Skybrudsplan for Københavns Kommune

Borgerrepræsentationen skal godkende, at udkast til Skybrudsplan for Københavns Kommune sendes i offentlig høring i fire uger fra den 21. september 2012 til den 19. oktober 2012.

Indstilling om,

1.      at forslag til ”Skybrudsplan for København” (bilag 1) sendes i offentlig høring fra den 21. september 2012 til den 19. oktober 2012, dog uden afsnit 5.2 vedrørende eksemplet med Ladegårds Å og kortet side 29.

 (Teknik- og Miljøudvalget)

Københavns Klimatilpasningsplan blev vedtaget i Borgerrepræsentationen den 25. august 2011. Som en del af klimatilpasningsplanen er der beskrevet et projekt om implementering af ’Plan B’ løsninger i Københavns Kommune. Plan B løsningerne er siden blevet omdøbt til implementering af en skybrudsplan.

Klimatilpasningsplanen beskriver løsninger for håndtering af stigende mængder ”hverdagsregn” som følge af klimaforandringer mens skybrudsplanen beskriver løsninger for håndtering af voldsommere enkelt regnhændelser. Nødvendigheden af en skybrudsplan blev tydeliggjort af de voldsomme skybrud, der ramte København i både 2010 og 2011.

Forvaltningen har i udkastet til skybrudsplanen foreslået løsninger, der kombinerer håndtering af hverdagsregn og skybrud, da det samlet set giver de bedst mulige tekniske og økonomiske løsninger.

Som forarbejde til skybrudsplanen er der lavet beregninger af, hvordan København bedst beskytter sig mod skybrud, set i et samfundsøkonomisk perspektiv.

Forslag om nyt servicemål for borgerne
Et servicemål - eller kvalitetsniveau – for skybrudssikring er et mål for hvor ofte, skadesvoldende oversvømmelser kan accepteres.

For at belyse dette er det undersøgt, hvordan forholdet er mellem skader som følge af skybrud og de investeringer, der skal foretages for at undgå skaderne. Analyserne viser, at det bedst kan betale sig at indrette byen, så man kan håndtere en såkaldt 100-års regn. Det vil sige et regnvejr, som statistisk set kun sker én gang hver 100 år. Intensiteten af 100 års regnen forventes at stige i takt med klimaforandringerne, så en 100-års regn i 2110 vil være væsentligt kraftigere end i dag. Det nye servicemål ligger til grund for beregningerne i skybrudsplanen, som bevirker, at der sjældnere end 1 gang hvert 100. år opstuves vand på terræn som er skadesvoldene (dvs. over 10 cm). Det nye servicemål for skybrud giver en minimal risiko for skader på bygninger. Det forudsættes, at ejerne sikrer deres kældernedgange, lysskakter mv. mod indtrængende vand, hvilket vurderes at være økonomisk overkommeligt. Selvom byen indrettes med dette beskyttelsesniveau, vil der dog stadig kunne forekomme situationer, hvor der står mere vand i byens gader, men det vil ske meget sjældent. 

Analyserne viser, at det samfundsøkonomisk mest fordelagtige er, at skybrudssikringen koordineres med tilpasning af kloaksystemet, så skybrudsanlæggene også benyttes til transport af hverdagsregn. Herved undgår man, at de store investeringer i infrastruktur til transport af skybrudsvand, ligger ubenyttede hen i lange perioder.

Prioritering af indsats
Implementering af planen forventes at  strække sig over en 20-årig periode. Der er derfor behov for en overordnet prioritering af indsatsen. I skybrudsplanen er der udarbejdet en overordnet prioriteringsliste for indsatsen i byen.

Prioriteringslistens rækkefølge er udarbejdet efter en vurdering ud fra følgende kriterier:       

1. Områder, hvor der hyppigt sker oversvømmelse, og hvor dette fører til store tab.
2. Områder, hvor løsningerne er lette at implementere
3. Områder, hvor der pågår andre anlægsaktiviteter som for eksempel renovering af veje.
4. Områder med synergieffekter til andre tiltag

Projekterne vil skulle iværksættes sideløbende i forskellige dele af byen, hvis implementeringen skal kunne gennemføres over en 20-årig periode.

Lovgivning
Med økonomiaftalen mellem KL og Finansministeriet er der åbnet mulighed for at igangsætte klimatilpasningsprojekter for takstmidler i kommunerne indenfor en ramme af 2,5 milliarder kr. i 2013.

