Mødedato: 20.09.2001, kl. 17:30

Skøjtebane på Genforeningspladsen

Skøjtebane på Genforeningspladsen

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 20. september 2001

 

BR 373/01

Skøjtebane på Genforeningspladsen

Skøjtebane på Genforeningspladsen

Indstilling om, at der etableres en 400 meter rundløbsbane for vinterskøjtning på Genforeningspladsen, at der gives en kapitalbevilling på 5,32 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget konto 0.31.3 Fritidsfaciliteter, at der overføres 5,32 mill. kr. fra Bygge- og Teknikudvalget (Sekretariatet konto 6.51.1) til Kultur- og Fritidsudvalget (konto 0.31.3) til finansiering af anlægsudgift til vinterskøjtebane på Genforeningspladsen, ovennævnte kapitalbevilling gives under forudsætning af, at Lokale- og Anlægsfonden afholder en tilsvarende anlægsudgift, at den kassemæssige dækning for driftsudgifterne i 2001 på 1,3 mill. kr. anvises på Økonomiudvalgets budget 2001, konto 6.51.3 (Puljen til uforudsete udgifter), at den kassemæssige dækning for driftsudgifterne i 2002 på 3,0 mill. kr. indarbejdes i den budgetramme for 2002, som Borgerrepræsentationen beslutter for Kultur- og Fritidsu dvalget, samt at KI varetager udlejningen af skøjter på Genforeningspladsen.

(Økonomiudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der etableres en 400 meter rundløbsbane for vinterskøjtning på Genforeningspladsen

at der gives en kapitalbevilling på 5,32 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget konto 0.31.3 Fritidsfaciliteter

at der overføres 5,32 mill. kr. fra Bygge- og Teknikudvalget (Sekretariatet konto 6.51.1) til Kultur- og Fritidsudvalget (konto 0.31.3) til finansiering af anlægsudgift til vinterskøjtebane på Genforeningspladsen.

at ovennævnte kapitalbevilling gives under forudsætning af, at Lokale- og Anlægsfonden afholder en tilsvarende anlægsudgift

at den kassemæssige dækning for driftsudgifterne i 2001 på 1,3 mill. kr. anvises på Økonomiudvalgets budget 2001, konto 6.51.3 (Puljen til uforudsete udgifter)

at den kassemæssige dækning for driftsudgifterne i 2002 på 3,0 mill. kr. indarbejdes i den budgetramme for 2002, som Borgerrepræsentationen beslutter for Kultur- og Fritidsudvalget.

at KI varetager udlejningen af skøjter på Genforeningspladsen.

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 29. august 2001

Anbefalet

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. august 2001

Der blev begæret afstemning om et ændringsforslag fra Leslie Arentoft til indstillingens 7. "at"-punkt: ordet "KI" erstattes med "Kultur- og Fritidsforvaltningen".

Et mindretal (Leslie Arentoft) stemte for ændringsforslaget.

Et flertal (Finn Rudaizky, Mona Heiberg, Kaja Jacobsen, Martin Günter, H. Thustrup Hansen, Helle Sjelle, Bo Hindkjær Pedersen, Abderrahman Ben Haddou og Jens Kjær Christensen) stemte imod.

Ændringsforslaget blev dermed forkastet.

Indstillingen blev tiltrådt i sin helhed uden afstemning.

 

Økonomiudvalgets beslutning den 11. september 2001

Anbefalet.

 

RESUME

Kultur- og Fritidsforvaltningen har modtaget et forslag fra Lokale- og Anlægsfonden om at etablere en 400 meter rundløbsbane for vinterskøjtning på Genforeningspladsen i Nordvestkvarteret. Arealet ejes af KI.

Med en skøjtebane på pladsen vil der i vinterhalvåret være mulighed for udendørs leg og motion i et byområde, der er underforsynet med idrætsfaciliteter.

Genforeningspladsen er fredet. Fredningsnævnet har imidlertid givet tilladelse til projektet.

I overensstemmelse med tilladelsen skal banen og de tilhørende tekniske installationer fjernes helt, når sæsonen er forbi. Det planlægges, at åbne skøjtebanen omkring 1. december 2001. Fremover er det hensigten, at banen skal være i brug fra ca. 1. november til 1. marts.

