkebjerg Skole

 

57,1

2) Renovering Rådmandsgade Skole

 

36,9

3) Produktionskøkken Rådmandsgade Skole

 

8,0

4.a) Byrumsprojekt Langebro og Frederiksholms Kanal

1,5

15,0

4.b) Køb og etablering af parkeringspladser i konstruktion

 

45,0

5.a) Renovering af døgninstitutioner – Netværket

 

15,5

5.b) Renovering af døgninstitutioner – Hjortholms Allé

 

1,3

5.c) Renovering af døgninstitutioner – Gravergården

 

12,6

6) Lethal på Amager

1,9

20,0

7) Kunstgræsbaner Amager og Husum

2,6

17,0

8) Byrumsprojekt Nyhavn

 

9,0

9) Sprinkleranlæg på ældreinstitutioner

 

14,0

I alt

6,0

251,4

 

Det skal bemærkes, at kommunerne i 2013 er underlagt et anlægsloft på 15,5 mia. kr. Det præcise beløb på loftet i Københavns Kommune kendes endnu ikke, da KL ikke er startet på den faseopdelte budgetlægning. Det forventes dog allerede nu, at det vil være nødvendigt at udskyde en række anlægsprojekter til 2014 og senere. I vurderingen af hvilke anlægsprojekter, der skal udskydes, vil de 9 initiativer, der finansieres af provenuet fra salget af KE Transmission indgå på lige fod med de øvrige projekter. Således vil de 50,8 mio. kr., der er periodiseret til 2013 indgå i vurderingen af hvad der skal udskydes.  

 

De 9 initiativer er beskrevet nærmere nedenfor. 


Helhedsrenovering af Københavns Folkeskoler:
           

Der prioriteres 94,0 mio. kr. til helhedsrenovering af følgende to skoler, med følgende skønnede fordeling af bevillingen:

 

-          Kirkebjerg Skole for 57,1 mio. kr.

-          Rådmandsgade Skole for 36,9 mio. kr.

 

Midlerne fordeles med 0,5 mio. kr. i 2012, 4,7 mio. kr. i 2013 og i alt 88,8 mio. kr. i 2014-2015. Der kan flyttes midler til helhedsrenovering mellem skolerne, såfremt nogle tiltag viser sig billigere og andre viser sig dyrere, end forventet.  

 

Børn og unge samt udsatte borgere

 

Der prioriteres 8,0 mio. kr. i anlæg til et produktionskøkken på Rådmandsgade Skole, der således kan blive en madskole.

 
Der prioriteres herudover 29,4 mio. kr. i anlæg til renovering af døgninstitutioner for udsatte borgere. Midlerne fordeles på følgende tre døgninstitutioner:

 

-          Behandlingsinstitutionen Netværket for borgere med misbrug: 15,5 mio. kr. i anlæg til nedrivning af en uoprettelig bygning samt efterfølgende nybyggeri på grunden.

-          Bofællesskabet Hjortholms Allé for unge med sindslidelser: 1,3 mio. kr. i anlæg til udvidelse med én plads samt energirenovering.  

-          Krisecentret Gravergården: 12,6 mio. kr. i anlæg til opgradering og klimarenovering af i alt 32 krisecentrepladser, således at disse bl.a. får fleksibel indretning, der samtidig øger borgernes sikkerhed.

 

Energi- og klimarenoveringerne forventes at give driftsbesparelser for 0,065 mio. kr. i 2014 stigende til 0,084 mio. kr. i 2015 og fremefter. Det skønnes at ca. 1/3 af besparelsen tilfalder beboerne og de resterende 2/3 tilfalder Socialudvalget. Socialudvalgets andel af besparelserne vil blive indarbejdet i Indkaldelsescirkulæret for budgetforslag 2014, og kan indgå i udvalgets bidrag til effektiviseringer i de kommende år.

 

Herudover prioriteres der 14,0 mio. kr. i anlæg til mobile sprinkleranlæg på kommunens plejehjem.

 

Parkerings-, trafik- og byudviklingsområdet

Der prioriteres med salget af KE Transmission også midler til en række byrumsprojekter samt parkeringspuljer. Således prioriteres der 15,0 mio. kr. i anlæg til byrumsprojekter ved Langebro og Frederiksholms Kanal, hvor der nedlægges 80 p-pladser i forbindelse med byforbedringer ved Frederiksholms Kanal, mens der etableres 137 parkeringspladser i garageanlægget under Langebro. Teknik- og Miljøforvaltningen, der på nuværende tidspunkt anvender garageanlægget til mandskabsfaciliteter og affaldscontainerstation, skal i den forbindelse finde alternativer til disse aktiviteter inden for egen ramme.

