Mødedato: 20.09.2001, kl. 17:30

Fritidsklubpladser ved Boldklubben Fremad Amager

Fritidsklubpladser ved Boldklubben Fremad Amager

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 20. september 2001

 

BR 359/01

Fritidsklubpladser ved Boldklubben Fremad Amager

Fritidsklubpladser ved Bold-klubben Fremad Amager

Indstilling om kapitalbevilling på 1.380.000 kr. til etablering af 60 midlertidige fritidsklubpladser ved Boldklubben Fremad Amager.

(Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller,

at der gives kapitalbevilling på 1.380.000 kr. til etablering af 60 midlertidige fritidsklubpladser ved Boldklubben Fremad Amager

 

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 15. august 2001

Udvalget tiltrådte forvaltningens indstilling.

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 8. august 2001

Udsat.

Charlotte Wieth-Klitgaard ønskede en belysning af mulighederne for at bruge andre idrætsfaciliteter på stedet. Herudover et notat om søgemønsteret på Skjold.

 

 

Økonomiudvalgets behandling af sagen:

På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form.

RESUME

I flere bydele forventes et stigende behov for etablering af fritidsklubpladser i de kommende år. Det foreslås derfor, at der i tilknytning til Boldklubben Fremad Amager opstilles en midlertidig pavillon, som indrettes til 60 fritidsklubpladser baseret på idræt. Selvom klubben geografisk placeres i Sundby Syd skal pladserne principielt dække efterspørgsel i hele kommunen.

Der søges om kapitalbevilling på 1.380.000 kr. til opstilling af midlertidig pavillon, indretning af lokale i boldklubben samt montering. Det forventes, at pladserne kan ibrugtages i november 2001. Dette er en måned senere end tidligere forventet, hvilket skyldes projektets omfang samt kapacitetsforholdene hos pavillonleverandøren.

Fra august 2001 og indtil ibrugtagning vil der blive tilbudt midlertidige pladser i tilknytning til eksisterende klubber og andre institutioner under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

SAGSBESKRIVELSE

I de kommende år forventes et stigende behov for etablering af fritidsklubpladser blandt andet i Sundby Syd, Vanløse, Ydre Østerbro, Vesterbro, Indre by samt Ydre Nørrebro. I Sundby Syd er der aktuelt 62 børn, som venter på en fritidsklubplads og det har ikke været muligt at udvide eller opnormere de eksisterende institutioner i bydelen.

I forbindelse med Boldklubben Fremad Amagers planer om et nyt klubhus, har der været forhandlet med klubben om at kombinere dette med etablering af en fritidsklub med idræt som hovedaktivitet – svarende til den model der kendes fra idrætsklubben "Skjold" på Østerbro.

Det planlagte samarbejde med Fremad Amager kan imidlertid først gennemføres, når planerne om et nyt klubhus realiseres, hvilket ikke umiddelbart er forestående. For at dække det aktuelle behov for klubpladser – primært på Amager – foreslås der som start på en senere permanent løsning i samarbejde med Fremad Amager etableret en midlertidig idrætsfritidsklub med 60 pladser i tilknytning til boldklubben.

Fritidsklubben etableres i en pavillon på boldklubbens arealer og der er indgået en aftale med Fremad Amager om, at fritidsklubben kan benytte en række af boldklubbens faciliteter. Samarbejdet mellem den nye fritidsklub og Fremad Amager vil blive aftalt nærmere, - evt. vil fritidsklubben i første omgang blive etableret som satellit til en eksisterende institution.

Til brug for fritidsklubben opstilles en pavillon på 120 m2 i umiddelbar tilknytning til Fremad Amagers klubhus. Pavillonen indrettes til fritidsklub med fællesrum, personalerum, 2 mindre rum til ophold og værksted, køkkenfaciliteter og 2-3 toiletter.

I Fremad Amagers nuværende klubhus indrettes et lokale på 40 m2 til fritidsklubben. Derudover kan fritidsklubben benytte boldklubbens computerrum og toiletfaciliteter.

 

Økonomi

De samlede udgifter til udgør 1.380.000 kr. Beløbet dækker primært udgifter til opstilling, fundamenter, terrænarbejder samt inventar. Kassemæssig dækning for udgiften på 1.380.000 kr. kan anvises af det på budgettet for 2001 under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens post 5.16.3 afsatte beløb til klubber. Udgiften afholdes i 2001.

Den årlige leje for pavillonen er i alt 307.000 kr.

 

Høring

Der har i sommeren 2001 været afholdt møder mellem repræsentanter fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Boldklubben Fremad Amager om projektets indhold. En enig bestyrelse for Fremad Amager har i en meddelelse til Uddannelses og Ungdomsforvaltningen af 27. juli 2001 bekræftet, at den er enig i de planer, som er fremlagt i nærværende indstilling.

 

Andre konsekvenser

Ingen bemærkninger

 

BILAG VEDLAGT

  • Situationsplan, som viser fritidsklubbens placering

  • Tegning af pavillonen

 

 

 

 

Peter Rasmussen

Jørn Larsen

Til top