Genforeningspladsen ejes af KI, hvorfor Kultur- og Fritidsudvalget har anmodet KI om en udtalelse. Det er KIs bestyrelses opfattelse, at anlæg af en offentlig, vederlagsfri kunstfrossen skøjtebane i Nord Vest kvarteret vil være en velkommen udvidelse af de nuværende fritidstilbud i et område, hvor der er mangel på offentlige tilbud. Bestyrelsens opfattelse var imidlertid samtidig, at der bør søges en løsning, hvor den kunstfrosne bane udformes, så den følger den eksisterende 400 meter atletikløbebane. Denne placering vil ikke influere på den nuværende benyttelse af anlæggets faciliteter, som kan fortsætte som hidtil.

Der har været rettet henvendelse til Lokale- og Anlægsfonden for at drøfte muligheden for at ændre på vinterskøjtebanens form, så den følger atletikbanen – og dermed ikke kommer ind og rører græstæppet på fodboldbanen. Konsekvensen heraf vil imidlertid være, at banen ikke lever op til krav om også at kunne bruges til enkelte konkurrencer, hvilket efter fondens opfattelse er et af kriterierne for at realisere projektet.

Anlæggelsen af skøjtebanen, som skitseret, medfører at KI ikke kan garantere fodboldklubben Union en normal banestandard fra sæsonstart omkring 1. april. Banen vil i en normal vejrsituation først have et bæredygtigt græstæppe fra ca. 1. maj. Banen vil kunne anvendes fra 1. april dog med et areal på en 10 meters bredde med et mangelfuldt tæppe.

Der er i driftsbudgettet indregnet udgifter til at sikre, at den tidsperiode, hvor banen ikke er i optimal stand bliver så kort så mulig. Banens pleje vil ske i dialog med Union for herigennem at sikre de bedste betingelser for brugernes aktiviteter.

Anlægsudgifterne til banen udgør 10,64 mill. kr. Lokale- og Anlægsfonden vil betale halvdelen, svarende til 5,32 mill. kr.

De årlige driftsudgifter forventes at blive i størrelsesordenen 3,00 mill. kr.

Det indstilles, at udgifterne til anlæg finansieres af merindtægter fra parkeringsområdet, der er overført fra 2000 til 2001.

Driftsudgifterne i 2001 på 1,3 mill. kr. indstilles finansieret på Økonomiudvalgets budget 2001, konto 6.51.3 (Puljen til uforudsete udgifter).

Driftsudgifterne i 2002 på 3,00 mill. kr. indstilles indarbejdet i den budgetramme for 2002, som Borgerrepræsentationen beslutter for Kultur- og Fritidsudvalget.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Lokale- og Anlægsfonden har henvendt sig til Kultur- og Fritidsforvaltningen med forslag om at etablere en vinterskøjtebane på Genforeningspladsen i Nordvest. Arealet ejes af KI.

Når fonden har peget på netop denne placering, skyldes det, at den er central i forhold til store boligområder, og at banen hermed vil komme til at ligge med en smuk og central placering i et tæt bebygget område. Vinterskøjtebanen vil give borgere i lokalområdet og andre københavnere nye muligheder for både leg og motion, hvortil kommer, at Nordvestkvarteret er relativt underforsynet med idrætsfaciliteter.

Vinterskøjtebanen stilles vederlagsfrit til rådighed for borgerne, og der vil som på Kgs. Nytorv være offentlig adgang til skøjtebanen.

Banens funktion

Der etableres en 400 meter rundløbsbane. Bredden på banen bliver 12 meter. Banen kan på en og samme gang anvendes til f.eks. hurtigløb og familieløb, hvor de hurtigste løbere bruger inderbanen, mens løbere i et mere adstadigt tempo fordeler sig fra midterbanen og ud mod yderbanen.

Omkredsen på 400 meter er foreslået ud fra et ønske om, at banen også skal kunne anvendes til enkelte konkurrencer i hurtigløb på skøjter. En bane af denne størrelsesorden vil alternativt kunne opdeles i forskellige zoner, der fleksibelt kan anvendes til f.eks. undervisning og leg for små og større børn. Skøjter i byen er afprøvet med skøjtebanerne på Kongens Nytorv, Frederiksberg Runddel og en halv snes andre steder rundt om i landet. Skøjtebanen på Kongens Nytorv benyttes af såvel børnehavebørn som pensionister. Samtidig er skøjteløb en af de få udendørs idrætsaktiviteter, som ikke medfører nævneværdige støjgener. Ideen og projektet med en 400 meters bane er imidlertid ny i Danmark, idet banen er betydeligt større end de øvrige realiserede projekter. Det indebærer blandt andet, at der vil være langt bedre mulighed for en fleksibel anvendelse.