 

Der reserveres desuden 1,5 mio. kr. i kassen til drift i årene 2013-2015, hvoraf 0,5 mio. kr. vedr. 2013. Servicemåltal  indgår i budgetforhandlingerne for 2013. 

 

Yderligere prioriteres 45,0 mio. kr. til køb eller etablering af parkeringspladser i konstruktion, som et tillæg til den eksisterende P-aftale til håndtering af efterspørgsel på parkeringspladser, der ligger over udbuddet.

 

Til byrumsprojekt Nyhavn prioriteres 9,0 mio. kr. i anlæg i perioden 2013-2015 til en forlængelse af fodgængerpromenaden i Nyhavns solside fra Toldbodgade til Skuespilhuset.


Idrætsfaciliteter

Der prioriteres 20,0 mio. kr. i anlæg til en lethal på Amager i tilknytning til Sundby Idrætspark. Lethallen etableres i forlængelse af, at der på Højdevangens Skole etableres udskolingsmiljø i skolens idrætsfaciliteter, som derved nedlægges.

 

Der reserveres desuden 1,9 mio. kr. i kassen til drift i perioden 2013-2015, hvoraf 0,4 mio. kr. vedrører 2013. Servicemåltallet indgår i forhandlingerne om budget 2013.

 

Der prioriteres yderligere 17,0 mio. kr. i anlæg til 2 kunstgræsbaner ved Hekla Park og Husumparken. Der reserveres i alt 2,6 mio. kr. i drift i perioden 2013-2015, hvoraf 0,9 mio. kr. vedrører 2013. Servicemåltallet indgår i forhandlingerne om budget 2013. 



Claus Juhl                    /Bjarne Winge

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1.      at Økonomiudvalget får en indtægtsbevilling i 2012 på 880 mio. kr. på bevilling Finansposter, funktion 7.32.21.4 (Renter af aktier og andelsbeviser m.v.) med modpost på samme bevilling, funktion 8.22.05.5 kassen i forbindelse med udlodning af salgsprovenuet fra KE Transmission A/S,

2.      at Økonomiudvalget får en udgiftsbevilling til deponering i 2012 på 528 mio. kr. svarende til 60 pct. af indtægten på bevillingen Finansposter, funktion 8.32.27.5 (deponerede beløb) med modpost på samme bevilling, funktion 8.22.05.5 kassen,

3.      at Økonomiudvalget får en udgiftsbevilling på 352 mio. kr. i 2012 svarende til statsafgiften på 40 pct. af indtægten på bevillingen Finansposter, funktion 7.58.78.4 (Kurstab og kursgevinster i øvrigt) med modpost på samme bevilling, funktion 8.51.52.5 (Forskydninger i kortfristet gæld til staten),

4.      at der prioriteres 206,4 mio. kr. i anlæg i perioden 2012-2015 i overensstemmelse med bilag 1, hvoraf 150,4 mio. kr. udmøntes i anlægsbevillinger med denne sag. Der anvises finansiering på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 8.22.05.5 kassen. Fra 2013 og frem indarbejdes midlerne i budget 2013 med tekniske ændringsforslag til budgettet,

5.      at der reserveres 6,0 mio. kr. i service i kassen til drift i perioden 2013-2015, jf. bilag 3, samt at tilvejebringelse af servicemåltal hertil indgår i forhandlingerne om budget 2013,

6.      at der prioriteres 45,0 mio. kr. i anlæg i perioden 2012-2015 til køb og bygning af parkeringspladser i konstruktion, jf. bilag 2, idet der anvises finansiering på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 8.22.05.5, og at midlerne indarbejdes i budget 2013 med tekniske ændringsforslag til budgettet,

7.      at Økonomiudvalget tildeles bevillinger til at afholde omkostninger i forbindelse med en arbejdsskadessag fra 1982 på Svanemølleværket i overensstemmelse med bilag 4 (fortroligt bilag).




Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 4. september 2012

Indstillingen blev anbefalet.




Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 20. september 2012

Der blev begæret separat afstemning om indstillingens 6. at-punkt.

 

Indstillingens 6. at-punkt blev godkendt med 30 stemmer imod 15. 1 undlod.

 

For stemte: A, B, C, O, V og Jaleh Tavakoli (løsgænger).

Imod stemte: F, Ø og Signe Goldmann (løsgænger).

Følgende undlod at stemme: I.

 

 

Indstillingen blev herefter godkendt uden afstemning

 

 

Til top