Medlemsforslag om styrket beskyttelse af jødiske københavnere

Medlemsforslag

Det foreslås,

1. at Borgerrepræsentationen pålægger overborgmesteren at rette henvendelse til justitsministeren med opfordring til, at der afsættes de nødvendige økonomiske og personalemæssige ressourcer til politiet, så anmeldelser om trusler og dødstrusler mod jødiske københavnere og københavnere med israelsk familie eller ophav kan behandles hurtigt og med den nødvendige prioritet.

(Stillet af Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti)

Motivering

Jødiske københavnere skal kunne færdes frit, deltage i den offentlige debat og leve åbent med deres identitet uden at frygte trusler, vold eller repressalier mod dem selv og deres familier.

Siden Hamas’ terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023 har antisemitismen i Danmark befundet sig på et historisk højt niveau. AKVAH under Det Jødiske Samfund registrerede 199 antisemitiske hændelser i 2025 (bilag 1). Det var det næsthøjeste antal, som AKVAH har registreret, kun overgået af 207 hændelser i 2024. Antallet i 2025 var samtidig 65 procent højere end i 2023.

Udviklingen kommer blandt andet til udtryk gennem hadefulde henvendelser, chikane, trusler og dødstrusler mod jødiske borgere, institutioner og offentlige stemmer i debatten.

Samtidig er trusselsbilledet alvorligt. PET har tidligere advaret om en skærpet terrortrussel mod jødiske og israelske mål i Danmark. I sin vurdering for 2026 peger PET fortsat på et særligt fokus på israelske og jødiske interesser, ligesom PET vurderer, at Iran udgør en trussel mod især israelske og jødiske interesser i Europa, herunder Danmark (bilag 2). Politiet har i dag et tæt samarbejde med de jødiske institutioner om trusselsbilledet, men på individplan er der rum til forbedring.

Forslagsstillerne er blevet bekendt med eksempler på, at borgere, der har anmeldt alvorlige trusler og dødstrusler, oplever at måtte vente længe på, at deres anmeldelser bliver behandlet. I ventetiden kan de berørte borgere og deres familier være efterladt i uvished og frygt for, om truslerne bliver ført ud i livet. Det til trods for, at det i den daværende SVM-regerings handlingsplan mod antisemitisme fra december 2025 fremgår, at man vil sikre danske jøder og jødiske institutioners sikkerhed (bilag 3).

Trusler og dødstrusler skal altid tages alvorligt, uanset hvem de er rettet imod. Men når en minoritet befinder sig i et dokumenteret forhøjet trusselsbillede, har myndighederne et særligt ansvar for at sikre, at anmeldelser behandles hurtigt og effektivt. Alvorlige trusler mod jødiske borgere skal derfor prioriteres på lige fod med f.eks. politikere og andre offentligt eksponerede personer, der udsættes for trusler.

Københavns Kommune har ikke ansvaret for politiets efterforskning eller prioritering. Som landets største kommune og hjemsted for en væsentlig del af Danmarks jødiske befolkning, så har København imidlertid et ansvar for tydeligt at gøre opmærksom på problemet over for staten.

Derfor foreslås det, at overborgmesteren retter henvendelse til justitsministeren med opfordring til at sikre politiet de nødvendige ressourcer, så anmeldelser om trusler og dødstrusler mod jødiske borgere kan behandles hurtigt, grundigt og med den alvor, som situationen kræver.

Vi må ikke lade jødiske københavnere i stikken eller vende det blinde øje til, mens antisemitismen fortsat befinder sig på et historisk højt niveau.