Fredningen

Genforeningspladsen er fredet. Det fremgår af en fredningsdeklaration fra 31. januar 1977. Fredningsnævnet har imidlertid i brev af 18. juli 2001 givet tilladelse til, at der etableres en skøjtebane på pladsen (bilag 1).

I overensstemmelse med tilladelsen skal banen og de tilhørende tekniske installationer fjernes helt når sæsonen er forbi. Det planlægges, at åbne skøjtebanen omkring 1. december 2001. Banen forventes i fremtiden at være i brug fra ca. 1. november til 1. marts.

Behandling af indstillingen i KIs bestyrelse

Da Genforeningspladsen ejes af KI, har Kultur- og Fritidsudvalget den 9. august 2001 sendt forslaget om at etablere en skøjtebane på Genforeningspladsen i høring hos KI for at få en afklaring af, om bestyrelsen vil give tilsagn til, at banen placeres på Genforeningspladsen. KIs bestyrelse har behandlet henvendelsen på bestyrelsesmødet den 21. august 2001. Det var bestyrelsens opfattelse, at anlæg af en offentlig, vederlagsfri kunstfrossen skøjtebane i Nord Vest kvarteret ville være en velkommen udvidelse af de nuværende fritidstilbud i et område, hvor der er mangel på offentlige tilbud.

Imidlertid fandt bestyrelsen, at der på Genforeningspladsen er forbundet nogle praktiske vanskeligheder ved etableringen af en 400 m rundløbsbane med den foreslåede udformning. En 400 m rundløbsbane, der udformes i overensstemmelse med kravene til en konkurrencebane, lader sig ikke placere på anlægget, uden at anlæggets fodboldbane inddrages. Dette må forventes at have den konsekvens, at banen hvert forår i et 10 meters bredt bælte i den ene side i banens længderetning i ca. 1 måned – afhængig af vejrliget - vil være i mindre god stand ved fodboldsæsonens start.

Det var derfor bestyrelsens opfattelse, at der bør søges en løsning, hvor den kunstfrosne bane udformes, så den følger den eksisterende 400 m atletikløbebane. Denne placering vil ikke influere på den nuværende benyttelse af anlæggets faciliteter, som kan fortsætte som hidtil.

Lokale- og Anlægsfonden

Der har været rettet henvendelse til Lokale- og Anlægsfonden for at drøfte muligheden for at ændre på vinterskøjtebanens form, så den følger atletikbanen – og dermed ikke kommer ind og rører græstæppet på fodboldbanen. Lokale- og Anlægsfonden har tilkendegivet, at konsekvensen heraf vil være, at banen ikke lever op til krav om også at kunne bruges til enkelte konkurrencer, hvilket er et af kriterierne for at fonden vil støtte projektet.

Kultur- Fritidsforvaltningens bemærkninger til KI's høringssvar

Anlæggelsen af skøjtebanen, som skitseret, medfører, at KI ikke kan garantere fodboldklubben Union en normal banestandard fra sæsonstart omkring 1. april. Banen vil i en normal vejrsituation først have et bæredygtigt græstæppe fra ca. 1. maj. Banen vil kunne anvendes fra 1. april dog med et areal på en 10 meters bredde med et mangelfuldt tæppe.

Der er i driftsbudgettet indregnet udgifter til at sikre, at den tidsperiode, hvor banen ikke er i optimal stand bliver så kort så mulig. Banens pleje vil ske i dialog med Union for herigennem at sikre de bedste betingelser for brugernes aktiviteter.

Den konkrete udformning af banen skal ske i et samarbejde mellem KI og Miljøkontrollen.

På den baggrund finder forvaltningen, at ulemperne ved det oprindelige forslag fra Lokale- og Anlægsfonden er af en sådan karakter, at de ved smidighed fra alle parters side kan minimeres, hvorfor forvaltningen finder, at det oprindelige forslag bør iværksættes.

