Mødedato: 20.09.2001, kl. 17:30

Oprydning af grundvandsforurening

Oprydning af grundvandsforurening

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 20. september 2001

 

BR 365/01

Oprydning af grundvandsforurening

Oprydning af grundvandsforurening

Indstilling om kapitalbevilling på 1,9 mio. kr. til et oprydningsprojekt på Absalonsgade 26, hvor jorden og grundvandet er forurenet med klorerede opløsningsmidler.

(Miljø- og Forsyningsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der gives en kapitalbevilling på 1,9 mio. kr. til et oprydningsprojekt på Absalonsgade 26, hvor jorden og grundvandet er forurenet med klorerede opløsningsmidler.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 13. august 2001

Tiltrådt.

 

Økonomiudvalgets behandling af sagen:

På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende forslag søges gennemført.

 

RESUME

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at der gives en kapitalbevilling på 1,9 mio. kr. til dækning af anlægsudgifter ved et oprydningsprojekt på Absalonsgade 26. Oprydningen gennemføres, fordi den forurening, som er fundet på ejendommen, udgør en væsentlig risiko for grundvandet. Ejendommen ligger i et sårbart grundvandsområde med særlige drikkevandsinteresser. Oprydningen vil bestå af dels en fjernelse af den mest forurenede jord og dels af oppumpning og rensning af forurenet grundvand.

SAGSBESKRIVELSE

Miljøkontrollen har i efteråret 2000 og i foråret 2001 gennemført forureningsundersøgelser på ejendommen Absalonsgade 26 for at få klarlagt, om de tidligere industrielle aktiviteter (bl.a. autoværksted, trykkeri, galvaniseringsvirksomhed og metalfarvning) har medført forurening af jorden og grundvandet.

Forureningsundersøgelserne blev gennemført som led i Miljøkontrollens undersøgelse af grunde, som ligger i sårbare grundvandsområder med særlige drikkevandsområder og hvor der tidligere har været industriel aktivitet, der kan have medført forurening af grundvandet.

Iværksættelse af forureningsundersøgelser og oprydningsprojekter i sårbare grundvandsområder med særlige drikkevandsinteresser sker som led i gennemførelsen af kommunens grundvandsplan, der blev vedtaget den 29. marts 2001 (BR 130/01).

Uddybning af indstilling

Forureningsundersøgelser viser, at der på grunden Absalonsgade 26 findes en kraftig jord og grundvandsforurening med klorerede opløsningsmidler. Forureningen vurderes at udgøre en væsentlig risiko for grundvandet og de vandindvindingsinteresser, som findes i området (Frederiksberg Vandforsyning). Det er derfor nødvendigt at gennemføre en oprydning af hensyn til grundvandsressourcen.

Oprydningsprojektet er et anlægsprojekt, som vil bestå af to dele. Dels en fjernelse af det mest forurenede jord (hot-spot) og dels etablering af to afværgeboringer, hvorfra der skal oppumpes forurenet vand.

Fjernelse af forurenet jord:

På grund af meget vanskelige pladsforhold på grunden vil fjernelsen af forurenet jord ske ved opboring med et stort bor til ca. syv meters dybde. Det vurderes, at der kan fjernes ca. 500-600 t forurenet jord med denne metode.

Afværgeboringer:

Afværgeboringer etableres dels for at fastholde forureningen med klorerede opløsningsmidler på grunden, og dels for at fjerne forurenet grundvand fra grunden. I forbindelse med afværgeboringerne skal der etableres en renseenhed til rensning af det oppumpede forurenede vand, inden det ledes til kloak.

Når anlægsprojektet er afsluttet vil oppumpning og rensning af forurenet grundvand fortsætte flere år frem i tiden på grund af restforurening i jorden.

MILJØVURDERING

Projektet gennemføres for at sikre målsætningen om at grundvandsressourcen inden for områder med særlige drikkevandsinteresser skal søges fastholdt til drikkevandsformål.

Projektet vurderes derfor at være yderst gavnligt for grundvandet, fordi projektet på lang sigt medvirker til at sikre rent grundvand.

I forbindelse med projektet vil der skulle opbores forurenet jord. Den del af den opborede jord, som er rensningsegnet, vil blive sendt til jordrensning. Den øvrige jord (f.eks. overfladejord) vil blive deponeret på Kalvebod Miljøcenter.

Anlægsprojektet vil også medføre nogle kortsigtede negative miljøpåvirkninger lokalt, blandt andet vil der være en øget trafikbelastning og en del støjgener for naboer mv. på grund af borearbejdet, transport af forurenet jord med lastbiler, samt tilførelsen af rene materialer til grunden.

ØKONOMI

Det foreslås, at der gives en kapitalbevilling på 1,9 mio. kr. til oprensningsprojektet på Absalonsgade 26.

Kassemæssig dækning for udgiften anvises på Miljøkontrollens investeringsplan for 2001 under det på konto 0.81.3 "oprensning af grunde" afsatte rådighedsbeløb.

De fremtidige driftsudgifter vil blive dækket af Miljøkontrollens driftskonto 0.81.1 "oprydning af kemikalieaffaldsdepoter".

Af rådighedsbeløbet på konto 0.81.3 på oprindeligt 28,0 mio. kr. er der tidligere disponeret hhv. 17,4 mio. kr. (BR 27/01) og 8,9 mio. kr. (BR 144/01) til oprydning af jordforurening på legepladser og daginstitutioner.

Hertil kommer dog overførslen af uforbrugte midler fra 2000 til 2001 på 3,7 mio. kr., hvoraf der i forvejen var disponeret 0,9 mio. kr. til oprydning af jordforurening på en legeplads (BR 293/01).

Det udisponerede rådighedsbeløb vil, hvis nærværende indstilling godkendes, herefter være på 2,6 mio. kr. Det forventes, at en indstilling om anvendelsen af disse midler kan forelægges Miljø- og Forsyningsudvalget i september måned.

HØRING

-

ANDRE KONSEKVENSER

-

BILAG

-

 

Niels Juul Jensen

/Jørgen Høg

 

Til top