Mødedato: 20.09.2012, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Godkendelse af dagsordenen

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 20. september 2012

Fraværende med afbud:

Borgmester Anne Vang, A (sygdom)

Anette Holst Christensen, A, (sygdom)

Bjarne Fey, F, (sygdom)

Bjarne P. Nielsen, F, (arbejde)

Borgmester Pia Allerslev, A, (tjenesterejse)

 

Jan Andreasen, A, ankom til mødet kl. 17.35 under behandlingen af punkt 2.

Taner Yilmaz, A, ankom til mødet kl. 17.37 under behandlingen af punkt 2.

Cecilia Lonning, V, ankom til mødet kl. 17.37 under behandlingen af punkt 2.

Simon Strange, A, ankom til mødet kl. 17. 42 under behandlingen af punkt 2.

 

Stedfortrædere

Der forelå anmodning fra Socialdemokraterne om, at Rene Rud Mikkelsen (A) i henhold til § 15, stk. 1. nr. 1 i lov om kommunernes styrelse (sygdom) blev indkaldt som stedfortræder for Anette Holst Christensen (A). 

 

Rene Rud Mikkelsen var medlem af Vesterbro Lokaludvalg og havde derfor meddelt, at han ønskede at udtræde af lokaludvalget, således at han kunne indtræde som stedfortræder.

 

Borgerrepræsentationen godkendte Rene Rud Mikkelsens udtræden af Vesterbro Lokaludvalg.

 

Borgerrepræsentationen konstaterede, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder var opfyldt, og at Rene Rud Mikkelsen var rette stedfortræder.

 

 

Dagsorden:

Der var mandag den 17. september 2012 udsendt en tillægsdagsorden med én sag, der vedrørte Nordic Built Charter. Der var endvidere 2 sager til behandling uden for dagsordenen. Sagerne omhandlede indkaldelse af stedfortræder og rokering i udvalg.

 

Punktet på tillægsdagsordenen blev behandlet efter punkt 25. Sagerne uden for dagsordenen blev behandlet efter tillægsdagsordenen.

 

Dagsordenens punkt 31, Medlemsforslag om standsning af støtte til Den Runde Firkant blev besluttet udsat til behandling på et senere møde.

 

 

                             Dagsordenen blev herefter godkendt.

 

 

Forsamlingen godkendte at der under forespørgselsdebatten, Dagsordnens punkt 29, blev lavet forsøg med andre taletidsregler, end reglerne herfor i Borgerrepræsentationens Forretningsorden.

 

 

                            Mødet sluttede kl. 19.53.

Til top