Dette skal også ses i sammenhæng med, at Lokale- og Anlægsfonden ikke vil støtte projektet, hvis banen på Genforeningspladsen ikke udformes, så den kan anvendes til enkelte konkurrencer.

Skøjteudlejning på Genforeningspladsen

Det indgår som en del af aftalen med KI, at KI varetager udlejningen af skøjter på pladsen. En evt. nettoindtægt fra skøjteudlejningen kan indgå som en del af finansieringen af driften af banen.

Finansiering

Udgifterne til at anlægge skøjtebanen udgør til 10,64 mill. kr. Udgifterne er fordelt som følger:

Anlægsbudget

Skøjtebane samlet pris 8,10 mill. kr.

Banelys – mobil løsning 0,65 mill. kr.

Eltilførsel/ kabelnedgravning 1,20 mill. kr.

Forberedende jordarbejde 0,20 mill. kr.

Ismaskine 0,40 mill. kr.

Container med varme 0,10 mill. kr.

Køreplader til ismaskinens adgang til banen 0,03 mill. kr.

Etablering af snesmelteplads 0,05 mill. kr.

I alt 10,64 mill. kr.

Driftsbudget

Energi el/vand 1,70 mill. kr.

Personaleomkostninger 0,70 mill. kr.

Vedligeholdelse anlæg, maskiner/køleunite 0,20 mill. kr.

Montering/Demontering 0,40 mill. kr.

I alt 3,00 mill. kr.

Lokale- og Anlægsfonden vil betale halvdelen af anlægsudgifterne, svarende til 5,32 mill. kr.

Københavns Kommunes andel på 5,32 mill. kr. finansieres af merindtægter fra parkeringsområdet, der er overført fra 2000 til 2001

De årlige driftsudgifter udgør 3,00 mill. kr.

Det indstilles, at driftsudgifterne i 2001 på 1,3 mill. kr. finansieres ud af Økonomiudvalgets budget 2001, konto 6.51.3 (Puljen til uforudsete udgifter).

Det indstilles, at driftsudgifterne i 2002 på 3,00 mill. kr. indarbejdes i den budgetramme for 2002, som Borgerrepræsentationen beslutter for Kultur- og Fritidsudvalget

KI skal drive banen. Dette ligger i forlængelse af, at KI driver banen på Kongens Nytorv og på sigt også kommer til at drive vinterskøjtebanen på Blågårds Plads.

Tidsplan

Indstillingen forventes at blive behandlet i de berørte udvalg i overensstemmelse med nedenstående tidsplan:

1. Bygge- og Teknikudvalget den 29. august 2001

2. Kultur- og Fritidsudvalget d. 30. august 2001

3. Økonomiudvalget den 11. september 2001

4. Borgerrepræsentationen den 20. september 2001

Beslutningerne fra Bygge- og Teknikudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget eftersendes til medlemmerne af Økonomiudvalget.

ØKONOMI

Der anvises dækning for Københavns Kommunes andel af anlægsudgifterne på 5,32 mill. kr.:

Borgerrepræsentationen vedtog på mødet den 13. juni 2001 at overføre 7,045 mill. kr. af merindtægter fra parkeringsområdet i 2000 til 2001. Bevillingen er placeret i Bygge- og Teknikforvaltningens Sekretariat på konto 6.51.1. Der overføres 5,32 mill. kr. heraf til Kultur- og Fritidsudvalget på konto 0.31.3 Fritidsfaciliteter.

Der anvises dækning for driftsudgifterne således:

Driftsudgifterne i 2001 på 1,3 mill. kr. finansieres ud af Økonomiudvalgets budget 2001, konto 6.51.3 (Puljen til uforudsete udgifter).

Driftsudgifterne i 2002 på 3,00 mill. kr. indarbejdes i den budgetramme for 2002, som Borgerrepræsentationen beslutter for Kultur- og Fritidsudvalget.

HØRING

Sagen har været i høring i KI

BILAG

  1. Dispensation fra fredningen af Genforeningspladsen (18. juli 2001)
  2. Høringssvar fra KIs bestyrelse (23. august 2001)

Ida Munk Jens Jacobsen Erik Jacobsen

 

 

Til top