For at kunne implementere skybrudsplanen, er der behov for ændring i lovgivning inden for betalingsregler om spildevand. Eksempler er ændringer af loven, så der skabes mulighed for at forsyningsselskaber kan afkoble regnvand på private ejendomme og finansiere anlæg og ombygning af veje, der kan transportere skybrudsvand.

Der pågår en dialog med Miljøministeriet om ændringer i lovgivningen, der vil give mulighed for at gennemføre de ønskede tiltag. Ændringerne i lovgivningen forventes gennemført i slutningen af 2012 og begyndelsen af 2013. Alle økonomiske beregninger af fordelingen af udgifter er lavet under en forventning om, at lovændringerne bliver realiseret.

Samarbejde med beredskabet
Der er i 2012 foretaget en kraftig opgradering af beredskabet for at være bedre rustet til at håndtere fremtidige skybrud. Efterhånden som skybrudsplanen bliver implementeret vil behovet for beredskabsløsninger blive mindre. Byen vil med gennemførsel af skybrudsplanens initiativer dog ikke være beskyttet mod enhver tænkelig hændelse jf. planens forslag om servicemål.

Der er derfor behov for at opretholde et beredskab, også efter skybrudsplanens fulde implementering. Med opretholdelse af et beredskab vil byen være stærkt rustet til at imødegå fremtidens kraftigere regnhændelser.

Forhold til anden planlægning
Skybrudsplanen er ikke i sig selv juridisk bindende, men skal godkendes som selvstændig plan. For at planen skal få fuld effekt skal den indarbejdes i kommunens øvrige planer. Det drejer sig især om kommuneplanen, spildevandsplanen og lokalplaner.

Derudover skal der tages hensyn til skybrudssikring i forbindelse med bl.a. byfornyelse, kvarterløft og anlæg og renovering af veje.

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Derimod har implementeringen af planen økonomiske konsekvenser for både kommune, forsyningsselskab og private.

I planen er der udarbejdet et skøn over de nødvendige investeringer for at skybrudssikre byen. Tabel 1 viser fordelingen af dette skøn mellem forsyningsselskab, kommune og private. Alle investeringer er vist i nutidsværdier (P/L 2012) uden finansieringsomkostninger, diskontering og moms. Efter gennemførsel af de første skybrudsprojekter, skal der udarbejdes en justeret vurdering af de nødvendige investeringer.

 

	Forsyningens andel	Kommunens andel	Privat andel	Samlet
2013-2016 (4-årig budgetperiode)	0,5 mia.	0,1 mia.	0,2 mia.	0,8 mia.
2013-2025 (2025-planen)	1,8 mia.	0,4 mia.	1,0 mia.	3,1 mia.
2013-2033 (Skybrudsplanens 20-årige periode)	2,2 mia.	0,4 mia.	1,2 mia.	3,8 mia.

Størstedelen af investeringerne vil ske gennem spildevandstakster. Planens initiativer vil medføre en stigning i taksterne, svarende til en årlig udgift på mellem 240 og 370 kr. for hhv. en lille og en stor husholdning. Den private investering vil primært vedrøre installering af højvandslukkere på private stikledninger og sikring af ejendomme mod indtrængning af overfladevand.

-

Hjalte Aaberg
                                /Jon Pape

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at forslag til ”Skybrudsplan for København” (bilag 1) sendes i offentlig høring fra den 21. september 2012 til den 19. oktober 2012.

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i møde den 27. august 2012

Teknik- og Miljøudvalget stillede ændringsforslag om at ændre indstillingens 1. at-punkt
 
Fra:

”1. at forslag til ”Skybrudsplan for København” (bilag 1) sendes i offentlig høring fra den 21. september 2012 til den 19. oktober 2012.”

Til:

”1. at forslag til ”Skybrudsplan for København” (bilag 1) sendes i offentlig høring fra den 21. september 2012 til den 19. oktober 2012, dog uden afsnit 5.2 vedrørende eksemplet med Ladegårds Å og kortet side 29.”

Ændringsforslaget blev vedtaget.

Indstillingen blev godkendt.

Teknik- og Miljøudvalget afgav protokolbemærkning:

”Parterne ser frem til udmøntningen af de konkrete initiativer, der skal sikre hele byen mod de ødelæggende konsekvenser af fremtidige skybrud, men vil ikke i dag træffe beslutning om at prioritere et projekt op og droppe eller nedprioritere andre.”

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 20. september 2012

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.